Set i SINDbladet: Tiårsplan med bindende mål for psykiatrien – en ide/et forslag
Når hverdagen vender tilbage i dansk politik efter coronakrisen, kan debatten om en tiårsplan for psykiatrien genoptages. SIND-formand Knud Kristensen foreslår i lederen i SINDbladet, at der hentes inspiration i arbejdet med klimaplanen.
Denne artikel er fra SINDbladet. Du kan læse dette og tidligere blade på www.sind.dk/bladet. Næste SINDblad udkommer den 1. juni.
Af Knud Kristensen, landsformand
En tiårsplan for psykiatrien er indeholdt i forståelsespapiret mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.
Det har fået mig til at skele til den aftale om en ny klimalov, som blev indgået i december 2019. Kan vi lade os inspirere af den? Det tror jeg.
Her kommer et bud på en proces og form, der er inspireret af klimaaftalen.
Mål, delmål og handlingsplan
Man kunne starte med et overordnet langsigtet mål (a la klimalovens 70 pct.-mål), og så fastsætte delmål i en psykiatrihandlingsplan.
Delmålene skal fastsættes med et tiårigt perspektiv. Efter fem år revurderes delmålene.
For hvert delmål udarbejdes indikatorer, så det er muligt at følge udviklingen.
Årligt psykiatriprogram
På baggrund af handlingsplanen udarbejdes et årligt psykiatriprogram. Programmet indeholder en detaljeret plan for det kommende år, og et overslag over det følgende år. Planen justeres rullende hvert år.
Årshjul
Som med klimaplanen kan man med fordel fastsætte et årshjul og involvere regeringen og Folketinget i den årlige proces. Ansvaret kan placeres i et ministerium (fx Sundhedsministeriet), men der skal indhentes input fra alle involverede ministerier, så programmet bliver hele regeringens.
Der bør nedsættes et psykiatriråd til sikring af involvering af eksperter og interessenter.
Psykiatrirådet skal hvert år i februar komme med en vurdering af indsatsen og anbefalinger til den fremadrettede indsats.
På baggrund heraf udarbejder Sundhedsstyrelsen i april en årlig status og anbefalinger til justering af programmet. Denne status udarbejdes efter inddragelse af alle relevante styrelser.
Efter en høring udarbejder regeringen i september sin vurdering af, om de opstillede mål nås, og kommer eventuelt med forslag til justeringer af indsatsen.
Psykiatriprogrammet fremsendes til Folketinget og gøres til genstand for en forespørgselsdebat. Herved får Folketinget mulighed for årligt at vurdere, om initiativerne er tilstrækkelige til, at Folketinget vurderer, at planen kan efterleves.
Mål og delmål
Mål og delmål kan med fordel formuleres bredt på samme måde som de nationale mål for sundhedsvæsenet.
Målet kunne fx være, at vi i 2030 vil reducere andelen af den danske befolkning, som har et selvoplevet dårligt mentalt helbred, med x pct.
Delmål kunne med fordel tage udgangspunkt i de områder, hvor vi ved, at mennesker med en psykisk lidelse er dårligt stillede. Det kunne være delmål som disse:
- Reduktion af andelen af mennesker med psykiske lidelser, der føler sig ufrivilligt alene, med x pct.
- Forøgelse af andelen af unge med en psykisk lidelse, der gennemfører en ungdomsuddannelse, med x pct.
- Forøgelse af andelen af mennesker med en psykisk lidelse, der har en tilknytning til arbejdsmarkedet, med x pct.
- Reduktion af andelen af mennesker med en psykisk lidelse, der begår kriminalitet, med x pct.
- Reduktion af overdødeligheden blandt mennesker med psykiske lidelser, med x pct.
- Reduktion af hjemløsheden blandt mennesker med en psykisk lidelse med x pct.
- Reduktion af andelen af mennesker med psykiske lidelser, der bliver ofre for vold og overgreb med x pct.
Med en sådan tilgang vil der for alvor kunne komme fokus på indsatsen, og indsatsen vil blive tilrettelagt med henblik på opnåelse af resultater til gavn for de ramte og deres familier.
