Rådgivning 70 23 27 50

Her

Er du 18-25 år og pårørende til en person med psykiske udfordringer?

Gennem et gruppeforløb vil du blive klædt på til at være en støtte for din nærtstående samtidig med, at du passer godt på dig selv. På gruppeforløbene vil du have mulighed for at spejle dig i andre, som vil være i en lignende situation – dele erfaringer og oplevelser.

Tilmeld dig her

Gruppeforløbene foregår over seks gange med ca. 10 deltagere på hvert hold. Der vil blive oprettet seks hold med forskellig opstart. De mødes hver anden uge på samme tidspunkt:

  • Hold 1: Opstart torsdag d. 29. august kl. 16.30-18.30
  • Hold 2: Opstart mandag d. 2. september kl. 18.00-20.00
  • Hold 3: Opstart onsdag d. 4. september kl. 18.00-20.00
  • Hold 4: Opstart onsdag d. 11. september kl. 18.00-20.00
  • Hold 5: Opstart mandag d. 16. september kl. 16.30-18.30
  • Hold 6: Opstart mandag d. 23. september kl. 18.00-20.00

Gennem forløbet vil du få indsigt i, hvordan det psykiatriske behandlingssystem fungerer, så du undgår at støde hovedet mod en mur, når du forsøger at hjælpe din nærtstående. Derudover vil der være fokus på, hvordan du kan definere og sætte grænser, så der også er plads til dig og det ungdomsliv, du skal leve, midt i sygdommen og alt det svære. Det vil være til gavn for dig, men også din relation med din nærtstående, som er det vigtigste, du som pårørende har at tilbyde.

Projektet foregår i 2024-2026. Vi har plads til 60 deltagere pr. by. Opstart af gruppeforløb ser sådan ud:

  • Odense: Begynder i august 2024 
  • København: Begynder i foråret i 2025 
  • Aalborg: Begynder i foråret i 2026 

Du kan tilmelde dig gruppeforløbene i København i start 2025, og Aalborg i start 2026. Der vil komme mere info om dette i slutningen af 2024. 

Hvis du vil vide mere om projektet Klar til inddragelse kan du læse mere her.

Du er meget velkommen til at kontakte projektleder Mathilde Findalen Bickersteth på mfb@sind.dk eller 9282 3690, hvis du har spørgsmål til projektet. 


Kontakt

Profilbillede af medarbejder på sekretariatet - Mathilde Findalen Bickersteth

Mathilde Findalen Bickersteth

Organisationskonsulent
9282 3690