Rådgivning 70 23 27 50

Her

40-årig kvinde, som har været gennem oplevelser med depression, personlighedsforstyrrelse og stress

Giv et håb videre

Læs "I dag er jeg en kærlig og omsorgsfuld mor". (Fortalt til SIND på www.sind.dk/recovery).

Jeg er 40 år. Min opvækst var præget af omsorgssvigt, manglende ansvarlighed fra mine forældre, talrige skænderier og alkohol. Jeg var usynlig i familien og følte mig meget alene. Jeg var terapeut for mine forældre og blev tidligt den ‘voksne’ ansvarlige for mine forældre og min storesøster. Da jeg selv blev mor, vendte mit liv. Det blev kompliceret. Jeg kæmpede en indre kamp for at prioritere mit barn højest. Jeg fik en depression, og det blev derefter synligt, at jeg har en personlighedsforstyrrelse. I dag har jeg det godt. Jeg har brudt med mange mønstre i mit liv og er i dag en kærlig og omsorgsfuld mor. Vi har en rummelig og anerkendende familie fyldt med kærlighed og respekt. Jeg er begyndt at fylde min fritid med aktiviteter, der giver mig glæde. Og jeg er ved at finde min vej til at arbejde.