Rådgivning 70 23 27 50

Her

Bliv gruppeleder i kreativt forløb for sårbare unge voksne i Odense

Vil du bruge dine kreative evner til at fremme mental trivsel hos sårbare unge voksne i Odense? Har du en passion for håndarbejde og samtidig ønsker at gøre en forskel i unge voksne menneskers liv?

Så bliv en del af vores nye krea projekt, hvor du i et team med to andre gruppeledere og en projektleder er med til at starte krea gruppeforløb op for sårbare unge voksne.

Måske kender du selv følelsen af at komme i flow, glemme tid og sted og finde ro, når du laver noget kreativt med dine hænder. De positive følelser af inspiration, interesse og glæde, når du går i gang eller færdiggøre et nyt kreaprojekt

Det er bare nogle af de fordele, som craft aktiviteter (håndarbejde) siges at have indenfor craft psykologi. 

I projektet kommer du til at understøtte unge voksne, der lever med psykiske vanskeligheder, i at lave kreative aktiviteter, der kan være med til at fremme deres trivsel og give dem et fællesskab, de kan være en del af. 

Hvem vi leder efter:

  • En engageret person mellem 25-35 år
  • Med interesse og flair for kreative aktiviteter
  • Med baggrund inden for kreative uddannelser, psykologi, psykoterapi, sundhedsfaglige eller du kan også bare have en interesse for det kreative
  • Du kan sætte 8-10 timer af til frivilligt arbejde om måneden i en tidsbegrænset periode (ca. 3 måneder)

Dine ansvarsområder inkluderer:

  • At lede et gruppeforløb over 10 uger sammen med to andre gruppeledere
  • Planlægge kreative aktiviteter fx strik, male, hækle, perler, ler m.m. og støtte de unge i deres projekter
  • Facilitere samtaler om mestring af hverdagen
  • Skabe et trygt og hyggeligt miljø, hvor de unge føler sig godt tilpas
  • Deltage i og bidrage til planlægningen af et kreativt event for gruppen sammen med projektlederen

Hvad får du ud af det?

  • En meningsfuld frivillig indsats, hvor du gør en forskel og udnytter din egen kreativitet
  • Mulighed for at afprøve og udvikle dine kompetencer
  • Medindflydelse i udviklingen af forløbet, der er en del af et nyt projekt
  • En uddannelsesdag, der klæder dig på til at facilitere forløbet, med fokus på Craft psykologi og kreative aktiviteter som intervention
  • Støtte i at arbejde med målgruppen
  • Et frivilligbevis og en stærkere profil til dit CV
  • Løbende sparring og støtte fra projektlederen

Hvor og hvornår:

  • Lokation i Odense centrum (præcis lokation følger)
  • Forløbet starter op til maj 2024
  • Gruppeforløbet består af 10 mødegange med en gruppe på 10-12 unge

Hvis du ønsker at være en del af dette meningsfyldte initiativ og har lyst til at engagere dig i at støtte sårbare unge gennem kreativitet og samtale, så udfyld vores ansøgningsskema  herunder:

Send ansøgningsskema til projektleder Rikke Klitgård på rk@sind.dk

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at sende en mail eller ringe til 9215 0398.