Rådgivning 70 23 27 50

Her

SINDbladet

Læs SINDbladet gratis her.

SINDbladet er målrettet professionelle, pårørende, psykisk sårbare og alle andre med interesse for psykisk sundhed. Bladet byder på en bred vifte af nyheder, artikler, boganmeldelser og poesi.

Bladet udkommer både online og i en trykt version til medlemmer og abonnenter.

Som medlem kan du fravælge at få sendt den trykte udgave af SINDbladet hjem i postkassen, hvis du ønsker det. Skriv til medlem@sind.dk med dit navn og din adresse samt det medlemsnummer, du kan se bagerst på bladet.

Fakta om SINDbladet

SINDbladet er SINDs magasin til medlemmer og andre interesserede.

SINDbladet er gratis for alle medlemmer af SIND.

SINDbladet udkommer fire gange årligt i følgende måneder: Februar, maj, august og november.

Indleveringsfrist for materiale til SIND bladet er den 2. i måneden før, bladet udkommer.

Medlemskab af SIND koster kr. 200,- årligt for enkeltpersoner og kr. 800,- årligt for institutioner.

Abonnement på bladet for ikke-medlemmer koster kr. 280,- årligt.

Oplag: 10.000

Henvendelser om bøger og forslag til artikler i SINDbladet

Redaktionen modtager meget ofte henvendelser om bøger og forslag til artikler i SINDbladet. Vi er glade for interessen for bladet, men gør opmærksom på, at vi modtager meget mere stof, end vi kan få plads til. Du modtager desværre derfor heller ikke altid et svar.

Ikke anvendt materiale returneres kun, hvis dette er aftalt på forhånd.

SINDbladets annoncepolitik

Annoncer i bladet afspejler ikke nødvendigvis SINDs politik eller prioriteter.

Bladet er principielt åbent for alle annoncører. Dog forbeholder redaktionen sig ret til at afvise annoncer, der kan virke fx provokerende, misvisende eller stødende i forhold til dele af læserkredsen.

Annoncer koster 16.000,- for en hel side og 3.900 for en kvart side. SIND-medlemmer får 15 pct. rabat.

Kontakt Henrik Jørgensen, hhj@sind.dk, for nærmere information.

Materiale til blad og nyhedsbrev samt spørgsmål og kommentarer, ris og ros, sendes til landsforeningen@sind.dk

SINDbladets redaktion

Redaktionen 
Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Tlf.: 35 24 07 50

Redaktør: Henrik Harring Jørgensen

Redaktion og formand for bladudvalget: Mia Kristina Hansen (ansvarshavende)

Sådan downloader og printer du enkelte sider/artikler fra SINDbladet

Hvis du fx er interesseret i at downloade en artikel fra SINDbladet fra august 2018, så gør du følgende:

Tryk på linket i ”Her kan du læse SINDbladet august 2018 - Nr. 4”, hvorefter bladet vil blive åbnet i et nyt vindue.

Øverst i venstre hjørne vil der stå ”Tools”, som du skal trykke på.

Herefter vil du have forskellige muligheder. Tryk på ”Download”, hvilket giver dig mulighed for at vælge de sider, som du gerne vil have lavet til en PDF-fil.

Derefter trykker du på download PDF. Når PDF-filen er downloadet, så kan du nemt printe de sider, som du har inkluderet i PDF-filen.

  • Ida Corr med stort halssmykke og lyserød skrift under øjenene på hvid baggrund
    SINDbladet

    Du kan bl.a. læse et interview med Ida Corr, der i efteråret engagerede sig i en god sags tjeneste, da hun trådte på scenen foran de 1.000 deltagere i årets Psykiatritopmøde. Derudover sættes der fokus på den nye rapport fra regeringens psykiatriudvalg, som SIND sammen med andre organisationer i høj grad har været med til at præge. Derudover kan du læse en artikel om, at børn ofte bliver overset som pårørende.

  • Sorthvid billede af Peter A.G. i jakkesæt
    SINDbladet

    Du kan bl.a. læse et interview med Peter A.G., der netop har udgivet et nyt album. Han fortæller, at vi skal blive bedre til at interessere os for hinanden. Også når livet er svært. Derudover sættes der fokus på tandproblemer og støtte til betaling af behandling blandt psykisk syge. Du kan også læse om jobsøgning blandt psykisk sårbare, hvor Fontænehusene nu ønsker at bygge bro til endnu flere virksomheder, jobcentre og socialforvaltninger.

