Rådgivning 70 23 27 50

Her

Bliv gruppeleder i Odense for unge pårørende til personer med psykisk sygdom

Ønsker du at være med til at skabe en afgørende forandring for unge pårørende til personer med psykisk sygdom? Med en uddannelse i compassion-teori bliver du klædt på til at hjælpe de unge med at passe på sig selv og den pårørende.

Du vil blive klædt på til opgaven gennem en 4-dages uddannelse i compassion-teori og inddragelse af pårørende i psykiatriske forløb. Uddannelsen og gruppeforløbene vil foregå i Odense. Du vil blive undervist af psykolog Anita Abel Hansen og en gæsteunderviser fra psykiatrien, som vil give dig de nødvendige redskaber til at facilitere et gruppeforløb for unge pårørende. Som et led i uddannelsen vil du, sammen med 1-2 andre, planlægge og afholde et gruppeforløb for 10 pårørende, der mødes i alt seks gange. Du får således en unik mulighed for praksiserfaring i gruppeforløb i trygge rammer med rig mulighed for sparring og supervision.

Hvem er du?

Du er interesseret i mental sundhed, går på en faglig relevant uddannelse og drømmer om at få erfaring med gruppeforløb. Det kan være en fordel, hvis du selv har pårørendeerfaring eller anden erfaring fra psykiatrien, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du brænder for skabe bedre rammer for inddragelse af pårørende i psykiatrien, og vil støtte de pårørende i at passe godt på sig selv, mens de passer på deres nærtstående med psykisk sygdom.

Dine opgaver som gruppeleder:

  • Deltage på compassion-uddannelsen (d. 26. - 27. april og d. 24. - 25. maj fra kl. 9.30-16.00 alle dage)
  • Samarbejde med de andre gruppeledere i dit team
  • Planlægge og facilitere et gruppeforløb for unge pårørende til psykisk sygdom
  • Afholdelse af 6 gruppeforløb fordelt fra maj til december – en af gangene får I besøg af psykiatrien
  • Skabe trygge rammer for de unge pårørende (de kan være pårørende til forældre, søskende, kæreste eller ven med psykiske udfordringer)
  • Stå for forplejning til hvert gruppeforløb (som SIND betaler)

Udover uddannelsen, skal du skal regne med at bruge ca. 3 timer af seks omgange, hvilket både dækker over planlægningen og afholdelse af gruppeforløbene.

Som frivillig i SIND får du meget igen – bl.a.:

  • Mulighed for at gøre en meningsfuld forskel for andre, der har brug for dig
  • En uddannelse i compassion-teori og praksiserfaring med gruppeforløb
  • Mulighed for at bruge dine kompetencer og livserfaring
  • Gruppesupervision af underviseren af 3 omgange
  • Få noget på CV’et – vi skriver gerne en anbefaling til dig
  • God støtte og vejledning i din opgave fra projektleder Mathilde Findalen Bickersteth
  • Du kan deltage gratis i SINDs kurser og konference for frivillige
  • Et landsdækkende netværk af frivillige, der brænder for at fremme mental sundhed

Hvis dette lyder som noget for dig, så er du meget velkommen til at udfylde vores formular.

Hvis du har nogle spørgsmål, så kan du kontakte projektleder Mathilde Findalen Bickersteth på mfb@sind.dk eller 9282 3690.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!