Rådgivning 70 23 27 50

Her

Åben Anonym Rådgivning Hillerød

Vi har p.t. ingen fast åbningstid, men modtager henvendelser pr. telefon eller e-mail, som vi besvarer hurtigst muligt, senest efter en uge.

Vi er to gennemgående frivillige rådgivere med erfaring både som sindslidende og i nogen grad også som pårørende. Vi kan derfor tilbyde rådgivning ud fra egne oplevelser, såkaldt Peer-to-Peer rådgivning, hvis det i samtalens forløb viser sig at være relevant.

De faste rådgivere har desuden kendskab til psykiatrien fra mangeårig interessevaretagelse for SIND i forskellige fora regionalt som kommunalt. Der er derudover tilknyttede, frivillige rådgivere med en faglig professionel uddannelse som fx psykoterapeut eller psykolog.

Vores mål med Rådgivningen er primært at dække befolkningen i Nordsjælland, samt resten af Region Hovedstaden. Vi lægger stor vægt på at tilbyde personlige samtaler, som vi giver os god tid til.

Vi tilbyder, at rådsøgende kan komme til flere samtaler. Anden gang forsøger vi at matche den rådsøgende med den rådgiver, som vi vurderer at være bedst egnet for at optimere udbyttet.

For rådsøgende, der ønsker at øge deres netværk af ligesindede, kan vi introducere dem til de sociale tilbud i SIND-huset, der har fast åbent tre dage om ugen. 

SIND Nordsjælland driver også en månedlig Jobcafé for psykisk sårbade der ønsker beskæftigelse på arbejdsmarked elles som frivillig.

Desuden kan du via Rådgivningen få mere at vide om vores besøgsvens-tilbud for psykisk sårbare borgere i Nordsjælland.

Kontakt

  • Åben Anonym Rådgivning Hillerød
    Lokal rådgivning
    Milnersvej 13B
    3400
    Hillerød
    Telefon
    4826 7888
Adresse

Milnersvej 13B, 3400 Hillerød