Vi skal beskytte kvaliteten af vores behandlingsmetoder

Af Pia Callesen, Bodil Andersen, Kristian Eli Andersen & Carsten Juul.

Dermed er det alene op til terapeutens egen vurdering, om han eller hun er kvalificeret til at behandle andre menneskers lidelser med metakognitiv terapi eller uddanne andre i metoden. Det er altså terapeutens egen personlige etik, der bestemmer, om han eller hun er dygtig nok – hverken uddannelse eller supervision fra uddannede kolleger har betydning. Det er et meget stort ansvar at lægge på terapeuten. Hvordan skal terapeuten kunne vurdere sine egne evner helt uvildigt? Det er et endnu større ansvar at lægge på de mennesker, som har brug for behandling. For hvad kan de regne med, hvis hvem som helst kan tilbyde en hvilken som helst metode, bare fordi de lyst og metoden interesserer dem? Hvilke kvalitetskriterier skal klienterne læne sig op ad, når de end ikke kan være sikre på, at en terapeut er uddannet i den metode, som denne praktiserer?

Vi er bekymrede for de psykologiske metoder, der med denne dom risikerer at blive udvandede. Vi har lært af historien, at psykologiske metoder kan miste effekt over tid. Årsagen er ikke bevist, men en velkendt hypotese er, at effekten mindskes, når terapien ikke er skarp nok, blandt andet på grund af behandlerens manglende uddannelse, manglende supervision og deraf manglende kvalifikationer. Studier hvor behandleren ikke er certificeret i metakognitivt terapi viser markant lavere effekt end studier med uddannede terapeuter.

Når kvaliteten i terapien er for lav, mister klienten naturligt nok modet. Han eller hun søger i stedet andre former for hjælp. Men havde klienten mødt den rette behandler uddannet i den givne metode, havde det måske resulteret i den rette hjælp.

Et eksempel er kognitiv terapi. En meget stor undersøgelse fra 2015 afslørede en dyster tendens: Kognitiv terapis effekt på depression er faldet betydeligt over årene. I dag er terapien ikke nær så effektiv, som den var i 70’erne, da det var metodens grundlægger dr. Aaron T. Beck, der udførte behandlingen. Beck holdt sig striks til metodens beviseligt effektfulde komponenter og superviserede og rådgav andre.

Konkret diskuterer man nu, om faldet i effekten af kognitiv terapi skyldes terapeuternes kvalifikationer. Om kvaliteten generelt er dalet, fordi færre bliver certificerede af ophavsmanden selv i metoden, mens flere paradoksalt nok tilbyder undervisning i metoden uden selv at være uddannet. En anden hypotese er, at blandings-terapi – hvor man integrerer forskellige metoder i kognitiv terapi (compassion-focused, mindfulness osv.) – har udvandet den oprindelige rene og bedste kognitive effekt. Et forskningsforsøg fra Manchester viste, at flere terapiformer mixet sammen i forkert rækkefølge forværrer lidelse og udvander en ellers fin effekt fra de enkelte metoder i sig selv. Mere integreret terapi (også kaldet eklektisk terapi) er ikke altid lig med bedre terapi.

Vælg altid certificeret metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi er en ny psykologisk metode med meget markante resultater over for psykiske lidelser og en metode, som også terapeuter, der ikke er uddannede i metakognitiv terapi, praktiserer. Vi hævder ikke, at disse terapeuter er dårlige eller udygtige behandlere. Men vi bekymrer os om, hvorvidt der vil ske en udvanding over tid, som skader metoden og klienterne. Metakognitiv terapi er svær at praktisere, da den er markant anderledes end andre behandlingsformer.

Vi ønsker, at vi opretholder høje standarder, så vi undgår, at metakognitiv terapi lider samme skæbne som kognitiv terapi. Da retten har talt og i udgangspunktet tilsyneladende tillader alle terapeuter at anvende denne metode, kan vi kun opretholde kvaliteten ved at tale til behandlernes etik og ansvarlighed. Desuden kan vi opfordre klienter til at søge kvalificerede metakognitive terapeuter som garanti for, at behandlingen lever op til de flotte forskningsresultater. En kvalificeret terapeut kan have taget den to-årige certificeringsuddannelse fra det internationale MCT-Institute, ledet af metodens ophavsmand, den britiske professor Adrian Wells, og hvor terapeuten løbende får supervision af en anden certificeret terapeut.

I disse år uddanner og certificerer MCT-Institute mange nye terapeuter i Danmark. Kun  2/3 dele af de studerende ender med at bliver officielt MCT-I certificerede og registrerede bagefter. For at bestå selve uddannelsen – og kunne kalde sig MCT-I certificeret og registreret terapeut – kræves, at man – foruden at følge uddannelsen – skal bestå en række skriftlige afleveringer og opføre sig efter de etiske regler for nordiske psykologer samt overholde MCT-I’s regelsæt. Se listen over alle MCT-I certificerede terapeuter i Danmark her: http://mct-institute.co.uk/mct-registered-therapists

De psykologiske metoder er vores mest dyrebare våben

Vi ved, at nogle psykologiske metoder er så effektive mod psykiske problemer, at de afhjælper selve årsagen til for eksempel angst og depression uden at forårsage bivirkninger. Disse psykologiske metoder er i den forbindelse langt mere effektive end medicin, som for eksempel psykofarmaka, som ofte alene dulmer symptomerne og også kan give bivirkninger. Defor mener vi, at psykologiske metoder er vores mest dyrebare våben mod menneskelig lidelse. Vi må værne om deres effekt ved at beskytte kvaliteten af dem. Ligesom psykologtitlen er lovmæssigt beskyttet, burde vores metoder også være det.

Udarbejdet af:

• Bodil Andersen, speciallæge i psykiatri, MSc i avanceret kognitiv terapi (Oxford), specialist i psykoterapi og supervision.
• Kristian Eli Andersen, MCT-I-certificeret psykolog (Level 1 & 2), autoriseret psykolog.
• Dr. Pia Callesen, doktorgrad fra Manchester Universitet, autoriseret psykolog, forfatter til bogen ‘Lev mere tænk mindre’.
• Carsten Juul, MCT-I certificeret og autoriseret psykolog.