Rådgivning 70 23 27 50

Her
Folkemøde

SINDS formål med Folkemødet er både at skabe debatter og facilitere dialog med de mange mennesker, der kommer forbi.

Kalenderlågen 21. december: Flere hundrede opsøgte SIND på Folkemødet

Psykiatrien og livet med psykisk sygdom var blandt debatemnerne, da SIND igen i år var med på Folkemødet på Bornholm

(Denne artikel er fra SINDs online december- og julekalender, hvor vi hver dag åbner en ny låge. Du kan vinde et gavekort eller give et skulderklap.) Hvert år deltager SIND på Folkemødet på Bornholm. Målet er ikke kun at præge debatter ved møder. Målet er også dialog med de mange mennesker, der er interesserede i SIND. Også 2023 blev et år, hvor mange besøgte SIND i Værestedet i Vestergade 1-3.

Næsten 200 deltog i åbningsreceptionen, og der var mange tilhørere ved SINDs debatarrangementer. Fx med social- og psykiatriordførere, om socialpsykiatrien, om livet med sindslidelser og om, hvordan vi kan få mere natur ind i psykiatrien. Lørdag kunne folkemødedeltagerne selv prøve og mærke eksempler på SINDs forslag til naturaktiviteter i gårdhaven foran værestedet.

Undervejs kiggede både DR P4 Bornholm og TV 2 Bornholm forbi. SIND deltog også i debatter og arrangementer hos andre. Smilene var især store, da landsforeningen sammen med mange andre deltog i fejringen af SIND-ambassadør og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens 80-års fødselsdag.

SIND deltager også i Folkemødet 2024. Du kan fra foråret læse meget mere på vores hjemmeside om forberedelserne.


SIND benytter årets sidste måned som anledning til at se tilbage på nogle af årets gode begivenheder. I vores online december- og julekalender kan du hver dag se eller gense, hvad vi har opnået i indsatsen for at skabe bedre forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende. Du kan vinde et gavekort til SINDs webshop eller give et skulderklap. Se mere her.

Hvis du vil vide mere om SIND, er du velkommen til at kontakte os, blive frivilligmedlem eller til at støtte landsforeningen. Har du brug for rådgivning eller anden hjælp hos SIND, så se mere her.