Rådgivning 70 23 27 50

Her

Nyhedsbrev for dig, der er aktiv i SIND

Skizofreniforeningen vokser støt | Sundhedsreform: Er det nu også nødvendigt? | SIND fejrer valget – når det kommer

Skizofreniforeningen vokser støt

Da Skizofreniforeningen for små fire år siden blev en del af SIND, var der tale om en relativt lille forening med omkring 80 medlemmer. I dag har piben fået en anden lyd, for Skizofreniforeningen tæller nu mere end 950 medlemmer.

Herfra skal der lyde et kæmpe tillykke til Skizofreniforeningen, fordi det hårde arbejde har båret frugt, og et kæmpe tak, fordi vi gennem samarbejdet kan danne fælles front.

Læs mere om Skizofreniforeningen på www.skizofreniforeningen.dk, hvor du bl.a. kan finde information om foreningens forestående generalforsamling d. 21. marts, eller i næste udgave af, som udkommer 1. april. 


Sundhedsreform: Er det nu også nødvendigt?

”Konklusionen er, at de foreslåede strukturændringer ikke alene løser de alvorligste problemer i psykiatrien”, skriver SINDs formand, Knud Kristensen, i en nyligt færdiggjort vurdering af sundhedsreformen. Faktisk ville det være nemmere – og sandsynligvis mere effektivt – hvis man droppede reformen og i stedet koncentrerede sig om at løse de efterhånden så alment kendte problemer i psykiatrien.
 
Med andre ord er det SINDs holdning, at den forestående sundhedsreform er en ommer, for i bedste fald er den utilstrækkelig, og i værste fald kan den måske endda forværre nogle af problemerne yderligere.

Daglig Ledelse i SIND, som består af formand Knud Kristensen og næstformændene Kristian Bennedsen og Nina Löwe Krarup, har netop formuleret vurderingen af sundhedsreformen, som du kan læse herunder. Og selvom der er enkelte roser tilovers for reformen, er det altså SINDS holdning, at reformen rammer helt ved siden af målet.


SIND fejrer valget – når det kommer

Folketingsvalget er endnu ikke udskrevet, men i SIND har vi allerede besluttet, at når det kommer, så skal det fejres. Og det gør vi ved at sænke prisen på nye medlemskaber i hele valgperioden. 

Så længe valget står på, kan man nemlig blive medlem resten af året for kun 100 kr. Derudover kan man i forbindelse med sin indmeldelse rekvirere Psykiatrihåndbogen, som snart udkommer i sin femte reviderede udgave.

Vi vender tilbage med mere inden for nærmeste fremtid, men indtil videre håber vi, at du vil gøre alle i din omgangskreds opmærksomme på det kommende tilbud.

Emne