Psykiatriordførerne har ordet: Ambitioner for 10-årsplanen
Set i SINDbladet: Folketingsmedlemmer fra otte partier skriver om forventninger til den kommende 10-årsplan for psykiatrien. I bladet og herunder kan du læse indlæg fra Liselott Blixt, Dansk Folkeparti, Julie Skovsby, Socialdemokratiet, Per Larsen, Det Konservative Folkeparti, Peder Hvelplund, Enhedslisten, Jane Heitmann, Venstre, Trine Torp, Socialistisk Folkeparti, Susanne Zimmer, Frie Grønne og Jens Rohde, Kristendemokraterne.
Hvad ser du som den største udfordring lige nu for mennesker, der er ramt af psykisk sygdom, og for deres pårørende? Hvad ser du som de vigtigste initiativer, der kan skabe positiv forandring? Hvordan håber du og dit parti, at I kan præge den kommende 10-årsplan for psykiatrien? Disse tre spørgsmål besvarer otte partier her på SINDs hjemmeside og i det nye SINDblad.
Dansk Folkeparti
Liselott Blixt (O) - Medlem af Folketinget, Dansk Folkeparti
1 | Hvad ser du som den største udfordring lige nu for mennesker, der er ramt af psykisk sygdom, og for deres pårørende?
I dag er det sådan, at du skal vente for lang tid, inden du i det hele taget får stillet en diagnose. Når du så først har fået diagnosen, er der måske ikke så mange behandlingsmuligheder. Mange gange bliver der langet medicin over disken, hvorimod der bør være nogle flere alternative måder at behandle på. Fx kognitiv behandling og andre terapiformer. Det synes jeg, der mangler rigtig meget af. Der er også pårørende, som står og har svært ved at få det til at hænge sammen derhjemme og måske ikke helt ved, hvordan de kan gribe det hele an og blive lyttet til.
2 | Hvad ser du som de vigtigste initiativer, der kan skabe positiv forandring?
Først så kunne jeg godt tænke mig, at man fik lavet en akutindsats her og nu, så vi ikke bare venter på en 10-årsplan, hver gang der kommer nogle udfordringer på området. Det kan der gå rigtig lang tid med, inden der kommer noget forhandling, og inden der bliver udmøntet penge. Vi har brug for, at vi akut går ind og løser nogle af de udfordringer, vi ser her og nu. Det kan være på sociale bosteder, så personalet kan sikre, at der bliver lavet ordentlige handlingsplaner og en pårørendeindsats, så familier ikke knækker sammen i bestræbelsen på at få den rigtige behandling.
3 | Hvordan håber du og dit parti, at I kan præge den kommende 10-årsplan for psykiatrien?
Vi kan ikke nøjes med at sige: “Hvad kan vi nå på ti år?”. Det handler om, hvor lang tid der skal til for at nå den perfekte psykiatri, som løser de udfordringer, vi har. Der håber vi, at man laver en plan, som omfatter det hele. Jeg tror derfor også, at det ikke er muligt at gøre på en 10-årsplan.
Jeg håber, at man først kigger på målet og så finder ud af, hvordan vi når det mål. For jeg er bange for, at det bliver som med de to tidligere psykiatriplaner, hvor man lavede puljer, som nogen kunne søge ind på. Så får vi stadigvæk forskelle på, hvor i landet du bor, og hvilke indsatser der er i de forskellige regioner og kommuner.
Det har altid været smart for en regering at sige, at vi gør lidt på alle områder, i stedet for at sige hvordan det skal fungere i hele Danmark og lave en national indsats.
Socialdemokratiet
Julie Skovsby (A) - Medlem af Folketinget, Socialdemokratiet
1 | Hvad ser du som den største udfordring lige nu for mennesker, der er ramt af psykisk sygdom, og for deres pårørende?
Vi har afsat 600 mio. kr. årligt til at styrke behandlingspsykiatrien med flere ressourcer. Men der er ingen tvivl om, at der stadig er rigtig store udfordringer for både patienter og pårørende. Noget af det, jeg ofte hører, når jeg taler med patienter og pårørende, er de manglende sammenhænge i psykiatrien. Hvor patienter og pårørende har svært ved at finde frem til, hvor de skal henvende sig, oplever at falde mellem to stole eller bliver udskrevet fra behandling uden at der er en ordentlig opfølgning. Det bliver noget af det, vi skal have set på i det kommende arbejde med en 10-årsplan.
2 | Hvad ser du som de vigtigste initiativer, der kan skabe positiv forandring?
Vi skal have løftet psykiatrien og skabt bedre sammenhænge. Der er rigtig mange steder, vi skal sætte ind. Vi kan ikke gøre det hele på én gang. Derfor har vi i forbindelse med arbejdet med en 10-årsplan for psykiatrien bedt Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen lave et fagligt oplæg med udfordringer og prioriterede løsninger. Det ser jeg meget frem til at få præsenteret i løbet af januar. På den baggrund skal vi så udarbejde en 10-årsplan, hvor vi skal lægge os fast på, hvilke indsatser vi skal i gang med.
