Rådgivning 70 23 27 50

Her

SINDs landsdækkende aktiviteter

Udover personlige medlemmer kan foreninger og aktiviteter blive en del af SIND. Foreløbig har vi fire landsdækkende aktiviteter

Hvad er en landsdækkende aktivitet i SIND?

Alle SINDs landsdækkende aktiviteter har en individuel samarbejdsaftale med SIND, der er godkendt af SINDs Hovedbestyrelse og Daglig Ledelse og underskrevet af SINDs formand. 

SIND har p.t. følgende landsdækkende aktiviteter:

  • Skizofreniforeningen
  • Foreningen for børn med angst
  • SIND Rådgivning i Aarhus
  • MedicinRådgivningen - Støtte til udtrapning (tidligere BenzoRådgivningen)

Skizofreniforeningen og Foreningen for børn med angst er foreninger med personligt medlemsskab, som er kommet til SIND udefra og er blevet aktiviteter indenfor SIND. 

SIND Rådgivning og MedicinRådgivningen er startet i SIND og har siden fået status som landsdækkende aktiviteter i SIND.

I det følgende er hver af aktiviteterne beskrevet kort. Læs mere og se kontaktinformation på aktiviteternes sider her på hjemmesiden. 

Skizofreniforeningen

Skizofreniforeningen arbejder for at skabe et bedre liv for mennesker med skizofreni og deres pårørende.

Skizofreniforeningen er startet i april 2012 og blev en aktivitet i SIND i 2015. Dengang havde foreningen ca. 100 medlemmer. I 2019 var ca. 900 personer medlem af både SIND og Skizofreniforeningen. 

Foreningen har personlige medlemmer, der kun kan være medlemmer, hvis de også er medlem af SIND. Det koster det samme som medlemsskab af SIND alene. 

Læs mere og se kontaktoplysninger på foreningens side:

Logo: Skizofreniforeningen

Læs om Skizofreniforeningens arbejde for personer ramt af skizofreni og deres pårørende.

 

 

 

Foreningen for børn med angst

Formålet med Foreningen for børn med angst er:

  • At hjælpe nye som erfarne forældre til børn med angst til at få en lettere vej gennem det etablerede system.
  • At børn og forældre altid kan finde hjælp og støtte.

Foreningen blev en landsdækkende aktivitet i SIND fra 1. januar 2017. 

I 2019 var ca. 500 personer medlem af både SIND og Foreningen for børn med angst. 

Foreningen er har personlige medlemmer, der kun kan være medlemmer, hvis de også er medlem af SIND. Det koster det samme som medlemsskab af SIND alene. 

Læs mere og se kontaktoplysninger på foreningens side:

Hjertetræ logo foreningen for børn med angst

Har dit barn angst? Eller er du bange for, at dit barn er ved at udvikle angst? Så er I ikke alene. Læs om foreningens arbejde her.

 

 

 

 

SIND Rådgivning i Aarhus

SIND Rådgivning har til formål at yde rådgivning, vejledning, støtte og undervisning til pårørende til personer med en psykisk sygdom.

SINDs Rådgivning startede som et græsrodsprojekt i 1991 af en gruppe pårørende under SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed.

SIND Rådgivning er i dag en selvstændig aktivitet med egne vedtægter og bestyrelse og samarbejder med flere lokalafdelinger i Region Midt.

SIND Rådgivning er ligeledes en del af DE9 - Foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland.

SIND Rådgivning er økonomisk støttet af Aarhus Kommune, nogle af omegnskommunerne samt fonde. Meget arbejde udføres af frivillige.

SIND Rådgivning  i Aarhus blev en landsdækkende aktivitet i SIND i foråret 2018.

Læs mere om SIND Rådgivning på siden:

Ikon med to personer

Kontakt os hvis du har brug for viden eller rådgivning om psykisk sygdom. Se kontaktoplysninger her på siden.

 

 

 

 

MedicinRådgivningen - støtte til udtrapning

MedicinRådgivningens (tidligere BenzoRådgivningen) formål er at skabe opmærksomhed omkring den vanedannende effekt af sove- og nervemedicin (benzodiazepiner) i politiske og lægefaglige kredse samt hos borgere over hele landet. 

Desuden at give information og rådgivning til de mennesker, der af den ene eller anden årsag er blevet afhængige af sove- og nervemedicin. Fra 2018 gives der også rådgivning om antidepressiver. 

MedicinRådgivningen startede i år 2000 og blev formelt en landsdækkende aktivitet i SIND ultimo 2016. 

På SINDs landsmøde i 2018 modtog den tidligere leder af MedicinRådgivningen, Kirsten Midtgaard, SINDs brugerpris. 

Læs mere om MedicinRådgivningen og find kontaktoplysninger på siden: 

MR Logo til hjemmeside v.2

Har du brug for støtte til at udtrappe din medicin? Så er der heldigvis hjælp at hente.