Set i SINDbladet: Valg 2021 - Din indsats og din stemme kan forbedre psykiatrien | 10 fokusområder for regionerne | 11 fokusområder for kommunerne
16. november søger danskerne mod stemmeurnerne og sætter kryds ved kandidaterne til regionsrådene og kommunalbestyrelserne. Derfor er det nu, at dialogen med politikerne og vælgerne er vigtig. Du kan finde inspiration til indsatsen i SINDs nye valgfolder med fakta og 21 forslag til forbedringer af forholdene for mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende
Af Henrik Harring Jørgensen og Knud Kristensen
De fremtidige forhold for mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende bliver i høj grad afgjort af
beslutninger på Christiansborg og i Finansministeriet. Landspolitisk halter arbejdet med den tiårsplan for psykiatrien, regeringen har lovet, efter flere udskydelser. Men i ventetiden på den store plan er der rigtig meget, som de enkelte regions- og byråd kan gøre for at forbedre og udvikle området.
SIND har netop udgivet et nyt inspirationshæfte med 21 forslag til forbedringer. Folderen ligger på SINDs hjemmeside. Ambitionen er – tilsvarende tidligere valgkampe – at få sat psykiatrien på valgplakaten frem til den 16. november, hvor vælgerne stemmer. Oven i de 21 forslag peger SIND på to områder, hvor både regioner og kommuner sammen bør forbedre indsatsen: Koordinering og samarbejde.
Utilstrækkelig koordinering
Ansvaret for indsatsen i forhold til mennesker med psykiske lidelser er delt mellem region og kommune.
Regionerne har ansvaret for den sundhedsfaglige indsats – herunder indsatsen i hospitalspsykiatrien og indsatsen hos de praktiserende læger. Kommunerne har ansvaret for den sociale indsats – og for forebyggelse.
Desværre fungerer kommunikationen på tværs af regioner og kommuner ofte dårligt – fx når borgere udskrives fra psykiatrien og skal vende hjem til hverdagen igen.
Alt for ofte er den enkelte borger – eller de pårørende – overladt til selv at få de mange offentlige myndigheder til at arbejde sammen. Det er hverken holdbart eller rimeligt.
- SIND arbejder for bedre koordinering og samarbejde på tværs af regioner og kommuner.
Positive eksempler
Heldigvis er der også positive eksempler på, at kommuner og regioner arbejder sammen til gavn for borgerne – og til gavn for samfundsøkonomien.
I flere og flere byer har kommuner og regionen sammen åbnet fælles afdelinger, Psykiatriens Hus. Her arbejder regionale og kommunale medarbejdere sammen under samme tag og under fælles ledelse. Det gavner borgerne og gør både brugere, pårørende og medarbejdere mere tilfredse.
- SIND arbejder for etablering af Psykiatriens Hus i flere kommuner i Danmark
SINDs inspirations hæfte
Lavere dødelighed, bedre behandling og mere inddragelse af pårørende og af medarbejdere, der har personlig erfaring med psykisk sygdom. Det er nogle af SINDs gode valgråd til kandidater, partier og lister, som stiller op til regionsrådene.
Her finder du et uddrag fra SINDs inspirationshæfte “Giv psykiatrien en stemme”. Læs mere på sind.dk/valgfolder2021
10 fokusområder for regionerne
Overdødeligheden skal reduceres
Danskere, der er eller har været psykisk syge, dør i gennemsnit 15-20 år tidligere end gennemsnitsdanskerne. Der er altså al mulig grund til at kræve, at regionerne tager alvorligt fat på dette problem.
Ca. 40 pct. af overdødeligheden skyldes selvmord, og ca. 60 pct. kan tilskrives fysisk sygdom.
Selvmordsrisikoen for psykiatriske patienter er ca. 20 gange højere end for normalbefolkningen. Heldigvis er antallet for nedadgående, men der kan gøres endnu mere.
Somatisk sygdom kan have flere årsager. Ofte overses eller underbehandles fysisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser. Derudover kan antipsykotisk medicin øge risikoen for fx hjerte- og karsygdomme og for diabetes.
- SIND kræver, at der sikres en bedre forebyggelse, udredning og behandling af somatiske sygdomme.
