Værd at vide om institutionsmedlemskaber
Meld foreningen, firmaet, forvaltningen eller fællesskabet på skolen, bo- eller værestedet ind i SIND – Jeres medlemskab betyder, at vi kan hjælpe flere.
Landsforeningen tilbyder institutionsmedlemskab til fx organisationer, væresteder, foreninger, firmaer, bosteder, uddannelsesinstitutioner og andre, der vil støtte SIND. Vores nuværende institutionsmedlemmer er vidt forskellige og afspejler, at der er rigtig mange, som gerne vil støtte eller samarbejde med SIND.
Med et institutionsmedlemskab:
- Støtter I SINDs indsats
- Kan I få information om og deltage i lokalafdelingens arrangementer, dog uden stemmeret på generalforsamlingen.
- Modtager I SINDbladet hver tredje måned nogle dage før, at bladet bliver tilgængeligt på hjemmesiden.
- Kan I opsøge dialog og samarbejde med nærmeste lokalafdeling om ideer til initiativer og aktiviteter.
Kontingentet opkræves en gang om året i januar måned.