Rådgivning 70 23 27 50

Her
Mental Health Uganda

SIND Mental Health har samarbejdet med organisationen Mental Health Uganda om at forbedre forholdene for kvinder med psykosociale handicap, der levede på gaden.

Kalenderlågen 22. december: SIND vil hjælpe hjemløse kvinder med psykiske handicap i Uganda væk fra gaden

SIND's samarbejde med organisation for mental sundhed i Uganda blev fejret til Resultatdag i Danske Handicaporganisationer.

(Denne artikel er fra SINDs online december- og julekalender, hvor vi hver dag åbner en ny låge. Du kan vinde et gavekort eller give et skulderklap.) SINDs arbejdsgruppe SIND Mental Health kunne stolt præsentere en ny model, der hjælper hjemløse kvinder med psykiske handicap ind i sundhedsvæsenet og genforener dem med deres familier.

Ønsket om at sikre bedre forhold for kvinder med psykosociale handicap, der levede på gaden, startede allerede tilbage i 2017. Nu har samarbejdet en veludviklet og veldokumentet rehabiliteringsmodel.

SIND Mental Health har samarbejdet med organisationen Mental Health Uganda. Tilgangen har været at involvere myndigheder på forskellige niveauer i alle dele af indsatsen for kvinder med psykosociale handicap. Målet har været at forankre nye løsninger i det eksisterende sundhedssystem og dermed øge bæredygtigheden.

Vigtige komponenter i modellen er blandt andet peer-støtte og udviklingen af forskellige håndværksaktiviteter. 


SIND benytter årets sidste måned som anledning til at se tilbage på nogle af årets gode begivenheder. I vores online december- og julekalender kan du hver dag se eller gense, hvad vi har opnået i indsatsen for at skabe bedre forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende. Du kan vinde et gavekort til SINDs webshop eller give et skulderklap. Se mere her.

Hvis du vil vide mere om SIND, er du velkommen til at kontakte os, blive frivilligmedlem eller til at støtte landsforeningen. Har du brug for rådgivning eller anden hjælp hos SIND, så se mere her.