- SIND kræver, at bivirkninger ved medicin overvåges nøje, og der sker tilpasning af medicinen, hvis det er nødvendigt. Der er især behov for overvågning ved risikolægemidler og risikokombinationer af medicin.
- SIND kræver, at antallet af selvmord nedbringes yderligere. Der er behov for fortsat stort fokus på selvmordsforebyggelse. Medarbejderne på psykiatriske afdelinger skal blive endnu bedre til at vurdere selvmordsrisiko ved henvendelse til og udskrivelse fra afdelingerne.
Mindre tvang
I 2014 aftalte sundhedsministeriet og regionerne, at frem mod 2020 skulle anvendelsen af bæltefikseringer halveres, og anvendelse af tvang i psykiatrien reduceres. Det skete ikke. I stedet er den samlede brug af tvang steget i perioden. Samtidig er andre former for tvang end bæltefikseringer – fx akut beroligende medicin og fastholdelse – steget. Derfor er der god grund til også at have fokus på tvang.
- SIND kræver, at der i psykiatrien er tilstrækkeligt og tilstrækkeligt erfarent personale. Kompetente medarbejdere kan forebygge, at situationerne kommer så meget ud af kontrol, at fx bæltefiksering bliver nødvendig.
- SIND efterlyser et konstant højt ledelsesfokus på reduktion af tvangsanvendelsen.
Færre retspsykiatriske patienter
Antallet af retspsykiatriske patienter, der dømmes til psykiatrisk behandling i stedet for straf, er eksploderet i de senere år. I 2001 var der 1.445 personer med en retspsykiatrisk foranstaltning. Nu er tallet vokset til mere end 4.000 personer. En undersøgelse fra 2018 viste, at 74 % af de dømte havde fået utilstrækkelig psykiatrisk behandling i tiden op til dommen. På SINDs hjemmeside og i inspirationshæftet kan du finde link til en række konkrete forslag til forebyggelse.
- SIND kræver, at regionerne i højere grad har fokus på at undgå, at borgere bliver retspsykiatriske patienter – fx grundet utilstrækkelig psykiatrisk behandling.
Undgå for tidlig udskrivelse eller genindlæggelse
Patienterne udskrives hurtigere og hurtigere fra psykiatrien. Det sker ofte før, de er klar til det, eller før opfølgningen er klar – fx i kommunalt regi.
I 2017 var over 22 pct. af indlæggelserne i voksenpsykiatrien på landsplan genindlæggelse af borgere, der var blevet udskrevet inden for 30 dage forud for genindlæggelsen.
- SIND kræver, at ingen nægtes indlæggelse eller udskrives, før vedkommende er klar til det, og før der er truffet aftale om en fagligt forsvarlig fortsat indsats. Omvendt ser vi meget gerne, at der gøres en særlig indsats for at få udskrevet de patienter, der er færdigbehandlede, men ikke kan udskrives, fordi kommunerne ikke kan stille et passende tilbud til rådighed.
Inklusion og deltagelse
Indlagte patienter skal, under hensyntagen til den enkeltes tilstand og formålet med indlæggelsen, i videst muligt omfang høres og have mulighed for selv at træffe beslutninger.
- SIND arbejder for, at regionerne arbejder langt mere systematisk med forhåndstilkendegivelser, der i videst muligt omfang skal inddrages i behandlingen. Med forhåndstilkendegivelser kan patienten tidligt i forløbet pege på præferencer, fx hvis tvang kommer på tale.
Behandlingspakker og patientforløb
SIND har i mange år peget på de meget store og uheldige regionale forskelle i behandlingen. Udviklingen mod øget ensretning af behandlingen via fælles visitation, pakkeforløb og udvikling af nationale kliniske retningslinjer hilser SIND velkommen. Men pakkeforløbene bør udvikles til egentlige patientforløbsbeskrivelser, hvor også den sociale indsats og indsatsen hos de privat praktiserende læger og psykologer inddrages.
- SIND advarer i den forbindelse mod ukritisk anvendelse af behandlingspakkerne. Der skal stadig være plads til den individuelle indsats, og til en indsats for mennesker med uklare symptomer og komplekse problemstillinger.
