Rådgivning 70 23 27 50

Her
Rwanda - SIND Mental Health - Peer-projekt

Kalenderlågen 13. december: Peer støtte virker – også i Rwanda

Vidste du, at SIND også er engageret i internationale aktiviteter? Vores arbejdsgruppe SIND Mental Health deltager fx i udvikling af projekter i Rwanda, Uganda og Kenya sammen med lokale organisationer

(Denne artikel er fra SINDs online december- og julekalender, hvor vi hver dag åbner en ny låge. Du kan vinde et gavekort eller give et skulderklap.) Ny dansk forskning viser, at en peer-to-peer tilgang kan have banebrydende effekt. Chancen for at få det bedre er nemlig markant større, hvis du som person med psykiske vanskeligheder mødes med andre peers – dem, der selv har oplevet psykiske vanskeligheder.

Og det er ikke kun i Danmark, det virker. Succesen er stor i Rwanda, hvor SINDs arbejdsgruppe SIND Mental Health samarbejder med den lokale søsterorganisation NOUSPR, hvor de netop støtter mange peer-grupper. Rose, formanden for NOUSPR, har selv psykiske vanskeligheder og får medicin for det. Hun siger i en video, som du kan se her: ”Nogle mennesker tror, at ens liv går i stå, når man får psykiske vanskeligheder. Det passer overhovedet ikke. Det at have psykiske vanskeligheder sætter ikke en stopper for min indsats, det sætter ikke en stopper for mine færdigheder”.

Du kan læse mere herSINDs internationale arbejde i Rwanda er støttet af DH, Danske Handicaporganisationer

#StærkereSammenIVerden 


SIND benytter årets sidste måned som anledning til at se tilbage på nogle af årets gode begivenheder. I vores online december- og julekalender kan du hver dag se eller gense, hvad vi har opnået i indsatsen for at skabe bedre forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende. Du kan vinde et gavekort til SINDs webshop eller give et skulderklap. Se mere her.

Hvis du vil vide mere om SIND, er du velkommen til at kontakte os, blive frivilligmedlem eller til at støtte landsforeningen. Har du brug for rådgivning eller anden hjælp hos SIND, så se mere her.