Rådgivning 70 23 27 50

Her

SINDbladet december 2022

SINDbladet december er udkommet. Læs bl.a. vores inspirationstema om kærlighed, vores fokus om sygdom i børnefamilier og vores guide til en god jul.

Her kan du læse SINDbladet december i PDF-format og via E-paper. SINDs medlemmer får bladet direkte i postkassen. Hvis du ønsker at blive medlem, kan du læse mere på sind.dk/medlem.

Side 9 - Tak for opbakningen i en historisk valgkamp

Aldrig før har psykiatri og psykisk sundhed været omtalt så ofte i en valgkamp som op til den 1. november 2022.

Side 10 - Slap af og gå efter hyggen

Drop idéerne om den perfekte jul og fokuser på hinanden, lyder det fra en af SINDs telefonrådgivere. Den bedste jul for både mennesker, der er psykisk sårbare, og deres pårørende er den, hvor vi parkerer de tårnhøje forventninger og i stedet aftaler det, der er realistisk - så skal klokkerne nok komme til at kime bedst muligt for alle.

Side 12 - Ny bog: Kom ud over forælderskylden og se hele familien

Forældre bliver ofte ladt i stikken, når deres børn bliver ramt af psykiske lidelser. Er det min skyld, at mit barn er blevet syg? Men der er hundredevis af faktorer i spil, ­siger ­forfatteren Dorthe Stieper, som er aktuel med bogen ‘Er det mors skyld?’. Hun har selv ­oplevet skammen og opfordrer til, at samfundet bliver bedre til at ­fokusere på ­hele ­familiens trivsel.

Side 14 - Neuroforsker: Børn af forældre med psykisk sygdom får sjældent hjælp

Børn af forældre med svær psykisk sygdom er både pårørende og har øget genetisk og miljømæssig risiko for selv at udvikle psykisk sygdom. Alligevel får børn af forældre med psykisk sygdom ikke automatisk tilbudt hjælp til at håndtere familiens situation, påpeger forskere bag undersøgelse af 500 børn og deres familier.

Side 16 - Kærlighed: Et dobbeltliv af løgn og forelskelse

Skal man fortælle om psykisk lidelse? Cecilie gik to år alene med en spiseforstyrrelse, inden hun kom i behandling. Undervejs blev hun forelsket, men turde ikke fortælle sin nye kæreste om sygdommen i næsten et halvt år, inden hun bed hovedet af skammen og åbnede op - noget hun nu kan se, at hun burde have gjort fra starten. Det fik nemlig kærligheden til at blomstre.

Side 18 - Kærlighed: Nogle gange skal den hjælpes frem

At elske og at blive elsket af et andet menneske er godt for både krop og sjæl. Men det er også vigtigt at holde af sig selv. Vejen til den følelse kan være lang. Men hvis du har mod på at tage det første skridt, så peger krop og psyke-ekspert, underviser, forfatter og foredragsholder Flora Skouboe Melchiorsen her på et par indledende øvelser til inspirationsbrug.

Side 20 - Kærlighed: Måske skal vi kalde det noget andet?

Overdreven fokus på den søde musik mellem to mennesker og samfundets idealer om romantik kan stå i vejen for, hvad kærlighed også kan være. Det prøver to psykologistuderende hos SIND Københavns psykologiske rådgivning nu at sætte fokus på gennem 'Kærlighedsværkstedet'.

22 - Kærlighed: Hvis sexlivet driller, kan kroppen og lysten få starthjælp

Svigter kroppen eller sindet, når det gælder sex? At tale om det kan være svært. Men der findes løsninger, hvis du opsøger dialog, information, læge og behandlingsmuligheder.

24 - Lokalformand: Slut med at enhver passer sit

Portræt af en SIND-frivillig: Lokalformand Rikke Bøhling er ildsjæl med en vision: Vi skal komme hinanden ved og hjælpe hinanden. Hun har for nylig fået Lyngby-Taarbæk Kommunes sociale frivillighedspris for indsatsen i SIND Gladsaxe-­Gentofte-Lyngby, hvor hun bl.a. har startet den populære Café Sindriget.

Forsiden SINDbladet december 2022
Dato