3 | Hvordan håber du og dit parti, at I kan præge den kommende 10-årsplan for psykiatrien?
Socialdemokratiet gik til valg på at lave en 10-årsplan for psykiatrien, så det er en meget vigtig mærkesag for os. Fordi psykiatrien i alt for mange år har været underprioriteret i forhold til somatikken. Vi har tænkt kortsigtet frem for at lave en langsigtet plan, så det er utrolig vigtigt, at vi nu får det gjort. Arbejdet med en 10-årslpan er desværre blevet forsinket på grund af Corona, men nu er et oplæg lige på trapperne, og jeg ser meget frem til at læse oplægget og drøfte det med både organisationer og politikere.
Det Konservative Folkeparti
Per Larsen (C) - Medlem af Folketinget, Det Konservative Folkeparti
1 | Hvad ser du som den største udfordring lige nu for mennesker, der er ramt af psykisk sygdom, og for deres pårørende?
Der er mange udfordringer. Hvis man skal tage dem fra en ende af, så synes jeg, at vi har et problem med, at der er for lille kapacitet i vores psykiatri. Der er simpelthen for få sengepladser. Sådan så vi ser, at der bliver udskrevet patienter, der ikke er færdigbehandlede. Det allerværste er jo sådan set, at de måske ofte bliver udskrevet til ingenting. Fordi der simpelthen ikke er tilbud, som altid støtter op. Nogle bliver jo bare udskrevet med en henvisning til, at de kan gå til egen læge, og det er slet ikke godt nok.
Som pårørende føler man sig jo fuldstændig magtesløs, hvis den, man er pårørende for, bliver udskrevet til ingenting. Det er jo en helt forfærdelig situation at stå i – både for den sindslidende, men også for den pårørende.
2 | Hvad ser du som de vigtigste initiativer, der kan skabe positiv forandring?
Vi er simpelthen nødt til at sikre, at vi har sengekapacitet nok til at kunne løse den udfordring, der er, og leve op til det behov, der er. Derudover skal vi sørge for at få uddannet nogle flere psykiatere. Vi mangler simpelthen psykiatrisk kapacitet i det her land. Vi har også nogle udfordringer i forhold til, at nogle af de psykiatere, vi har ansat rundt omkring i systemet, de ikke er uddannet i Danmark. Jeg synes, vi er nødt til at opruste på den kant. Det handler for mig også om, at man gør det mere interessant at uddanne sig som speciallæge i psykiatri. Her skal der simpelthen noget mere forskning til, fordi det er noget af det, der kan være med til at højne faget.
3 | Hvordan håber du og dit parti, at I kan præge den kommende 10-årsplan for psykiatrien?
Jeg håber jo, at vi, blandt andet sammen med organisationerne, kan lægge et pres ind, sådan at vi får lavet en rigtig god psykiatriplan, som adresserer nogle af de problemstillinger, som vi jo godt ved, er i systemet. Vi skal sikre, at vi kommer ud af den her situation med kronisk mangel på psykiatrisk kapacitet, det er i hvert fald en målsætning. Og så skal vi jo optimere systemet, sådan så vi også sikrer, at der er en god kontinuitet i behandlingen, og at der ikke er nogen, der bliver tabt på gulvet, samtidig med at vi har de pårørende med.
Enhedslisten
Peder Hvelplund (Ø) - Medlem af Folketinget, Enhedslisten
1 | Hvad ser du som den største udfordring lige nu for mennesker, der er ramt af psykisk sygdom, og for deres pårørende?
Der er behov for flere ressourcer. Der er et ressourceefterslæb i både hospitalspsykiatrien, socialpsykiatrien og den forebyggende indsats. Desuden svigtes der for ofte ved udskrivelser og ved overgangene mellem sektorer – alt for mange borgere oplever, at de bliver tabt. En anden akut opgave er indsatsen i forhold til borgere, der har udfordringer med både rusmidler og psykisk sygdom. Endelig oplever alt for mange borgere, at der ikke bliver lyttet til dem, og at indsatsen ikke er tilstrækkelig. Der er flere store udfordringer, vi skal have rettet op på.
2 | Hvad ser du som de vigtigste initiativer, der kan skabe positiv forandring?
Der er brug for en samlet plan for psykiatrien med prioriteringer og konkrete forpligtelser. Vi kender mange af de løsninger, der skal til. Problemet er, at indsatsen ikke er prioriteret, og at der ikke er afsat de nødvendige ressourcer. Konkrete mål og opfølgning er vigtigt. Vi synes desuden, at der skal nedsættes et uafhængigt psykiatriråd, der kan følge udviklingen. Det er vigtigt at inddrage organisationerne – både brugere, pårørende og faglige. Psykiatrihandlingsplanen skal være konkret og ikke som tidligere uden specifikke forpligtigelser til at nå konkrete mål.
