Rådgivning 70 23 27 50

Her

SINDbladet august 2021 - Nr. 4

Her er lidt om, hvad du bl.a. kan læse i SINDbladet august 2021

Side 6 | Bevægende begyndelse på nyt samarbejde med Odense Symfoniorkester

Efter benspænd og aflysninger grundet Corona kunne Odense Symfoniorkester den 4. juni endelig byde velkommen til koncertrækken “Mind the Music” med fokus på sindet. HKH Kronprinsesse Mary, der både er protektor for SIND og for Psykiatrifonden, fulgte den bevægende musik og de tankevækkende taler.

Side 7 | Siden om SIND

Højt humør på SIND Sommerhøjskole

Vil du med til Sct. Hans Løbene den 7. september?

SIND får 10 mio. kr. til oplevelser for udsatte borgere

Side 8 | En voksen Mathilde er plade- og tv-aktuel: “Jeg har ret meget optur over at være i live”

SIND-ambassadør Mathilde Falch har været igennem flere kriser, og senest har hun fået en ADHD-diagnose. Den kalder hun sin ven, for den har lært hende at forstå sig selv bedre og finde sin plads i voksenlivet. Musikerens nye album “Solen Brænder” handler om at dele glæder og sorger, få noget ud af kriserne og fornøjelsen i at smøre madpakker. Mathilde kan snart opleves i TV 2’s “Toppen af Poppen”, hvor hendes rolle i SIND kom til at præge optagelserne.

Side 10 | Portræt af regionsformanden i SIND Hovedstaden: SIND er som en familie

Politiske mærkesager og organisatoriske ambitioner kan formanden for SIND Hovedstaden, Kim Kjelgaard, hurtigt tale sig varm om. Men når han fortæller om engagementet i SIND, er det først og fremmest fællesskabet med andre SIND-frivillige og oplevelser fra rådgivningen, han fremhæver.

Side 12 | “Vi vil gerne vise, at peers kan noget, som andre ikke kan”

Samfundet spilder værdifulde erfaringer ved ikke at lade mennesker med personlige erfaringer med psykisk sårbarhed spille en større rolle i mødet med mennesker, der er psykisk sårbare. Sådan lyder det fra SIND og Det Sociale Netværk, der har skabt Peer-Partnerskabet. Et fælles forskningsprojekt sætter lige nu frivillige peers på landkortet.

Side 13 | SINDs landsmøde

Hovedbestyrelsens beretning: Læs mere om SINDs udvikling og resultater 2018-2021 i hovedbestyrelsens beretning til SINDs landsmøde d. 25. – 26. september i Horsens. I bladet kan du også læse mere om, hvordan man kan opstille til valg på landsmødet og deltage som gæst.

Side 25 | SIND og 76 andre organisationer kræver politisk handling: Tag ensomhed alvorligt

Alt for mange oplever ensomhed, og det er et stort problem – både for den enkelte og for vores samfund som helhed. Derfor er SIND gået sammen med 76 andre organisationer om at sætte ensomhed på den politiske dagsorden. Der er nemlig brug for politisk handling, hvis vi skal bekæmpe den stigende ensomhed.

Side 26 | Sindets Dag: Globalt fokus på ulighed i sundhed

Vil du være med? Kloden rundt markeres den 10. oktober hvert år som Sindets Dag. Mærkedagen, som FNs sundhedsorganisation WHO står bag, zoomer i år ind på ulighed. Læs mere om SINDs mærkesager.

Side 31 | Planlagte SIND-generalforsamlinger

Se de planlagte generalforsamlinger, men husk at undersøge, om der er sket ændringer, inden du tager hjemmefra. Krav om coronapas eller aflysninger grundet coronarestriktioner kan fx forekomme. Hold dig opdateret på www.sind.dk/aktivitetskalender og se kontaktinformation om SINDs lokalafdelinger her.

SINDbladet august 2021 - forside
Dato