Mindre fokus på medicin
Regionspsykiatrien er præget af en tendens til at have et for ensidigt fokus på den medicinske behandling. Også psykoterapi og den sociale indsats bør være en integreret del af behandlingen.
- SIND ønsker, at der fremadrettet bliver et langt mindre ensidigt fokus på medicin, og at det i højere grad anerkendes, at der er tre ligeværdige behandlingsdele.
Flere specialuddannede psykologer
- SIND ser gerne, at endnu flere autoriserede psykologer tilbydes specialuddannelser i psykiatri. Vi vil i den forbindelse opfordre regionerne til at tilbyde jobrotation, så erfarne psykologer får uddannelserne samtidig med, at unge nyuddannede kan stifte bekendtskab med psykiatrien.
Ligestillet støtte/Peers
- SIND arbejder for, at der ansættes flere medarbejdere med brugererfaring/erfaringskompetence i såvel kommunerne som regionerne.
Netværksinddragelse
Efter psykiatriloven skal der i forbindelse med indlæggelsessamtalen tages stilling til inddragelse af pårørende eller andre i patientens sociale netværk. Dette sker ikke altid.
- SIND arbejder for at styrke netværksinddragelsen – gerne gennem anvendelse af tilgangen “åben dialog.” SIND arbejder også for flere tilbud om støtte til pårørende – herunder psykoedukation for pårørende.
Indhold i hverdagen på afdelingerne
- SIND arbejder for at bringe flere rehabiliterende aktiviteter tilbage på de psykiatriske afdelinger. Mange patienter og pårørende beskriver indlæggelser på psykiatriske afdelinger som ren opbevaring. Der er brug for aktiverende aktiviteter, der kan give patienterne indhold i hverdagen på afdelingerne.
11 fokusområder for kommunerne
Kvaliteten i socialpsykiatrien, dialogen i jobcentrene og inddragelsen af pårørende og frivillige er nogle af de temaer, SIND peger på i kommunerne
Her kan du læse nogle af de temaer SIND peger på op til kommunalvalget.
Socialpsykiatriske botilbud
Billigst for kommunen eller bedst for borgeren? Siden sidste valg har der været eksempler på massive problemer med pleje- og omsorgssvigt på socialpsykiatriske botilbud. I flere tilfælde har Socialtilsynene reageret skarpt, og der har desværre været eksempler på, at det har været nødvendigt at lukke botilbud.
Eksemplerne viser, at kvaliteten ikke altid er i orden, når kommunerne vælger mellem forskellige tilbud. Desværre ser vi alt for ofte, at socialpsykiatriske tilbud vælges mere med udgangspunkt i økonomi end i borgernes behov og ønsker. Vi har også set en tilbøjelighed til altid at vælge tilbud inden for kommunen frem for at sende borgere til tilbud i andre kommuner eller til regionale tilbud. Også denne udvikling er til dels begrundet i økonomi.
- SIND mener, at det som udgangspunkt er billigere for kommunen at give borgeren det rigtige tilbud fra starten.
- SIND arbejder for et samfund, hvor menneskets personlige værdighed og værdi vægtes højere end økonomiske hensyn.
Tilskud til frivilligt socialt arbejde
Ifølge servicelovens § 18 skal kommunalbestyrelsen samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Staten tildeler hvert år kommunerne et tilskud til det frivillige sociale arbejde som bloktilskud. Desværre er det langt fra alle kommuner, der udnytter statstilskuddet fuldt ud. Dette er lovligt, men ikke i overensstemmelse med intentionen.
- SIND opfordrer kommunerne til at anvende de modtagne statslige midler efter formålet.
- Besøgsvensordningen SIND-nettet og tilsvarende aktiviteter er der behov for i mange flere kommuner.
Inklusion
Inklusion er blevet det nye modeord i mange kommuner. I stedet for at etablere særlige tilbud til mennesker med særlige behov skal disse mennesker inkluderes i de almene tilbud. Dette er et ganske udmærket princip, som vi gerne ser udbredt. Men det er vigtigt at understrege, at man ikke inkluderer borgere med en psykisk sårbarhed ved at flytte dem væk fra specialtilbud, hvis det nye tilbud ikke er tilpasset deres funktionsnedsættelse.
