Rådgivning 70 23 27 50

Her

SINDs bisidderrapport 2020-2023

Rapport: Et statistisk overblik over SIND-bisiddernes indsats i årene 2020-2023. Fx hvor mange borgere de har hjulpet, geografisk fordeling, antallet af møder og de forskellige temaer. I 2023 var de tre mest udbredte sagstyper: Jobcentersager udgjorde 54 pct. af sagerne. Behandlingspsykiatri (både regionalt og i distriktspsykiatrien) udgjorde 14 pct. Socialpsykiatri og kommuner (herunder bosteder) udgjorde 13 pct. Se mere i rapporten, der også rummer tal for tidligere år.

Denne rapport giver et statistisk overblik for SIND-bisiddernes indsats i årene 2020-2023.

SINDs bisidderordning er et tilbud til mennesker fra SINDs målgruppe – mennesker med sindslidelse og pårørende til mennesker med sindslidelse – der har brug for en bisidder til møder med offentlige myndigheder.

SIND-bisidderne er frivillige medlemmer af SIND, der stiller deres fritid og arbejdskraft gratis til rådighed for at hjælpe andre borgere.

Borgere, der har behov for det, kan anmode om en SIND-bisidder på www.sind.dk/bisidder eller ved at kontakte SINDs landsdækkende telefonrådgivning (DLT) om en SIND-bisidder.

Hvert år ved årets afslutning indsender SIND-bisidderne med statistiske oplysninger om, hvor mange borgere de har hjulpet ved hvor mange møder med myndigheder m.m. Disse oplysninger er fuldstændigt anonymiserede i forhold til borgernes identitet.

Rapporten angiver først data for hvert enkelt år, startende med 2020, og angiver til sidst data for hele perioden 2020-2023.

Man kan læse mere om SINDs bisidderordning på www.sind.dk/bisidder 

Man kan på www.sind.dk også under ”Frivilligunivers” under ”Bisidder – for dig der er bisidder” finde de værktøjer, der er til SINDbisidderne.

Endelig kan man på www.sind.dk/webshop finde SINDs bisidderpjece ”Få en bisidder med”.

SIND takker SIND-bisidderne for deres indsats og for deres årlige selvangivelser.