Ulighed i sundhed: Tusinder af danskere dør for tidligt, fordi de møder lægen for sent eller for sjældent

Af: Henrik Harring Jørgensen

Mellem 15 og 20 år. Så stor er forskellen i den gennemsnitlige levetid for mennesker med alvorlige psykiske udfordringer og resten af befolkningen.

Gennem årtier har både forskning og politiske beslutningsgrundlag grundigt belyst problemet, uden at tallene i statistikkerne er blevet bedre.

Årsagerne til uligheden i sundhed er en mosaik af vidt forskellige problemer og udfordringer. For nogle forkortes livet af fx misbrug, sociale problemer og usund livsstil – ofte oveni ekkoet af en hård opvækst og barndom. Andre eksempler kan være selvmord eller bivirkninger af medicin. Listen er lang og omfatter bl.a. også overset eller underbehandlet fysisk sygdom, som SIND politisk har stærkt fokus på.

Tallene tyder på, at mennesker med alvorlige psykiske udfordringer i disse år bliver hyppigere og hårdere ramt af fysisk sygdom: På et årti har de somatiske afdelinger på hospitalerne fået 30 pct. flere patienter, der også har psykiske diagnoser. I samme periode steg det samlede antal patienter med 13 pct. Så væksten er mere end dobbelt så høj. Det fremgår bl.a. af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til 10-årsplanen for psykiatrien. Her står også, at risikoen for at blive ramt af fysisk sygdom er knap 40 pct. forhøjet, hvis man også har en psykisk diagnose.

Men mens politikerne, eksperterne og organisationerne drøfter fremtidens psykiatri og sundhedsvæsen, så byder hverdagen på flere eksempler på afdelinger, projekter og sundhedspersonale, som lokalt, der hvor de kan gøre en forskel, prøver at gå andre veje for bedre at nå mennesker, der er i berøring med psykiatrien.

SINDbladet har desuden været i dialog med praktiserende læger, som gør en ekstra indsats i forhold til udsatte mennesker med psykiske udfordringer, der bor i eget hjem, som redaktionen omtaler i et af de kommende SINDblade.

Sundhedstjek

Tilbage i 2015 slog Niels Rokkjær alarm.

Han havde som en af de første speciallæger forsket i fysisk sygdom og sundhedstjek på fire bosteder. Resultaterne – som vi dengang også omtalte i SINDbladet – beskrev han som horrible: 87 pct. af beboerne havde tegn på oversete eller utilstrækkeligt behandlede fysiske sygdomme. Flere i alvorlig grad. Fx kræft.

Forskningsresultaterne, som senere blev publiceret i et anerkendt lægetidsskrift, inspirerede Niels Rokkjær til at få foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg i 2019: ”Hvorfor undersøger vi ikke den fysiske sundhed hos denne gruppe patienter mange flere steder?”, spurgte han bl.a. politikerne.

I dag findes der stadig ikke en landsdækkende indsats på området, som er præget af store forskelle. Men Niels Rokkjær har selv taget flere initiativer. Han er nu sektionschef og overlæge for sektionen for somatisk sygdomsopsporing i Region Hovedstadens Psykiatri. Den nye type team sikrer, at patienter på udvalgte ambulatorier i psykiatrien i Region Hovedstaden nu rutinemæssigt også får undersøgt deres fysiske sundhed. Screeningen foretages af sygeplejersker, som er uddannet i en særlig undersøgelsesmetode, det såkaldte SASSPP-koncept.

Foreløbig er 14 ambulatorier med. Flere følger i takt med, at nye sygeplejersker uddannes. Regionen spænder over 23 ambulatorier. Dertil kommer patienter på andre områder – fx de indlagte i hospitalspsykiatrien – som ikke er omfattet af indsatsen.

”Vi får screenet alle patienter, som kommer til ambulatorierne. 85 pct. har mindst én ting, der skal følges op på. Det er et skræmmende højt tal. Derfor er det godt, vi får fundet symptomerne og bygget bro til deres praktiserende læge,” siger han.

Niels Rokkjær har ikke kendskab til tilsvarende initiativer i Danmark eller Europa, hvor alle nye psykiatriske patienter undersøges systematisk for fysiske sygdomme. 

Ifølge Niels Rokkjær anslås det i forskningen, at 60 pct. af de for tidlige dødsfald skyldes fysisk sygdom, der hos gennemsnitsdanskerne typisk ville være blevet fundet og behandlet i tide.

For få når frem til lægen

Niels Rokkjærs oprindelige forskning fra 2015 viste, at kun ca. 25 pct. fik fulgt opfordringen til at opsøge egen læge med de symptomer, undersøgelsen havde vist. De manglede fx støtte, hjælp til koordinering og ofte ledsagelse.

I det nye projekt hjælper sygeplejerskerne derfor med at få aftalerne på plads og ført ud i livet.

