Set i SINDbladet: Seks psykiatriordførere har ordet
SINDbladet stillede tre spørgsmål til partiernes psykiatriordførere: Hvad er psykiatriens vigtigste udfordring? Har psykiatrien et økonomisk efterslæb? Hvad betyder det, at 44 organisationer har formuleret et fælles udspil? Her kan du læse svarene fra seks partier.
Seks partier svarede, da SINDbladet i oktoberudgaven stillede alle psykiatriordførerne tre spørgsmål.
Fotos: Steen Brogaard/Folketinget
Det Konservative Folkeparti
PER LARSEN (C)
MEDLEM AF FOLKETINGET, DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI
1 | Hvad mener du er psykiatriens vigtigste udfordring netop nu?
Der er mange, og i ikke prioriteret rækkefølge kan man nævne for få sengepladser, som betyder, at patienter udskrives, inden de er færdigbehandlede. Vi har også for få psykiatere i Danmark, og der bør uddannes nogle flere. Tilgængeligheden til psykiatriske tilbud er for dårlig. Vi ser eksempler på, at for tidligt udskrevne patienter overlades til ingenting. Vi har behov for mere forskning, som dels kan tilvejebringe viden og evidens, men også så psykiatrien bliver mere interessant for unge læger.
2 | Er du enig i, at psykiatrien har et økonomisk efterslæb?
Økonomien blev løftet med 2020 finansloven, men der kan sikkert findes steder, hvor de ekstra midler ikke rækker. Der skal som nævnt etableres flere sengepladser, og det fordrer også øget økonomi.
3 | Hvad betyder det, at 44 organisationer har formuleret et fælles udspil?
Det er altid glædeligt, når mange kræfter finder sammen og når nogle fælles mål. Så må vi politisk sikre, at vi kommer i mål med de gode intentioner.
Alternativet
Torsten Geil (Å)
MEDLEM AF FOLKETINGET, ALTERNATIVET
1 | Hvad mener du er psykiatriens vigtigste udfordring netop nu?
Vores børn og unge er de absolut vigtigste, vi kan fokusere på lige nu. Vi lever i en tid, hvor antallet af børn og unge på for eksempel antidepressiv medicin stiger voldsomt, og flere og flere bliver henvist til udredning i psykiatrien. Det er afgørende, at vi hjælper dem – FØR de udvikler en psykiatrisk diagnose. Derfor skal vi sætte ind med forebyggende indsatser, der samler dem op. Vi skal hjælpe dem med at skabe gode relationer, blive en del af sunde fællesskaber og få dem engageret i aktiviteter, hvor de føler, de kan gøre en forskel. Det lyder som almindelig sundt fornuft, men forskning peger rent faktisk på, at det virker. De unge er vores fremtid, og derfor skal vi prioritere deres trivsel højt.
2 | Er du enig i, at psykiatrien har et økonomisk efterslæb?
I Alternativets regeringsprogram vil vi give en ekstra milliard til psykiatrien hvert år, netop fordi psykiatrien har brug for både et økonomisk og kvalitetsmæssigt løft. Der skal skabes bedre sammenhæng mellem de forskellige tilbud i psykiatrien, så mennesker med behov for hjælp ikke falder mellem to stole. For eksempel psykiatrihuse, som kommuner og regioner kan bruge sammen. Vi vil også investere i bedre indsatser her og nu. Blandt andet mere fleksible ordninger for frivillig indlæggelse, efterbehandlingsgaranti for psykisk syge, en national strategi for trivsel blandt børn og unge samt forebyggende indsats mod psykisk vold.
3 | Hvad betyder det, at 44 organisationer har formuleret et fælles udspil?
Ethvert samarbejde på tværs af faggrupper er i Alternativets ånd. Vores samfundsstrukturer er med til at skabe psykisk mistrivsel hos mange borgere med stress, angst og depressioner. Derfor er det også nødvendigt, at flere parter går sammen om at løse udfordringerne. Alternativet arbejder for langt større koordinering mellem kommuner og regioner, mere forskning, tidlig og forebyggende indsatser samt naturligvis et løft til vores børn og unge. På linje med PsykiatriAlliancens forslag. Dog vil vi også fremme ikke-medicinske behandlingstilbud og indføre natur og kultur på recept.
Socialistisk Folkeparti
TRINE TORP (F)
MEDLEM AF FOLKETINGET, SOCIALISTISK FOLKEPARTI
1 | Hvad mener du er psykiatriens vigtigste udfordring netop nu?
At det er for vanskeligt at få hjælp til psykiske og sociale problemer, inden det fører til indlæggelse i psykiatrien. At der er en stor overdødelighed hos mennesker med psykiske lidelse, for lidt viden om hvorfor, og for lille en indsats for at nedbringe den. Og at der er for lidt opmærksomhed på de belastende livsvilkår og/eller traumatiserende oplevelser, som psykisk lidelse kan være en reaktion og et symptom på.
