Rådgivning 70 23 27 50

Her

SIND Frederiksberg/København søger organiseringsstærk profil til jobbet som frivillig koordinator i besøgsvens-tilbuddet

Vil du styrke dine kompetencer indenfor ledelse, koordinering og samtaleteknik? Og vil du være den, der finder det gode match mellem en frivillig og et menneske med psykisk sårbarhed? Så kan du blive en del af teamet i SIND Frederiksberg/København.

Behovet er stort, og vi har brug for en dygtig frivillig, der kan hjælpe med at koordinere SINDs besøgsvens-tilbud, der skal bekæmpe ensomhed i SIND Frederiksberg/København. Samtidig vil du være med til at give mennesker med psykisk sårbarhed et mere aktivt og mindre isoleret liv. 

Hvem er du?

Du er selvstændig, god til at koordinere og har overblik. Du kan lide at møde mennesker med forskellige baggrunde og har en empatisk og motiverende tilgang til dem, ligesom du kan vedligeholde relationen.
Måske har du erfaring med frivilligt arbejde eller har kompetencer til at organisere forskellige roller og funktioner. Og så har du interesse i at arbejde med psykisk sårbare mennesker.

Dine opgaver som frivillig besøgsvens-koordinator:

  • Besvare henvendelser fra borgere og frivillige
  • Afklarende samtaler/interviews med borgere, der ønsker at få en besøgsven
  • Rekruttering af og samtaler med nye frivillige, der ønsker at være besøgsvenner
  • Besøge borgere og frivillige ifm. matching af par
  • Løbende sparring med borgere og frivillige besøgsvenner, om hvordan de oplever relationen
  • Formidle information om tilbuddet til lokale samarbejdspartnere 
  • Interne møder ml. koordinatorer i gruppen – hvor der koordineres og planlægges besøg og aftaler

Som frivillig besøgsvens-koordinator skal du regne med at bruge 4-5 timer om ugen på opgaverne.

Som frivillig i SIND får du meget igen – bl.a.:

  • Hands-on erfaring med ledelse, koordinering, rekruttering og understøttelse af frivillige
  • Organisatorisk støtte fra SINDs sekretariat
  • Du inviteres ind i SINDs landsdækkende netværk for besøgskoordinatorer, hvor du tilbydes oplæring, støtte og sparring til opgaven
  • Du får mulighed for at deltage i SINDs kurser for frivillige, hvor du kan udvikle dine kompetencer og få ny viden

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kontakt:

Mathilde Findalen 
Mail: mfb@sind.dk
Tlf.: 9282 3690