Rådgivning 70 23 27 50

Her
Psykiatritopmøde - PNR

På Psykiatritopmødet kan du bl.a. møde Poul Nyrup Rasmussen, stifter og protektor for Det Sociale Netværk og headspace Danmark samt ambassadør for SIND..

Nu kan du tilmelde dig Psykiatritopmødet og Mental Talk

Sensommeren og efteråret byder på et par store begivenheder, hvor du er meget velkommen

28. september afholdes Psykiatritopmøde i Imperial bio, København: Hvert år deltager omkring 1.000. Deltagerne er fx brugere af psykiatrien, pårørende, frivillige, fagfolk, politikere og mange andre, som er interesserede i psykisk sundhed. Vil du med næste gang, den 28. september i København? Der er gratis adgang.

Psykiatritopmødet har været afholdt siden 2009. PsykiatriNetværket, hvor SIND er med, står bag arrangementet, der både byder på personlige fortællinger, dialog med politikere og inspiration fra mennesker med meget på hjertet. Dertil kommer den hyggelige stemning og gode musiske oplevelser. Du kan se programmet og tilmelde dig her.
 
SIND hos Mental Talk i Herning 2023
12. – 14. september kan du deltage i Mental Talk og Ensomhedskonference i Herning: Som det berømte Folkemøde på Bornholm, så byder festivalen Mental Talk i Herning også på en bred vifte af arrangementer og debatter, du kan følge og deltage i. Forskellen er, at alt handler om psykisk sundhed den 12.-14. september. Blandt de mange debattører og udstillere er SIND også med. Du er meget velkommen til at deltage. Hvis du har lyst til at være frivillig og hjælpe Mental Talk med praktiske opgaver, så vil vores venner i Herning også meget gerne høre fra dig.

Mental Talk står sammen med Folkebevægelsen mod ensomhed desuden bag en ambitiøs konference, ”Ulighed i ensomhed”, den 12. september. En af dagens mange talere er SIND-formand Mia Kristina Hansen, som fortæller om erfaringerne i Peer-Partnerskabet. Sidste frist for tilmelding er den 5. september. Se mere her.