Rådgivning 70 23 27 50

Her

Biograftur: "Inderst Inde 2" i BIG BIO Nordhavn

3. august 2024 kl. 14.00

Foreningen for børn med angst er enormt glade for at invitere jer til en hyggelig sommeraktivitet. Vi har nemlig indgået et samarbejde med BIG BIO i Nordhavn, der har doneret en særforestilling af Inderst Inde 2. Det giver mulighed for at vise filmen i en sal, hvor lyset ikke slukkes helt og lyden ikke er lige så høj, som den plejer at være i en biograf.

Vi ved, at det som familie til et barn/ung med bekymringer og angstproblematikker betyder meget at hverdagsaktiviteter bliver en tryg og god oplevelse. Med visningen ønsker vi at give jer mulighed for som familie at få en sjov dag sammen gennem et biografbesøg og en pause fra nogle af hverdagens bekymringer.
 
Filmen handler om den unge teenager Rileys sind, hvor hovedkvarteret pludselig står over for en nedrivning, der skal gøre plads til noget helt uventet: nemlig nye følelser! Glæde, Frygt, Vrede, Afsky og Triste, som længe har drevet et velsmurt maskineri, ved ikke, hvad de skal mene, da karaktererne Angst, Misundelse, Flove og Kedsomhed dukker op.
 
Tilmelding
 
I skal lave en tilmelding for hver enkelt person, som skal deltage.
 
Det er gratis at deltage, og du behøver ikke være medlem af foreningen: Vi vil dog være taknemmelige, hvis du vil støtte os ved et medlemskab eller en donation.
 
Du vil modtage en mail som bekræftelse på din tilmelding, og i ugen før sender vi en reminder.
 
 
Der er parkering tæt på biografen. I kan læse mere her.
 
Link til trailer for filmen kan ses her.

Har I spørgsmål er I velkommen til at skrive til mail@boernmedangst.dk.

Vi håber på, at I som familie får en sjov oplevelse.

Information

Arrangør
Foreningen for børn med angst
Mødested
Big Bio Nordhavn
Adresse

Hamborg Plads 6

Postnummer
2150
By
Nordhavn
Pris
Gratis