3 | Hvordan håber du og dit parti, at I kan præge den kommende 10-årsplan for psykiatrien?
Vi ønsker som nævnt konkret inddragelse af bruger-, pårørende- og faglige organisationer. Og at 10-årsplanen for psykiatrien får konkrete mål, der sikrer, at borgere med psykisk sygdom får den behandling, de har brug for. Derudover peger vi på flere områder: Eksempelvis skal overdødeligheden blandt mennesker, der er ramt af psykisk sygdom, ned. Flere, der ønsker det, skal have mulighed for at arbejde – erhvervsfrekvensen skal op. Omfanget af genindlæggelser er alt for højt. Og vi skal have løftet botilbud, socialpsykiatrien og indsatsen i forhold til mennesker, der har psykiske vanskeligheder samtidig med problematisk brug af rusmidler.
Venstre
Jane Heitmann (V) - Medlem af Folketinget, Venstre
1 | Hvad ser du som den største udfordring lige nu for mennesker, der er ramt af psykisk sygdom, og for deres pårørende?
Alt for mange pårørende er slidte – rigtig slidte. Der mangler tilbud, som kan understøtte og tage hånd om pårørende, som ofte oplever, at livet som pårørende til et menneske med en alvorlig psykisk lidelse eller sårbarhed slider på både krop og sjæl. Nogle pårørende oplever selv at blive psykisk udfordrede, og nogle oplever at miste både job og omgangskreds, fordi det tager både tid og kræfter at støtte op om og få hverdagen til at hænge sammen for mennesker med en psykisk sygdom. Jeg bliver umådelig trist, når jeg hører om lange ventelister, utilstrækkelige behandlingstilbud, hyppige genindlæggelser og personalemangel i psykiatrien. For når man lægger det hele sammen er facit, at psykiatriens brugere alt for ofte ikke bliver taget hånd om, som man kan forvente i et velfærdssamfund som det danske.
2 | Hvad ser du som de vigtigste initiativer, der kan skabe positiv forandring?
Der er ikke én indsats eller ét initiativ, som alene kan løse psykiatriens udfordringer. Corona har været et kæmpe stort forstørrelsesglas på netop psykiatriens udfordringer, hvor bevidstheden om bl.a. børn og unges mistrivsel er blevet tydeliggjort i kølvandet på måneders hjemmeundervisning. Ensomhed, selvskade, stress, angst, depression osv. har bidraget til alenlange ventelister i fx Region Hovedstaden, som den socialdemokratiske regering ikke har håndteret. Èt af de vigtigste initiativer bliver derfor at få skabt bedre mulighed for hurtig behandling af børn og unge – fx gennem straks-henvisning fra lægerne i almen praksis til privat praktiserende psykiatere.
3 | Hvordan håber du og dit parti, at I kan præge den kommende 10-årsplan for psykiatrien?
For os i Venstre er det helt afgørende, at vi får søsat initiativer, som både har det lange og det korte lys på. Nu og her er der en udfordring omkring utilstrækkeligt fokus på hjælp til vores børn og unge, som vi skal have løst, så flere unge i fremtiden trives med både skole-, familie-, og fritidsliv. Fra Venstres side vil vi byde aktivt ind, når vi sidder omkring forhandlingsbordet bl.a. ifht. en styrket indsats for pårørende, nedbringelsen af tvang, bedre overgange mellem region, kommune og almen praksis, og så skal færre psykiatribrugere opleve at blive overladt til sig selv eller tabt mellem to stole.
Socialistisk Folkeparti
Trine Torp (F) - Medlem af Folketinget, Socialistisk Folkeparti
1 | Hvad ser du som den største udfordring lige nu for mennesker, der er ramt af psykisk sygdom, og for deres pårørende?
Alt for mange mennesker i psykisk lidelse og deres nærmeste oplever at få for sen og for lidt hjælp og at møde en behandling og tilgang, som de ikke føler sig hjulpet og forstået af. De mange indlæggelser og genindlæggelser og den stigende brug af tvang og psykofarmaka viser, at der er brug for forbedring og forandring af hjælpen og støtten til mennesker i psykisk lidelse. Der er brug for investeringer i indsatserne, ikke bare i den regionale psykiatri, men særligt i socialpsykiatrien og den psykosociale indsats i kommuner og civilsamfund.
2 | Hvad ser du som de vigtigste initiativer, der kan skabe positiv forandring?
Bedre adgang til tidlig og hurtig hjælp for såvel børn, unge og voksne med psykiske udfordringer bør sikres, så indlæggelser kan forebygges, og fokus kan være på meningsfuld hjælp og menneskers hele liv.
