Rådgivning 70 23 27 50

Her

Indvielse af SIND-klubben i Stenlille

13. december 2023 kl. 19.00 - 21.00

Velkommen til SIND-Klubben i Stenlille – det gode, sociale sammenhold.
Kom og vær med til at indvie vores nye SIND-klub i Stenlille

SIND-Klubben i Stenlille er en af vores nye initiativer i Sorø kommune. Denne onsdag kan du komme forbi og møde repræsentanter fra bestyrelsen fra din lokalafdeling, høre mere om vores aktiviteter, blive medlem til en god pris eller bare hygge. Og mon ikke der også vil være en lille konkurrence?

Hvis du indmelder dig på dagen, vil medlemsprisen denne dag kun være 50 kr. og medlemskabet vil være gældende resten af 2023 og HELE 2024! 

I SIND-Klubben i Stenlille byder vi på hyggeligt samvær og vi er altid friske på at spille et spil. Vi serverer kaffe, te og snacks.

Kom og vær med – vi er klar til at tage imod dig i tidsrummet kl. 19:00 - 21:00

Vi glæder os til at se dig!

Spirende border

Herunder har vi samlet de spørgsmål vi oftest møder samt svarene på dem:

Hvem kan deltage? Alle er velkomne – også selvom du ikke er medlem af SIND. Vores primære målgruppe er psykisk sårbare, pårørende samt ensomme – men alle er velkomne. Du er også velkommen til at tage en ven eller pårørende med.

Hvad koster det? Det er gratis at deltage.

Hvad er formålet med SIND-klubben? Vores formål er at bekæmpe ensomhed samt skabe et fristed for psykisk sårbare og ensomme.

Skal jeg tilmelde mig? Nej, du møder bare op og vi glæder os til at se dig.

Skal jeg fortælle, hvorfor jeg kommer eller give informationer om evt. diagnose? Nej. Vi stiller ikke spørgsmål til det og du deler kun det, du selv vil.

Hvad sker der til en SIND-klub? Hvad laver man til en SIND-klub? Vi sætter rammerne, du er selv med til at bestemme, hvad der ellers skal ske. Normalt snakker og hygger vi os med kaffe/te og snacks. Der er også plads til at spille spil, være kreativ, gå en tur eller hvad du ellers har lyst til.

Skal jeg have noget med? Du behøver ikke medbringe noget, vi sørger for det hele.

Jeg er nervøs for at komme, hvad kan jeg gøre? Vi anbefaler at du ringer eller skriver til os inden. Du kan også kontakte os når du er fremme, så kommer vi gerne og snakker med dig eller henter dig ved hoveddøren.

Vil du snakke med os inden? Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål eller lige vil snakke med os inden du kommer. Vi kan kontaktes på telefon 31 38 05 51. Hvis vi ikke tager telefonen, så ringer vi tilbage så snart vi har mulighed for det.

 

SIND Ringsted-Sorø

Information

Arrangør
SIND Ringsted-Sorø
Mødested
Stenlille Kulturhus
Adresse

Mødelokalet - Indgang på bagsiden
Hovedgaden 37

Postnummer
4295
By
Stenlille
Tilmelding
Ikke nødvendigt
Pris
Gratis