Rådgivning 70 23 27 50

Her
Sol(op)nedgang over skov

Kalenderlågen 18. december: Vil du give et håb videre?

På SINDs hjemmeside kan du dele positive historier om at komme godt videre i livet efter favntag med psykisk sygdom – personligt eller som pårørende

(Denne artikel er fra SINDs online december- og julekalender, hvor vi hver dag åbner en ny låge. Du kan vinde et gavekort eller give et skulderklap.) "Selvom det hele ser sort ud, så kæmp. Tænk: Jeg kan godt, og folk kan lide mig, som jeg er".

Sådan lyder en af fortællingerne på ”Vil du give et håb videre?” på SINDs hjemmeside. Her deler mennesker, der er kommet på den anden side af store udfordringer grundet psykisk sygdom – enten personligt eller som pårørende deres historier, som måske kan skabe håb for andre, der lige nu står midt i store problemer.

Den 41-årige kvinde skrev i efteråret, at hun havde jubilæum og kunne fejre 10 år uden indlæggelse på psykiatrisk. ”Nu bor jeg i en egen lejlighed, og jeg har aldrig haft det bedre."

Mange er hver uge i berøring med SIND, når livet gør ondt. Men der er også mange positive historier, som vi gerne vil dele på vores hjemmeside og i vores blad.

På vores hjemmeside kan du læse andres fortællinger. Du er også meget velkommen til at dele din egen historie. Dit svar er anonymt. Se mere her. 


SIND benytter årets sidste måned som anledning til at se tilbage på nogle af årets gode begivenheder. I vores online december- og julekalender kan du hver dag se eller gense, hvad vi har opnået i indsatsen for at skabe bedre forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende. Du kan vinde et gavekort til SINDs webshop eller give et skulderklap. Se mere her.

Hvis du vil vide mere om SIND, er du velkommen til at kontakte os, blive frivilligmedlem eller til at støtte landsforeningen. Har du brug for rådgivning eller anden hjælp hos SIND, så se mere her.