Set i SINDbladet: Ansøgninger om værgemål stiger til vejrs
Siden 2016 er ansøgninger om værgemål, en foranstaltning tildelt mennesker, der grundet sygdom ikke er i stand til at træffe egne beslutninger, steget med 43 pct. Årsagen til, at flere vælger at søge værgemål, er ukendt. Men en presset psykiatri, demenssygdomme og et mere digitaliseret samfund kan være en del af forklaringen, lyder det fra eksperter.
Af Jonas Sejr Thomson
(Denne artikel er fra SINDbladet maj 2023)
På bare fem år er ansøgninger om værgemål næsten fordoblet. Er man på grund af sit helbred ikke længere i stand til at træffe beslutninger selv, kan man blive tildelt en værge. Det kaldes at komme under værgemål.
I 2021 steg antallet af værgemålsansøgninger til i alt 7.000. Det svarer til en stigning på 43 pct. siden 2016. Samtidig er tildelingerne af det mest vidtrækkende værgemål, såkaldte paragraf 6-
værgemål, næsten tredoblet siden 2019. Og det bekymrer SINDs formand, Mia Kristina Hansen.
”Det kunne tyde på, at vi har en presset psykiatri, der ikke kan yde den nødvendige hjælp. Det fører måske til, at familiemedlemmer og fagprofessionelle prøver værgemål i stedet. Bekymringen er bare, at det her en nødløsning, der kommer af, at både psykiatrien og socialpsykiatrien er presset,” siger Mia Kristina Hansen.
”Det er problematisk, at vi ikke har mere viden om, hvilke mennesker, der er under værgemål i Danmark."
// Katrine Wamsler, Institut for Menneskerettigheder
Familieretshuset
Der findes flere typer værgemål. Paragraf 5-værgemål kan skræddersys til borgeres individuelle behov, mens paragraf 6-værge-mål indebærer, at man fratages den retlige handleevne og bliver umyndiggjort.
Ønsker man at søge om værgemål på sine egne eller en pårørendes vegne, skal man sende en ansøgning til Familieretshuset. Og der findes faktisk ingen statistik for, hvem der søger, og hvad årsagen er. Hverken Familieretshuset eller Social-, bolig- og ældreministeriet har offentliggjort tal for udviklingen. Og det er et problem ifølge Katrine Wamsler, specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder.
”Det er problematisk, at vi ikke har mere viden om, hvilke mennesker, der er under værgemål i Danmark. Især når det for mange betyder, at de automatisk bliver umyndiggjort og mister deres stemmeret,” fortæller Katrine Wamsler.
Langt de fleste værgemål er paragraf 5-værgemål. De kan tilpasses borgerens behov og kan omfatte økonomiske forhold, som fx betaling af regninger eller salg af ejendom eller personlige forhold som kontakt til offentlige instanser. Det er Familieretshuset, der tildeler paragraf 5-værgemål. Er der derimod tale om et paragraf 6-værgemål, skal det afgøres ved domstol. Ønsker man at ændre værgemålets omfang eller at ophæve det, er det muligt at ansøge om det hos Familieretshuset.
Hvad er et værgemål?
Et værgemål er en juridisk foranstaltning, man kan søge, hvis man grundet sygdom ikke længere kan varetage sine personlige anliggender. Når man søger værgemål, bliver man tildelt en værge, der i stedet bliver ansvarlig for at hjælpe en i de anliggender, værgemålet dækker over. Der findes flere forskellige typer værgemål:
- Et paragraf 5-værgemål kan i høj grad tilpasses borgerens individuelle behov og kan fx omfatte økonomiske forhold, som salg af bolig, betaling af regninger eller personlige forhold, som kontakt med offentlige instanser. Personen under paragraf 5-værgemål forbliver som oftest myndig. Det er Familieretshuset, der afgør ansøgninger om paragraf 5-værgemål.
- Et paragraf 6-værgemål fratager personen den retlige handleevne, hvilket betyder, at personen juridisk set er umyndiggjort og ikke længere kan stemme til folketingsvalg og ikke kan underskrive kontrakter og lignende. Afgørelser om paragraf 6-værgemål afgøres ved domstol.
- Det er også muligt at søge om et samværgemål, hvor der disponeres i samarbejde med en samværge.
Siden 2019 har det været muligt at komme under værgemål, hvor man kun får frataget den retlige handleevne på de områder, værgemålet dækker, og dermed forbliver myndig. Man mister heller ikke sin stemmeret.
Familieretshuset, hvor man ansøger om værgemål, fører løbende tilsyn med alle værgemål undtagen samværgemål.
Det digitale samfund
er en del af forklaringen
Når en person kommer under værgemål, er det ofte et familiemedlem, der bliver værge. Men er der uenighed i familien om, hvem der skal være værge, eller er der ingen, der kan påtage sig opgaven, kan personen blive tildelt en fast værge. En fast værge har ansvar for flere borgere og bliver betalt for sit arbejde.
I Foreningen af Faste Værger har de lagt mærke til stigningen i antallet af værgemål. Udviklingen overrasker dog ikke bestyrelsesmedlem Lars Lentge Sund.
”Samfundet ændrer sig, og samtidig ser vi, at både psykiatrien og det sociale områdes strukturer er pressede. Der er fx flere institutioner og bosteder, der ikke vil have det økonomiske ansvar for borgere, og så får man brug for værger,” fortæller Lars Lentge Sund, der har været værge siden 2011 og var med til at stifte Foreningen af Faste Værger.
Ifølge Lars Lentge Sund kan en del af forklaringen på det stigende antal værgemål måske også findes i, at samfundet i stigende grad bliver mere digitalt.
”Den øgede digitalisering har ført til, at flere mennesker ikke kan klare sig selv. Der er nogle, der på grund af mental svækkelse eller psykisk lidelse kan have svært ved at begå sig i en digital verden. For det kræver, at du kan legitimere dig online eller huske koder.
Det er klart, at det ikke alene er det, der skaber et værgemål, men det kan være en del af forklaringen”, påpeger Lars Lentge Sund, der oplever, at det inden digitaliseringen var nemmere at hjælpe borgere, fx med betaling af regninger.
Bedst hvis flest mulige kun fik frataget handleevnen delvist
Siden 2019 har det været muligt at få frataget den retlige handleevne delvist i forbindelse med værgemål. Det betyder stadig, at man ikke kan indgå gyldige økonomiske aftaler på de områder, hvor værgemålet er gældende, men borgeren er fortsat myndig og beholder derfor sin stemmeret. Siden 2019 er der kommet en større andel værgemål med delvist frataget retlig handleevne. Og det er en positiv udvikling, mener både Institut for Menneskerettigheder og Foreningen af Faste Værger:
”Jeg synes generelt, at man har været meget optaget af, at værgemål ikke må være mere indgribende end nødvendigt, og at borgere skal have mest mulig selvbestemmelse i deres hverdag,” fortæller Lars Lentge Sund.
