Rådgivning 70 23 27 50

Her
Mia Kristina Hansen interviewes af DR 31. maj 2024

Politik: SIND i medierne om ny aftale om kommunernes økonomi

Politik i medierne

SIND konstaterer efter en gennemgang af aftalen, at der i forhold til fx 10 års planen for psykiatrien, psykisk sundhed og det specialiserede socialområde ikke er nævnt nye initiativer, som ikke har været omtalt før.

Fredag indgik regeringen og Kommunernes Landsforening en ny aftale om den kommunale økonomi. Aftalen medfører yderligere 3,4 mia. kroner til velfærd. SIND konstaterer efter en gennemgang af aftalen, at der i forhold til fx 10-årsplanen for psykiatrien, psykisk sundhed og det specialiserede socialområde ikke er nævnt nye initiativer, som ikke har været omtalt før. Umiddelbart efter offentliggørelsen af aftalen forklarede SIND-formand Mia Kristina Hansen hos DR, hvorfor hun er skeptisk:

”Jeg er rigtig glad for, at man prioriterer, at der kommer flere penge ud i kommunerne. Men jeg har også set, at kommunerne nogle gange vælger at bruge pengene på en anden måde end det, som menneskerne og borgerne har brug for. Fx hvis der er brug for et særligt specialiseret tilbud, men man så får et tilbud, der er knap så specialiseret, fordi der ikke er afsat penge nok. Og det er det, jeg kan blive nervøs for, at der stadig kan komme til at foregå.”

”Vi har før hørt, at nye ting bliver sat i værk, men så bliver der sparet et andet sted, så det alligevel ikke virker. Det er vigtigt for mig at se, hvad der rent faktisk sker for de mennesker, jeg repræsenterer og som oplever, at de til daglig ikke får den rigtige hjælp.”

Hvis du løbende vil følge udtalelser fra SIND til medierne, så følg med på vores side på Facebook.  


Vil du støtte vores indsats for at forbedre forholdene for mennesker med 

Grafik-støt-SIND-2024

sindslidelse og deres pårørende?