Rådgivning 70 23 27 50

Her

Glad for at bruge Facebook? – så bliv kommunikationsansvarlig for SIND Hillerød-Allerød

Du behøver ikke være uddannet i kommunikation eller journalistik, men du skal have lyst og interesse for sociale medier, pressearbejde og lignende kommunikationsarbejde.

Vi søger en frivillig, der gerne vil arbejde med kommunikation for SIND Hillerød-Allerød lokalafdeling, som geografisk dækker over både Hillerød og Allerød Kommune, men vi har et SIND hus placeret i Hillerød kommune, hvor alle vores aktiviteter udspringer fra. 

Du vil arbejde tæt sammen med bestyrelsen og være med til at udbrede kendskabet til vores lokale arbejde, men også det nationale arbejde. SIND – landsforeningen for psykisk sundhed arbejder for at skabe bedre vilkår, forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelser og deres pårørende. 

SIND citeres ofte i medierne, og i SIND Hillerød-Allerød ønsker vi at komme endnu bredere ud lokalt, og derfor søger vi netop dig! 

Vi håber på, at du:

  • Har lyst til at arbejde med kommunikation i SIND Hillerød-Allerød lokalafdeling, herunder lave indhold til og opdatere sociale medier (Facebook og Instagram)
  • Brænder for at hjælpe mennesker med sindslidelser og deres pårørende
  • Har lyst til at være frivillig nogle timer om ugen
  • Sætter pris på fællesskab og holdånd

Hvis du kan starte hurtigst muligt, vil din første opgave være at opdatere vores sociale medier med SIND husets sommer og sen-sommer aktiviteter. 

Størstedelen af arbejdet kan foregå online/hjemmefra, dog er du velkommen til at være i SIND Huset og vi forventer naturligvis at du er deltage, når vi har møder/arrangementer.

Hvad vi kan tilbyde dig: 

  • At blive en del af et fællesskab, som arbejder hårdt for at forbedre vilkår for mennesker med sindslidelser og deres pårørende
  • At udvide dine kommunikationsfærdigheder og formidlingsevner med masser af hands-on erfaring
  • Mulighed for at opbygge og udbrede dit netværk og skabe nye sociale relationer

Vi kan ikke tilbyde dig løn – til gengæld byder vi på gode oplevelser, en række forskellige kurser, et fagligt fællesskab og en stærk feedback-kultur, så du kan udvikle dig som kommunikatør. 

Kontakt endelig Carina på mail: carinahartmeyer@gmail.com.

Vi glæder os til at høre fra dig!

På vegne af bestyrelsen.