Der bør være flere valgmuligheder i behandlingen, også hvis man ikke ønsker langtidsbehandling med psykofarmaka, og ønsker hjælp til nedtrapning og udtrapning. Inddragelsen af brugere og pårørende skal i det hele taget styrkes, og empowerment og recovery skal være centralt i behandlingen, så man kan bevare håbet om at kunne komme sig, og så brugen af tvang kan nedbringes. Lovende praksis som fx Åben Dialog og Traume Bevidst Tilgang skal udvikles og udbredes mere.
3 | Hvordan håber du og dit parti, at I kan præge den kommende 10-årsplan for psykiatrien?
Der er brug for at forstå psykiske problemer som en del af det levede liv, så lidelse ikke bliver et individuelt problem, men problemer, som opstår og udvikler sig under sociale vilkår og relationer. Derfor vil SF arbejde for at styrke tværfagligheden både i forebyggelse, behandling og psykosociale indsatser.
Vi håber at kunne få indflydelse på, hvordan man i 10-årsplanen ser på psykisk sårbarhed og lidelse, så planen bidrager til at forbedre den mentale sundhed i Danmark og den hjælp, man kan få, når man er psykisk forpint. Vi vil arbejde for, at der bliver flere behandlingsmuligheder, så der er større chance for at finde et tilbud, som imødekommer den enkeltes behov og ønsker.
Frie grønne
Susanne Zimmer (FG) - Medlem af Folketinget, Frie Grønne
1 | Hvad ser du som den største udfordring lige nu for mennesker, der er ramt af psykisk sygdom, og for deres pårørende?
Det er for svært at komme ind i systemet, og hvis man så kommer ind i systemet og eventuelt kommer dertil, hvor man skal indlægges, så er der meget dårlig behandling og for lidt personale i forhold til at tage fat på problemerne. Derfor kommer medicinering til at fylde for meget. Det betyder også, at der er alt, alt for mange tvangsfikseringer.
Det har også indflydelse på, at det samarbejde, man kunne have med de pårørende, bliver for dårligt. Man bruger altså ikke de ressourcer, der ligger i de nære relationer, godt nok. Det gælder både i forhold til helbredelse, men også i forhold til det videre forløb efter man kommer ud af sundhedsvæsenet.
2 | Hvad ser du som de vigtigste initiativer, der kan skabe positiv forandring?
Vi har simpelthen brug for en kulturændring. For de somatiske sygdomme prioriteres højere, og er mere attraktive at arbejde med end de somatiske. Der skal ændres på den økonomiske tildeling og på med den udskamning, der kan være forbundet med psykisk sygdom. Det hele spiller jo sammen. Det betyder også, at det ikke er lige så attraktivt at søge uddannelse og tage stillinger inden for det psykosomatiske område sammenlignet med det somatiske. Det skal ikke være flovt at være psykisk syg, og vi har brug for gode økonomiske forhold, så det bliver attraktivt at arbejde indenfor psykiatrien.
3 | Hvordan håber du og dit parti, at I kan præge den kommende 10-årsplan for psykiatrien?
Jeg håber, at vi får taget nogle beslutninger, som baserer sig på de udfordringer, der virkelig er i psykiatrien. Så vi får opprioriteret psykiatrien, og at området kan få et løft på finansloven i de kommende år. Jeg håber også, at vi kan sætte mere fokus på det forebyggende arbejde, for egentlig er det, dét allerbedste sted at gribe fat. Med den arbejderisme, vi har lige nu, og det stress, der er fra starten af folkeskolen og så videre op i ungdomsuddannelser, så ved vi, at der er en meget, meget stor procentdel af børn og unge, der bliver ramt af stress og depressioner. Vi har en masse potentiale i forhold til at hjælpe de mennesker, som kunne være på vej ind i psykiatrien.
Kristendemokraterne
Jens Rohde (KD) - Medlem af Folketinget, Kristendemokraterne
1 | Hvad ser du som den største udfordring lige nu for mennesker, der er ramt af psykisk sygdom, og for deres pårørende?
Det er ubetinget, at psykiatrien er underprioriteret i vores generelle sundhedspolitik.
2 | Hvad ser du som de vigtigste initiativer, der kan skabe positiv forandring?
KD vil tilføre hele sundhedsvæsenet 15 mia. kroner og regionerne skatteudskrivningsret. Vi prioriterer samtidig psykiatrien og vil have specialerne lagt ind under regionerne.
3 | Hvordan håber du og dit parti, at I kan præge den kommende 10-årsplan for psykiatrien?
Det lyder så koldt, men det handler først og fremmest om at tilføre området penge. Vi kommer ikke uden om det. Og så skal vi sikre det rigtige og kvalificerede personale og den regionale indsats.
