Rådgivning 70 23 27 50

Her

Mette R. Kongsted

Mette Kongsted i egen høje person

Mette er født i 1968, bor i Viborg og holder foredrag i region Midtjylland om sine erfaringer med bipolar affektiv lidelse samt sin søns historie.

Jeg er født og opvokset i Viborg, men har boet lidt forskellige steder. Jeg har en datter og en søn. I 2015 mistede jeg min søn, da han begik selvmord. Derfor brænder jeg for at være med til at afskaffe tabuet omkring selvmord.

Jeg er uddannet bioanalytiker, men pga. min sygdom kom jeg i 2009 på førtidspension. Jeg har gennem hele mit liv døjet med depression og hypomanier, og er diagnosticeret med bipolar affektiv lidelse.

I 2018 tog jeg peer-uddannelsen i Viborg. Jeg er i dag ansat 12 timer om ugen som peer-medarbejder på et psykose- og sengeafsnit. Jeg arbejder med borgere, som har brug for hjælp i deres recovery. Jeg tog denne uddannelse, fordi jeg selv er så langt i min recovery-proces, at jeg kan give noget tilbage og bringe håb ind i borgernes liv.

Jeg holder foredrag om bipolar affektiv lidelse og min sin søns historie. Foredragene kan indeholde perspektiver som livshistorie (sygdomsbeskrivelse) og recovery (peer-uddannelse). Jeg modtager gerne ønsker om bestemte emner og/eller vinkler.

Varigheden er 20-45 minutter.

Hvis du er interesseret i et foredrag, så er du velkommen til at kontakte mig, så vi kan aftale nærmere.

Læs mere om Mette i SINDs interview med hende fra juli 2023.