Kompetencer, psykoterapi og medicin
I verserende debatter om anvendelsen og effekten af antidepressiv medicin fremhæves ofte, at psykoterapi er en lige så effektiv behandlingsform som medicin. Når man konstaterer effekt af psykoterapi i diverse undersøgelser, bør man imidlertid huske på, at de terapeuter, der medvirker i disse undersøgelser, sædvanligvis er meget rutinerede og erfarne.
Af Bodil Andersen, speciallæge i psykiatri, MSc i avanceret kognitiv terapi (Oxford), specialist i psykoterapi og supervision, og næstformand i Psyko Social Tænketank.
Sygesikringen har store udgifter til psykologbehandling. Nogle år på ca. 210 mill. kr. Hertil kommer udgifter til de praktiserende psykiatere, der tilbyder psykoterapi. I en tid, hvor kvalitetssikring er et mantra, er det besynderligt, at man her hjemme ikke diskuterer kvaliteten af den psykoterapi, der gives. Fra sygesikringens side er der således ikke fastsat nogle krav om dokumentation af specifikke kompetencer til de psykologer og psykiatere, der modtager ydelser for psykoterapi.
Det er meget problematisk, for psykoterapi er et håndværk, der skal læres. Man kan ikke læse en bog om, hvordan man gør, lige så lidt som man kan blive en god tømrer af at læse en vejledning til en boremaskine og høre et foredrag om håndværket. Af samme grund udbydes certificerede uddannelser inden for mange af de gængse psykoterapiformer. Således har man de sidste 10 år kunnet erhverve et certifikat i kognitiv adfærdsterapi, der er i overensstemmelse med europæisk standard. Certificering indebærer, at man demonstrerer såvel praktiske færdigheder (f.eks. v.hj.a. videooptagelse) som teoretiske. På trods af, at kognitiv adfærdsterapi er en meget udbredt behandlingsform, er der stort set ingen i landet, der har erhvervet dette certifikat. Hvorfor også bruge penge på det, når det øjensynlig ikke spiller nogen rolle, hvad man rent faktisk kan.
For at optimere behandling af mennesker med psykiatriske /nervøse lidelser, bør man fra det offentliges side nu vove at stille krav om kvalitet i uddannelsen af psykologer og psykiatere samt kvalitet i behandlingen. Det koster ikke nødvendigvis staten noget, men det koster så sandelig dyrt, både for patienter og samfund, at lade være.