Der er samtidig brug for et større fokus på menneskers hele liv og på de relationer, som har betydning for, at man kan få det bedre.
2 | Er du enig i, at psykiatrien har et økonomisk efterslæb?
Det er tydeligt, at økonomien ikke er fulgt med den markante stigning i indlæggelser, og at den forebyggende indsats, socialpsykiatrien og den øvrige psykosociale hjælp i kommunerne ikke har høj nok prioritet. Det går ud over kvaliteten og mulighederne for at møde den enkelte og de behov og ønsker, man måtte have. Det vigtigste er dog, at pengene til området bruges på behandling og indsatser, der reelt skaber positiv udvikling, og giver håb om, at man kan komme sig. Det kræver indflydelse på egen behandling, netværksinddragelse, aktiviteter som giver kvalitet og meningsfuldt indhold i hverdagen, tid til den vigtige kontakt med dem, der kan give støtte og hjælp osv.
3 | Hvad betyder det, at 44 organisationer har formuleret et fælles udspil?
Det er rigtig godt, at så mange forskellige parter har været i dialog og samarbejdet om dette vigtige område. Og det er fint, at der er kommet et samlet produkt ud. Nu kommer så de næste skridt, hvor der ud over et løft også skal tales om, hvilke konkrete forandringer, der skal ske. Når vi politisk skal i gang med forhandlingerne om en 10 års handlingsplan, håber jeg, at det bliver med et bredt fokus på at forbedre menneskers psykiske og sociale trivsel, og på at skabe ambitiøse forandringer og nytænkning, der giver håb – ikke mindst for dem, der har mistet troen på, at de kan få et godt liv. Der håber jeg, at aktørerne på området vil bidrage med deres forslag.
Venstre
JANE HEITMANN (V)
MEDLEM AF FOLKETINGET, VENSTRE
1 | Hvad mener du er psykiatriens vigtigste udfordring netop nu?
Arbejdet med at løfte psykiatrien står stille, og forhandlingerne om en psykiatriplan er udskudt til foråret. Det er trist. Om end forhandlingerne står stille, er Venstre klar til at indgå konstruktivt i arbejdet.
Psykiatrien er udfordret. Lad mig nævne et par udfordringer:
Hyppige genindlæggelser, ventetider der slider, ringe livskvalitet og kort levetid er hverdag for mange psykisk sårbare. Venstre ønsker bedre sammenhænge, mere lighed og øget vidensdeling i psykiatrien.
Mange unge mistrives, og vi er ikke gode nok til at sætte ind tidligt. Som samfund skal vi være bedre til at spotte, hvis et ungt menneske mistrives. Skal det lykkes, så skal flere faggrupper i spil. Det handler om personalet i institutioner, skoler, kommuner, almen praksis og ikke mindst forældrene.
Ensomhed er en trist følgesvend, også i demensramte familier, hvor der mangler aflastning og aktivitetstilbud. Særligt ældre mænd figurerer i selvmordstatistikkerne.
Venstre ønsker, at psykiatrien får en ny retning og målbare mål, så vi f.eks. kan sætte konkrete mål for, at flere unge med en diagnose skal have en ungdomsuddannelse, og selvmordsraten skal falde. VLAK-regeringen fremlagde en psykiatriplan: “Vi Løfter i Fællesskab” og foreslog at prioritere mere end 2.1 mia. kroner til området. Jeg håber, at vi sammen kan bygge oven på.
2 | Er du enig i, at psykiatrien har et økonomisk efterslæb?
Venstre har af flere omgange prioriteret løft af psykiatrien. Dette til trods, så er der stadig plads til forbedringer. Psykiatrien har i mange år haft en “lillebror-rolle.” Det skal vi have et opgør med. Venstre tog initiativ til at styrke psykiatrien med målrettede midler, og jeg så gerne, at den socialdemokratiske regering ville fortsætte i det spor. Skal vi for alvor ændre psykiatriens vilkår, skal der også følge penge med, og her er jeg spændt på, hvor seriøs regeringen er, når vi kommer til realitetsforhandlinger.
3 | Hvad betyder det, at 44 organisationer har formuleret et fælles udspil?
Det hilser Venstre velkomment. Jo flere der bidrager med viden, jo stærkere bliver planen. Jeg glæder mig især over, at organisationerne ønsker en styrket indsats for mennesker med både misbrug og en psykiatrisk diagnose, ligesom indsatsen i forhold til pårørende er helt afgørende i en moderne og inkluderende psykiatri.
Dansk Folkeparti
LISELOTT BLIXT (O)
MEDLEM AF FOLKETINGET, DANSK FOLKEPARTI
1 | Hvad mener du er psykiatriens vigtigste udfordring netop nu?