  • Ung mand med SIND t-shirt foran orange scene på Roskilde med donationskort i hænderne
    SINDbladet

    Du kan bl.a. læse, at Roskilde Festivals særlige Orange Donation i år blev uddelt af Metallica. Det verdensberømte band pegede bl.a. på SIND Ungdom, der modtog 50.000 dollars. Du kan også læse et nyt forskningsprojekt i Region Sjælland, der skal udvikle nye metoder til konfliktnedtrapning for at forebygge vold og tvang i psykiatrien. Derudover sættes der fokus på Huntingstons Syndrom og hesteterapi.

  • Christiansborgtårnet med blå himmel i baggrunden. De ni psykiatriordføreres profilbilleder er indsat foran tårnet
    SINDbladet

    Du kan bl.a. læse, hvad psykiatriordførerne mener, er psykiatriens vigtigste udfordringer netop nu. Derudover sættes der fokus på motion og samvær blandt psykisk sårbare, som styrkende elementer ifht. at få det bedre. Du kan også læse om SINDs aktiviter på Folkemødet 2013 og et nyt projekt, der hedder "Din gode udskrivning".

  • To udstrakte hænder rækkes mod en anden persons hænder, som er ude af fokus
    SINDbladet

    Du kan bl.a. læse om opgangsfællesskaber, hvor psykisk syge kombinerer egen lejebolig med muligheden for tæt kontakt med ligestillede. Derudover kan du læse en kor version af SINDs årsregnskab fra 2012. Du kan også læse lidt om en ny udgave af psykiatrihåndbogen, der er på vej. Der bliver også fokuseret på en ny bog som SIND udgiver, der handler om borderline.

  • SINDbladet

    Du kan bl.a. læse om tidlig hjælp til unge med psykoser, der er en særlig indsats i Region Sjælland. Du kan også læse om Rockwool Fondens Forskningsenhed, der lige har offentliggjort resultaterne af omfattende forskning i, hvordan liv og levevilkår statistisk set former sig for mennesker med svære sindslidelser.

  • Kvinder går væk fra en stilstående mand. Begge mennesker har ryggen til kameraet og der er ikke noget fokus
    SINDbladet

    Du kan bl.a. læse om en modernisering af SIND efter Landsmødet 2012. Derudover finder du et tema om førtidspensions- og fleskjobreform. Du kan også læse om, hvordan man ifølge Pårørenderådgivningen undgår skilsmisser i par, hvor den ene lider af en psykisk sygdom. Du finder også et portræt af en frivillig.

  • Kvinde tegner på en tavle i et klasseværelse iført et mirkofon headset
    SINDbladet

    Du kan bl.a. læse om et nyt projekt i SINDs pårørenderådgivning, hvor de sætter gang i et projekt, der er målrettet bedsteforældrene til børn, som lever med psykisk sygdom i familien. Derudover berettes der om massiv medieomtale af SINDs forsikringskritik, hvor psykisk sårbare har problemer med at tegne forskikringer. Derudover sættes der fokus på dobbeltdiagnoser.

  • Asfalt med et cykelikon på vejen
    SINDbladet

    I dette blad sætter vi fokus på, at både psykisk syge og tidligere psykisk syge kan opleve problemer, når de ønsker at tegne en ulykkes-, livs- eller pensionsforsikring, hvor man skal oplyse om sin helbredstilstand. Du kan også læse om Folkemødet 2012, der var fyldt med holdninger og hygge. Du finder også et portræt af Knud Birk Petersen, der er forstander hos SIND skolerne i Aalborg.

  • Mathilde Falchs ansigt med mørk baggrund
    SINDbladet

    Du kan bl.a. læse et interview med Mathilde Falch, der som 22-årig har taget springet fra at være datter af en af Danmarks mest kendte sangere til selv at stå på egne ben som professionel musiker. Du kan også læse om diagnosen angst, som anslås at præge 250.000 danskeres hverdag. Derudover bliver der sat fokus på SINDs deltagelse i Folkemødet 2012. SINDs pårørenderådgivning er blevet bevilliget ti mio. kr. fra satspuljen til at skabe nye erfaringer om forebyggende hjælp, der virker.