Rådgivning 70 23 27 50

Her
Anita Abel Hansen

Kalenderlågen 7. december: Pårørende er ramtes største ressource

Også i 2024 tilbyder SIND kurser for forældre til børn, der lever med psykisk sårbarhed.

(Denne artikel er fra SINDs online december- og julekalender, hvor vi hver dag åbner en ny låge. Du kan vinde et gavekort eller give et skulderklap.) Pårørende kan være afgørende for, om et menneske, der lever med psykiske vanskeligheder, kommer sig. Det har SIND vidst længe, og nu bekræfter forskningen det: Inddragelse af pårørende nedsætter risikoen for tilbagefald og genindlæggelse.

SINDs pårørendekurser, forældre, 2023, med Anita Abel Hansen

Men det kan være hårdt at være pårørende. Især hvis vanskelighederne strækker sig over en lang periode. Her er det helt afgørende, at den pårørende har redskaberne til at passe på sig selv. Derfor tilbyder SIND kurser for forældre til børn, der lever med psykisk sårbarhed. Her præsenterer psykolog Anita Abel Hansen deltagerne for konkrete øvelser, der giver overskud til at stå igennem de svære perioder. Kurserne fortsætter i 2024. Er du medlem af SIND, får du direkte besked, når der er et kursus i nærheden af dig. Vil du vide mere om, hvordan Anita arbejder, så læs artiklen i SIND bladet.

Kurserne afholdes med støtte fra Socialstyrelsen.


SIND benytter årets sidste måned som anledning til at se tilbage på nogle af årets gode begivenheder. I vores online december- og julekalender kan du hver dag se eller gense, hvad vi har opnået i indsatsen for at skabe bedre forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende. Du kan vinde et gavekort til SINDs webshop eller give et skulderklap. Se mere her.

Hvis du vil vide mere om SIND, er du velkommen til at kontakte os, blive frivilligmedlem eller til at støtte landsforeningen. Har du brug for rådgivning eller anden hjælp hos SIND, så se mere her.