Den vigtigste udfordring er at standse den vækst i af antallet af borgere med psykiatriske lidelser, som gør, at vi presser mere og mere på i psykiatrien. Der bør vi gå ind og se, om vi kan klippe den kurve. Det er den største udfordring. Vi har jo set i børne- og ungdomspsykiatrien, at der bliver presset på. Vi ser rigtig mange, der ikke får døgnindlæggelser, som bliver sendt hjem til en familie, der krakelerer, og vi ser, at der ikke juridisk er noget langsigtet, og at man stadig kun laver puljeordninger, som enkelte kommuner kan købe sig ind i. Der er ikke noget nationalt begreb om, hvordan vi hjælper børn og unge i psykiatrien. Så det er en kæmpe udfordring, fordi jo flere, der kommer ind i psykiatrien, jo mere presset bliver det.
2 | Er du enig i, at psykiatrien har et økonomisk efterslæb?
Det er helt bestemt, der mangler nemlig økonomi til psykiatrien og i det hele taget en årlig handleplan for, hvad det er for en psykiatri, vi skal have, hvad vi har brug for af sengepladser, og hvordan vi kan sikre, at vi kan forebygge, hjælpe og rehabilitere. Det har vi fx på det somatiske område. Hvis du brækker en arm, så kommer du ind, og så prøver man at forebygge skaden, og når du så kommer hjem, har du en rehabiliterende indsats. Det har vi ikke, når det drejer sig om psykiatri. Så vi har brug for en helhedsorienteret indsats i psykiatrien, og det mangler vi økonomien til.
3 | Hvad betyder det, at 44 organisationer har formuleret et fælles udspil?
Jeg synes, det er et fint nok udspil, men det er selvfølgelig meget luftigt i forhold til, hvad det er, der skal ske, og hvordan man vil bygge det op. Så jeg ser stadigvæk frem til, at ministeren kommer med et udspil. Jeg er bange for, at man ikke forholder sig til, hvordan psykiatrien skal se ud, når man er færdig med at bygge den op. Hvor lang tid vil man tro, der går, og hvor mange penge skal der sættes af? Der mangler jeg altså en del, men det er da fint, at der er flere, som er gået sammen om et udspil. Vi har dog brug for noget mere konkret. Det ved jeg godt kan være svært for organisationer.
Men jeg har bare set, hver gang man har lavet en handlingsplan, at så har organisationerne også været med inde over. Når de bliver involveret i det, bliver de så også nødt til at gå ud og sige: “Det var da fint, vi fik da en fin plan.” Jeg vil kritisere begge planer for ikke at være nationale og kun gælde for nogle steder, nogle områder og for nogle personer. Der mangler vi altså, at det kommer til at gælde landsdækkende.
Socialdemokratiet
JULIE SKOVSBY (S)
MEDLEM AF FOLKETINGET, SOCIALDEMOKRATIET
1 | Hvad mener du er psykiatriens vigtigste udfordring netop nu?
Psykiatrien har i rigtig mange år været præget af kortsigtede løsninger, usikker finansiering og eksempler på, at borgere er faldet mellem to stole, og at alt for mange genindlægges, efter de er blevet udskrevet. Det er derfor, vi nu har startet arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien. Så vi tænker det hele ind i en langsigtet sammenhæng. Lige fra at forebygge at især børn og unge havner i behandlingspsykiatrien, til at sikre tilstrækkelig med kapacitet og sengepladser til dem, som bliver indlagt, og tage hånd om dem, som bliver udskrevet, så vi undgår mange genindlæggelser. Det arbejde ser jeg meget frem til, og jeg er glad for, at så mange organisationer har budt ind med gode forslag.
2 | Er du enig i, at psykiatrien har et økonomisk efterslæb?
Der er ingen tvivl om, at psykiatrien i rigtig mange år har haft et efterslæb i forhold til somatikken. Derfor sagde vi også før valget, at der skulle tilføres 600 millioner ekstra om året, og at psykiatrien i højere grad skulle finansieres direkte på finansloven frem for via eksempelvis satspuljen. De penge blev afsat i vores første finanslov og er blevet brugt til blandt andet at udvide kapaciteten i psykiatrien med flere sengepladser. Nu starter så arbejdet med en 10-års plan for psykiatrien, og så skal vi selvfølgelig også sikre, at der er penge til alt det, vi sætter i gang.
3 | Hvad betyder det, at 44 organisationer har formuleret et fælles udspil?
Jeg synes, det er utrolig godt, at så mange organisationer er gået sammen om et fælles papir, hvor de peger på både problemer og løsninger. Det er helt bestemt en hjælp for os på Christiansborg. For vi kan ikke løse udfordringerne alene. Det kan vi kun i fællesskab. Mange af forslagene er jeg stødt på, når jeg har holdt møder med organisationerne enkeltvis, og når så mange organisationer støtter op, så bliver jeg selvfølgelig bare yderligere bekræftet i, at det er vigtigt.
