Rådgivning 70 23 27 50

Her
SIND Solsikkesnoren 2023

Efterårsferie: Hvis I skal ud blandt mange mennesker, kan solsikkesnoren være god at have med

Når personalet på en lang række turistattraktioner, i lufthavne, butikker, indkøbscentre, ved kulturarrangementer og meget mere ser solsikkesnoren, ved de automatisk, at der kan være grund til at tage hensyn. I behøver ikke forklare noget.

Skal du ud blandt mange mennesker i efterårsferien, og har du - eller en du er pårørende til - psykiske udfordringer? Skaber udsigten til fx at stå længe i kø sammen med andre bekymringer? Så kan solsikkesnoren være god at have med. Når personalet på en lang række turistattraktioner, i lufthavne, butikker, indkøbscentre, ved kulturarrangementer og meget mere ser solsikkesnoren, ved de automatisk, at der kan være grund til at tage hensyn. Ikke blot i Danmark, men også i en lang række andre lande. I behøver ikke forklare noget. Hjemmefra kan I undersøge, om man har tilsluttet sig solsikkeprogrammet og informeret personalet netop der, hvor I skal hen. Se mere på denne side.

SIND er tilsluttet ­Solsikkeprogrammet og støtter dermed ­udbredelsen af projektet. På vores hjemmeside kan du købe særlige solsikkesnore med SIND-logo. Du kan også finde solsikke­snore – uden SIND-logo – ­liggende fremme hos mange af de virksomheder, der har ­tilsluttet sig programmet. Hvis du er i tvivl, behøver du blot spørge en medarbejder. Desuden er det muligt at købe solsikkesnore og at læse mere om projektet her.