Rådgivning 70 23 27 50

Her

Vil du gøre en forskel for psykisk sårbare i Ringsted-Sorø?

SIND Ringsted-Sorø søger suppleanter og bestyrelsesmedlemmer, der vil være med i et fællesskab drevet af ønsket om at gøre en forskel for psykisk sårbare.

Som bestyrelsesmedlem af lokalafdelingen, vil du kunne sætte din præg på vores indsatser, som primært består i aktiviteter og events, der gør SIND Ringsted-Sorø synlig i lokalsamfundet, og som er til glæde for vores medlemmer, borgere med psykisk sårbarhed samt deres pårørende! Du vil være med til at skabe trygge rammer i vores fællesskaber og ved vores aktiviteter, hvor mennesker med psykisk sårbarhed kan være præcis som de er.

Som bestyrelsesmedlem vil dine opgaver primært være:

  • Indgå i bestyrelsen og deltage aktivt i bestyrelsesmøder
  • Være med til at planlægge og afholde events
  • Skabe synlighed
  • Opstarte meningsfulde samarbejder
  • Hjælpe med administrative opgaver

Som bestyrelsesmedlem skal du kunne være klar til at deltage i vores bestyrelsesmøder, som vi afholder på skift i Sorø og Ringsted kommune. 

Vi søger dig, som har disse personlige egenskaber, eller ønsker at udvikle disse evner: 

  • Brænder for at gøre en forskel for psykisk sårbare og deres pårørende
  • Gennemslagskraft
  • Godt humør 
  • God til at overholde aftaler
  • Åben, frisk og imødekommende
  • Iderig, og kan se muligheder
  • Kan arbejde selvstændig og i teams

Som frivillig i vores bestyrelse får du meget igen – bl.a.: 

  • Udvikling af dine personlige og sociale kompetencer
  • Du vil komme til at gøre en meningsfuld forskel for andre
  • Du bliver en del af et rummeligt og motiverende frivilligfællesskab
  • Mulighed for erfaring med organisering og bestyrelsesarbejde
  • Mulighed for at bruge dine kompetencer og livserfaring 
  • Du styrker dit CV med værdifulde og vigtige erfaringer
  • Du kan deltage gratis i SINDs kurser og konference for frivillige
  • Du får adgang til et landsdækkende netværk af frivillige, der brænder for at fremme mental sundhed

Hvis du ikke allerede er medlem af SIND, skal du som frivillig være indstillet på at blive det.

Har du spørgsmål eller vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere eller få svar på dine spørgsmål. 

Du kan sende en mail med emnet ”Frivillig til bestyrelsen” til vores hovedmail: ringstedsoroe@sind.dk eller ringe til os på telefon: 3138 0551. 

Telefonen er åben tirsdage og onsdage kl. 19-21 samt søndage kl. 13-17. Du er også velkommen til at sende en SMS, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.