Mød SINDs nye foredragsholder: Statistikkerne taler ikke altid sandt
Han har været igennem en hård opvækst, fået to diagnoser og sat sin førtidspension på pause. Men Waldemar Hansens har ikke meldt sig som foredragsholder for at tale om sin opvækst. Han stiller sig op på scenen for at udbrede et vigtigt budskab.
Af: Astrid Simone Kjær
”Ifølge statistikkerne burde jeg være på førtidspension”, siger 32-årige Waldemar Hansen, netop som samtalen er ved at være slut.
- SIND har 17 foredragsholdere, som har livserfaringer som psykisk sårbare, pårørende eller professionelle.
- Foredragsholderne deltager i f.eks. konferencer, høringer, temadage og undervisning.
- De formidler egne erfaringer om emner som psykisk sårbarhed og sindslidelser, rollen som pårørende, psykisk sårbarhed og arbejdsmarkedet, etc.
- Læs mere på: sind.dk/foredrag
SINDs nye foredragsholder Waldemar Hansen har fortalt om sin opvækst, der bar præg af psykisk og fysisk vold, at blive kastet rundt fra det ene bosted til det andet og at opleve utallige svigt fra et system, hvor han hverken følte sig set eller hørt.
Og han har ret i sin udtalelse. Det danske system havde placeret Waldemar Hansen i en boks, hvor han ikke skulle forvente at kunne leve et liv som mange andre. Det gjaldt om at indstille sig på et liv, hvor et fuldtidsjob var helt ude af horisonten.
Men foredragsholderen har vist, at det ikke er umuligt at bryde ud af den boks, som systemet bygger omkring en.
Et helle fra virkeligheden
Waldemar Hansen er opvokset i et alkoholiseret og hårdt hjem. Siden 7-årsalderen har han ønsket at blive fjernet fra hjemmet. Og selvom han i barndommen forsøger at råbe op flere gange, oplever han ikke, at nogen lytter.
Først i overgangen fra 8. til 9. klasse går hans ønske i opfyldelse. Efter en voldsom episode, rykker kommunen endelig ud.
Det var rart at få diagnoserne, for det giver mig nogle svar på, hvorfor jeg er, som jeg er
Den efterfølgende tid er præget af mange skift og ændringer i Waldemar Hansens liv. Først bor han på et børnehjem, så ved nogle slægtninge, før han til sidst ender på et bosted i den anden ende af landet. Men heller ikke her er han fri for problemer, og i weekenderne tvinges han hjem til sin familie.
Det eneste sted, hvor han kan flygte hen, er i stofferne.
”Jeg vil ikke miste dig til stofferne, som vi har mistet mor og far til alkoholen”, siger hans lillebror, en dag de mødes.
På daværende tidspunkt er Waldemar Hansen netop fyldt 19 år, bor på et opholdssted på Sjælland og har været afhængig af stofferne i mere end et år. Men noget i ham rykker på sig, da han hører lillebrorens ord.
Fra den ene dag til den anden stopper han med at tage stoffer og lader sig indlægge i voksenpsykiatrien. Men heller ikke det sætter en stopper for hans nedture.
Forbedringer i sigte
Svigtene i Waldemar Hansens liv stopper desværre ikke ved indlæggelsen i voksenpsykiatrien. Han bliver sidenhen fejlbehandlet for skizofreni, som efter al sandsynlighed har været en psykose forårsaget af stofferne, ifølge ham selv. Og han bliver at vide, at han godt kan forvente at være på førtidspension resten af livet.
Men i 2022 begynder tingene at vende for Waldemar Hansen.
Jeg lægger meget vægt på, at det ikke er et nederlag at få hjælp
Han har trodset kommunens ord og er påbegyndt en uddannelse som cykelmekaniker, der har ført ham til Kolding. I Kolding kommer han omkring voksenpsykiatrien, og endelig møder han et system, som lytter.
”Her er der endelig en, som fortæller mig, at det skal være på mine vilkår. Jeg har aldrig oplevet at blive hørt og lyttet til på den måde”, siger Waldemar Hansen.
Ved Kolding kommune kommer han i behandling for ADHD og PTSD, og så kommer forbedringerne.
”Det var rart at få diagnoserne, for det gav mig nogle svar på, hvorfor jeg er, som jeg er. Det giver mig en form for ro”, fortæller han.
Men han har ikke glemt, hvad han har været igennem. Og det er en af grundene til, at han har meldt sig som foredragsholder for SIND.
Systemet svigter
I dag har Waldemar Hansen det godt.
På trods af alle statistikkerne satte han i 2022 sin førtidspension på pause og har ikke aktiveret den siden. I stedet uddanner han sig til cykelmekaniker i Kolding, hvor han også bor. Og i sin fritid laver han frivilligt arbejde for et socialt værested. For som han selv siger det:
”Jeg vil gerne bruge min livserfaring til at hjælpe andre børn og unge”.
Waldemar Hansen er nået til et sted i sit liv, hvor han er har erkendt, at der er ting, som han har brug for hjælp til. Men det er helt okay, for som Waldemar Hansen selv formulerer det:
”Jeg lægger meget vægt på, at det ikke er et nederlag at få hjælp”.
En pointe, som han håber at få frem i sine foredrag for SIND. Gennem sin egen historie vil han gerne vise, at det aldrig er for sent at bede om hjælp. En anden men lige så vigtig pointe for ham er at vise, at man aldrig skal give op, også selvom systemet gør.
”Vores psykiatriske og kommunale system er slet ikke gearet til at håndtere sårbare mennesker”, siger Waldemar Hansen.
”Det er vigtigt for mig at pointere, at vores system svigter”.
Og netop af den grund har han valgt at gå til SIND. Han ønsker at ”råbe et system op, som svigter sårbare mennesker”, som han siger det.