”Foreløbig når 65 pct. frem til lægen. Det er en forbedring. Men hvad gør vi med de resterende 35 pct.?," siger speciallægen.

Han understreger, at patientgruppen mangler mere konkret støtte på vejen gennem det fysiske sundhedsvæsen:

”Man kan ikke engang bestille en blodprøve uden MitID, hvilket afholder mange fra at komme videre. Vi kan støtte og koordinere meget bedre. Både i kommunerne og i regionerne.” 

Lægekonsultation på bostedet

I Roskilde ligner læge Thomas Hansen og kollegernes praksis alle andre konsultationer. Forskellen er, at Thomas Hansen har endnu en konsultation på bostedet Boserupvej (tidligere Lindegården) i Roskilde. Bostedet huser beboere med væsentlige udfordringer med psyken og ofte også med rusmidler.

Meget få af Danmarks ca. 1.000 bosteder har regelmæssige besøg af en praktiserende læge. Endnu færre steder – om nogen - har lægen sin egen konsultation. Boserupvej, hvor Thomas Hansen er kommet hver anden uge siden 2011, er en positiv undtagelse.

”Overset og underbehandlet fysisk sygdom er et stort problem for disse beboere med meget tunge psykiske udfordringer. Jeg har set groteske forløb, når man efter alt for mange år når frem til lægen. Fx knuder grundet brystcancer så store, at de kunne ses gennem tøjet,” siger han.

Årsagerne er vidt forskellige til, hvorfor patientgruppen gennem årene har undgået lægen. I konsultationen ude på Lindegården er der færre barrierer. Oveni er Thomas Hansen efter snart 14 år blevet et velkendt ansigt på bostedet, der ligesom resten af psykiatrien er præget af hyppige udskiftninger i personalegruppen. ”Det, at man kender lægen, forebygger noget af den ængstelse, nogle oplever,” siger han.

Thomas Hansen understreger, at denne gruppe patienter kræver en særlig indsats, som samfundet og sundhedsvæsenet meget sjældent er gearede til i dag.

”Kun hver tredje har kontakt til familie eller andre pårørende. Nogle er meget syge, også psykisk, og vil ikke indlægges i somatikken. Det kræver en særlig indsats. Du kan fx ikke gennemføre et kræftbehandlingsforløb med tvang. Derfor skal der være nogen til at støtte, når beboeren skal videre i sundhedsvæsenet,” siger Thomas Hansen.

Han tilføjer, at meget af arbejdet på bostedet handler om brobygning. Fx til hjemmeplejen. Beboerne burde have samme service som alle andre borgere, men i praksis skal lægen jævnligt insistere på, at de får hjælp.

”I det traditionelle sundhedsvæsen er det et problem, at nogle af disse beboere er så syge, at de ikke selv kan styre fx kalender eller e-Boks. Personalet skal i høj grad hjælpe med kalenderstyring og aftaler. Ellers skrider det. Hvis man har bare lidt rod i sit liv, ryger man ud. Det kan være svært at rumme skæve mennesker i de strømlinede systemer i sundhedsvæsenet. Der er brug for meget mere kontaktpersonale," siger han.

Undersøgelse uden tidsbestilling

På Bispebjerg Hospital i København arbejder socialoverlæge Lise Worm tæt sammen med sygeplejersker og læger i helt særlige rammer. I januar 2023 åbnede den såkaldte Flex Almen Praksis, som hverken ligner et sygehus eller en almindelig lægepraksis. Den lille hyggelige bygning ligger for sig selv.

Patienterne kan have deres hund med og evt. ryge en cigaret på bænken lige uden for. Mennesker med sociale og psykiske udfordringer, som af en eller anden grund ikke har en praktiserende læge eller ikke kan bruge deres praktiserede læge, kan komme direkte ind fra gaden uden tidsbestilling og få en behandling svarende til, hvad en praktiserende læge kan tilbyde. Tilgængeligheden betyder, at klinikken kommer i kontakt med mennesker, som ellers ikke får gennemført behandling eller udredning af deres sygdomme.

”En konsultation her er ikke begrænset til de 10-15 minutter, man normalt har hos en praktiserende læge, så der er bedre tid til dialog og undersøgelser. Når de er her, har vi lettere adgang til med det samme at hjælpe videre til fx røntgen og andre undersøgelser via tæt samarbejde med resten af hospitalet,” siger Lise Worm.

”Det moderne sundhedsvæsen kan virke uoverskueligt for mange. Oveni kræver det fx smartphone eller computer og e-Boks at kunne få og følge en behandling. Mange i denne gruppe ryger ud af forløb. Flere steder – fx i ambulatorier – afsluttes patienter automatisk, hvis de flere gange udebliver fra behandling. I Flexklinikken er det anderledes,” forklarer Lise Worm. Hun håber, erfaringerne fra Flexklinikken kan inspirere flere dele af sundhedsvæsenet.

Flex Almen Praksis  er – foreløbig – den eneste af sin slags i Danmark.