- SIND mener, at inklusion forudsætter, at mennesker med en funktionsnedsættelse kompenseres for funktionsnedsættelsen. For nogle borgere vil det stadig være en bedre løsning med specialtilbud, hvor der kan tages hensyn til den enkeltes behov.
Omsorgssvigt i egen bolig
Også i denne valgperiode har der været flere eksempler fremme i pressen, hvor mennesker med en sindslidelse har fået lov til at leve i boliger, hvor skidt og affald hober sig op i meterhøje dynger.
Alt for ofte svigter kommunerne deres ansvar og dækker sig ind under lovbestemmelser om fx boligens ukrænkelighed, tavshedspligt m.m. Uden at reglerne om boligens ukrænkelighed skal ændres, kan der gøres langt mere for at hjælpe mennesker med disse problemer. Når man langt om længe griber ind og får hjulpet disse mennesker, viser det sig ofte, at de bliver glade for hjælpen, og at de i virkeligheden ofte har efterspurgt hjælp på et tidligere tidspunkt.
- Valgkampen er en god anledning til at få diskuteret, hvordan kommunen vil leve op til lovgivningens krav om at undgå omsorgssvigt – også i disse meget vanskelige sager. SIND mener, at det meget ofte er et spørgsmål om manglende ressourcer og utilstrækkelige kvalifikationer.
Jobcentrene gør borgerne syge
Ofte oplever sygemeldte borgere, at de får det endnu værre på grund af kontakten med jobcenteret. Dialogen, møderne og aktiviteterne, jobcentrene sætter i gang, kan virke helt modsat hensigten og forværre helbredssituationen. SIND har sammen med Psykiatrifonden lavet en undersøgelse, der dokumenterer, at sygemeldte tilknyttet kommunernes jobcentre bliver mere syge af kontakten med jobcentrene.
- SIND finder det uacceptabelt, at de jobcentre, der er etableret for at hjælpe borgerne, i virkeligheden skader deres livskvalitet og psykiske helbred.
Opsøgende indsats
- SIND arbejder for, at psykiatrien bliver så tilgængelig som muligt. Ifølge serviceloven skal alle kommuner have en støtte- og kontaktpersonordning. Der er meget stor forskel på, hvor godt ordningen med opsøgende indsats i forhold til mennesker med sindslidelse fungerer. En tidlig indsats og åbne tilbud er af stor betydning for mennesker med sindslidelsers mulighed for at komme sig.
Netværksinddragelse
Pårørendeinddragelse kan føre til, at den sindslidende kommer sig mere og hurtigere. Pårørendeinddragelse er lovpligtig i regionspsykiatrien, men i den kommunale socialpsykiatri er der ikke samme tradition for at samarbejde systematisk med pårørende.
- SIND arbejder for at styrke netværksinddragelsen – gerne gennem anvendelse af metoden “åben dialog.”
Forebyggelse
Siden 2007 har kommunerne haft ansvaret for at forebygge sygdom – herunder psykisk sygdom. Valgkampen er en udmærket anledning til at slå et slag for, at kommunerne bør investere i forebyggelse.
- SIND mener, at psykiske sygdomme i vidt omfang kan forebygges. SIND vil have fokus på forebyggelse og tidlig indsats – fx via den kommunale pædagogiske psykologiske rådgivning (PPR). Mange henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien kunne undgås, hvis den kommunale PPR i højere grad tilbød udredning og lettere behandling.
Ressourceforløb og rehabiliteringsteams
I forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob har kommunerne fået ansvaret for at forebygge, at unge, der er psykisk sårbare, havner på førtidspension. Kommunerne skal bl.a. tilbyde ressourceforløb og stille et rehabiliteringsteam til rådighed i den forbindelse. Der er stor forskel på kommunernes indsats og praksis i forhold til ressourceforløb og førtidspension.
- SIND lægger vægt på, at unge tilbydes ressourceforløb hurtigst muligt, og at processen tilrettelægges recoveryorienteret. SIND vil arbejde for at rette op på de uheldige konsekvenser af de såkaldte velfærdsreformer.
Ligestillet støtte/Peers
- SIND arbejder for, at der ansættes flere medarbejdere med brugererfaring/erfaringskompetence i såvel kommunerne som regionerne.
