Rådgivning 70 23 27 50

Her

DLT's privatlivspolitik

Hvordan behandler DLT brugernes personoplysninger?

DLT er en fortrolig rådgivning, hvor anonymisering er op til brugeren. Når der ringes ind til DLT, vises det telefonnummer, der ringes fra, medmindre denne funktion er slået fra hos brugeren. Selvom telefonnummeret automatisk lagres i opkaldshistorikken på DLT’s telefoner, bruges dette nummer ikke til noget. Det er fast procedure, at opkaldshistorikken på DLT’s telefoner slettes af den afgående vagt.

Når voksne pårørende ringer til DLT, er der også mulighed for at blive tilbudt personlige samtaler med en rådgiver. Den første samtale bliver dermed booket under opkaldet til DLT. Når der bookes en samtale i pårørenderådgivningskalenderen, indhentes kontaktoplysninger på den pårørende. Med informeret, mundtligt samtykke fra borgeren skrives disse oplysninger ind i kalenderen sammen med borgerens navn. Disse oplysninger er nødvendige for rådgiveren, i tilfælde af at rådgiveren har behov for at aflyse eller flytte samtalen til et andet tidspunkt. Ved den første samtale overgår forløbet til SIND Rådgivningen og er dermed ikke længere i DLT-regi. 

Det mundtlige samtykke ved den første booking er DLT’s hjemmel for at opbevare personoplysningerne.
Borgerens personoplysninger slettes fra kalenderen den 1. fredag i måneden efter endt forløb.
E-mailadresser, der er oplyst under en rådgivning i forbindelse med informationsgivende korrespondance, slettes umiddelbart efter den udgående korrespondance. Dette tilsikres ved en fast månedlig påmindelse om egenkontrol.

Bisidderordning og personoplysninger
Når der ringes ind med et ønske om en frivillig bisidder, vil rådgiveren indhente personoplysninger fra brugeren. Der indhentes både oplysninger om brugeren og om det forestående møde. Disse oplysninger sendes via sikker mail til koordinatoren for bisidder-ordningen. Rådgiveren indhenter brugerens informerede, mundtlige samtykke til dette. Brugeren kan også selv vælge at skrive en mail til bisidder@sind.dk og overdrage oplysningerne.

Efterfølgende overdrages disse oplysninger fra bisidderkoordinatoren til den beskikkede bisidder, og bisidderen kontakter brugeren så hurtigt som muligt. Bisidderen er blevet instrueret i forsvarlig behandling af brugerens oplysninger og har dem kun i sin varetægt under forløbet. Efterfølgende slettes/makuleres brugerens oplysninger.

Borgerens rettigheder
Når brugeren har givet samtykke til, at DLT må behandle dennes personoplysninger, har brugeren ret til:

At få at vide, hvis brugerens personoplysninger bliver behandlet, ret til at få adgang til disse oplysninger samt en række informationer om grundlaget for behandlingen

  • At få urigtige oplysninger om brugeren berigtiget eller suppleret af den dataansvarlige
     
  • At bede om at få oplysninger rettet, hvis de er forkerte. Desuden har man i visse tilfælde ret til at få personoplysninger slettet. Det kan fx være, hvis oplysningerne ikke længere er nødvendige til at opfylde det/de formål, hvortil de blev indsamlet, hvis et samtykke nødvendigt for behandlingen trækkes tilbage, eller hvis behandlingen er ulovlig
     
  • At protestere mod behandling af brugerens personoplysninger til markedsføring
     
  • Ikke at være underlagt afgørelser, der berører vedkommende i væsentlig grad, og som alene er truffet på grundlag af IT-behandling af oplysninger bestemt til at vurdere bestemte personlige forhold såsom erhvervsevne, kreditværdighed, pålidelighed, adfærd osv.


For en mere udførlig beskrivelse af SINDs privatlivspolitik henvises til:

SINDs politik for opbevaring og sletning af personlige oplysninger i SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed