Rådgivning 70 23 27 50

Her

Psykologisk Rådgivning - SIND København

Psykologisk Rådgivning – SIND København tilbyder gratis samtaler til pårørende og mennesker, der oplever at have psykiske udfordringer. Vi tilbyder også forløb i grupper. Eneste kriterium, for at benytte vores tilbud, er, at du selv eller den, som du er pårørende til, er bosat i Københavns kommune.

Psykologisk Rådgivning SIND København Logo

 

Psykologisk Rådgivning SIND København

Tilbyder samtaler til dig, der oplever, at økonomi er en forhindrende faktor i forhold til at søge hjælp og støtte til håndtering af psykiske udfordringer, og det er et tilbud til dig, der har brug for hjælp og støtte i forhold til at være pårørende til et menneske, der har det svært psykisk. Du er velkommen til at sende os en mail eller ringe til os i vores åbningstid. Man kan henvende sig som enkeltperson, par eller som familie.

...

I rådgivningen vil du møde vores dygtige og kompetente rådgivere, der alle arbejder frivilligt og som gennem fortsat supervision og kvalificering stræber mod at skabe et rum, hvor I kan tale om de ting, der er vigtige for dig og som det måske kan være svært at tale med andre om. Rådgiverne er psykologistuderende på kandidatniveau og nyuddannede psykologer. 

Der kan være mange grunde til at søge vores tilbud. Generelt henvender størstedelen sig til os, fordi der er noget i deres liv, der udfordrer og som er svært at håndtere og forandre ved egen hjælp. Dette gør sig også gældende for de mennesker, der henvender sig som pårørende, hvor der kan være udfordringer i forhold til, hvordan man skal håndtere situationen og relationen til et menneske, der har det svært psykisk. Vi får ofte som tilbagemelding fra de mennesker, der benytter sig af vores tilbud, at samtalerne har bidraget til ny viden og til nye perspektiver på ellers fastlåste situationer. Det er vores erfaring, at samtalerne også kan bidrage til, at det bliver muligt at gøre nogle ting på andre måder eller måske være med det, der udfordrer, på nogle måder som gør det lidt lettere at være med.

Du skal være opmærksom på, at vi ikke har specialviden omk. diagnoser eller andet, ligesom vi heller ikke kan fortælle dig, hvad du skal gøre. Derimod kan vi tale med dig om det, der fylder og derigennem støtte dig i at håndtere det svære på måder, som er hensigtsmæssige for dig.

Vores tilbud er gratis og består af op til 5 samtaler med en eller flere rådgivere. Du kan både henvende dig som enkeltperson, og I er også velkomne som par eller familier.

Hvis du vil skrives på vores venteliste, kan du
Skrive en mail til psykraad@sind-kbh.dk
Eller ringe til os.

Vores åbningstider står nederst på siden.
Du kan også læse mere om vores tilbud på www.sind-kbh.dk

Psykologisk Rådgivning tilbyder derudover

Pårørendegruppe for voksne børn af og søskende til mennesker med psykiske udfordringer

Det kan i perioder være udfordrende at være pårørende til et menneske, som har det svært psykisk. Der kan være mange ting, der fylder, og det kan være svært for andre, der ikke er i samme situation som én selv, at forstå hvad det er, man står i.

Derfor kan det være hjælpsomt at møde andre, der kender til noget af det, man kan have tæt ind på livet som pårørende. Ideen med gruppen er, at man som deltager stiller sig til rådighed for hinanden med sit liv og sine erfaringer – ikke for at man skal blive ens eller løse det for hinanden – men for at få et nyt eller andet perspektiv på livet og de udfordringer, man står i.

Vi vil arbejde med de temaer, der optager gruppens deltagere og tager udgangspunkt i gruppens behov og ressourcer.

Gruppen er for voksne børn af og søskende til mennesker med psykiske udfordringer. Du, eller den, du er pårørende til, skal være bosiddende i Københavns kommune.

Læs mere om datoer for forløbet og tilmelding i opslaget:

 

Pårørendegruppe for forældre til voksne med psykiske udfordringer

Det kan i perioder være udfordrende at være forældre til et menneske, som har det svært psykisk. Der kan være mange ting, der fylder, og det kan være svært for andre, der ikke er i samme situation som én selv, at forstå hvad det er, man står i.

Derfor kan det være hjælpsomt at møde andre, der kender til noget af det, man kan have tæt ind på livet som pårørende. Ideen med gruppen er, at man som deltager stiller sig til rådighed for hinanden med sit liv og sine erfaringer – ikke for at man skal blive ens eller løse det for hinanden - men for at få et nyt eller andet perspektiv på livet og de udfordringer, man står i.

Vi vil arbejde med de temaer, der optager gruppens deltagere og tager udgangspunkt i gruppens behov og ressourcer.

Gruppen er for forældre, hvis voksne børn (over 18 år) oplever psykiske udfordringer. Du, eller den, du er pårørende til, skal være bosiddende i Københavns kommune.

Læs mere om datoer for forløbet og tilmelding i opslaget:

Pårørendegruppe for partnere til mennesker med psykiske udfordringer

Det kan i perioder være udfordrende at være pårørende til et menneske, som har det svært psykisk. Der kan være mange ting, der fylder, og det kan være svært for andre, der ikke er i samme situation som én selv, at forstå hvad det er, man står i.

Det kan det være hjælpsomt at møde andre, der kender til noget af det, man kan have tæt ind på livet. Ideen med gruppen er, at man som deltager stiller sig til rådighed for hinanden med sit liv og sine erfaringer – ikke for at man skal løse det svære for hinanden eller blive enige om, hvad der er det rigtige at gøre – men for at få et nyt eller andet perspektiv på livet og på de udfordringer, man står i.

Vi vil arbejde med de temaer, der optager gruppens deltagere og tager udgangspunkt i gruppens behov og ressourcer.

Gruppen er for voksne, der er partnere til mennesker med psykiske udfordringer. Du, eller den, du er pårørende til, skal være bosiddende i Københavns kommune.

Læs mere om tilmelding og det praktiske i opslaget:

 

Pårørendegruppe for forældre til børn med psykiske udfordringer

Det kan i perioder være udfordrende at være forældre til et menneske, som har det svært psykisk. Der kan være mange ting, der fylder, og det kan være svært for andre, der ikke er i samme situation som én selv, at forstå hvad det er, man står i. 

Derfor kan det være hjælpsomt at møde andre, der kender til noget af det, man kan have tæt ind på livet som pårørende. Ideen med gruppen er, at man som deltager stiller sig til rådighed for hinanden med sit liv og sine erfaringer – ikke for at man skal blive ens eller løse det for hinanden – men for at få et nyt eller andet perspektiv på livet og de udfordringer, man står i. 

Vi vil arbejde med de temaer, der optager gruppens deltagere og tager udgangspunkt i gruppens behov og ressourcer. 

Gruppen er for forældre, hvis børn oplever psykiske udfordringer. Du, eller den, du er pårørende til, skal være bosiddende i Københavns kommune. 

Læs mere om tilmelding og det praktiske i opslaget:

 

Pårørendegruppe for voksne børn af forældre med psykiske udfordringer

Det kan i perioder være udfordrende at være barn af et menneske, som har det svært psykisk. Der kan være mange ting, der fylder, og det kan være svært for andre, der ikke er i samme situation som én selv, at forstå hvad det er, man står i. 

Derfor kan det være hjælpsomt at møde andre, der kender til noget af det, man kan have tæt ind på livet som pårørende. Ideen med gruppen er, at man som deltager stiller sig til rådighed for hinanden med sit liv og sine erfaringer – ikke for at man skal blive ens eller løse det for hinanden – men for at få et nyt eller andet perspektiv på livet og de udfordringer, man står i. 

Vi vil arbejde med de temaer, der optager gruppens deltagere og tager udgangspunkt i gruppens behov og ressourcer. 

Gruppen er for voksne børn med forældre som oplever psykiske udfordringer. Du, eller den, du er pårørende til, skal være bosiddende i Københavns kommune. 

Læs mere om tilmelding og det praktiske i opslaget:

Kærlighedsværkstedet

En samtalegruppe om kærlighedens veje og vildveje.

Vil du gerne blive klogere på, hvad kærlighed betyder for dig i dit liv?

Vi vil i gruppen sætte fokus på kærlighed som fænomen. Både gennem at udforske, hvilke ideer og for-forståelser, vi alle sammen møder i vores relationer, gennem medierne og i vores kultur. Og gennem samtaler omkring hvad der kan gøre det svært og udfordrende at finde/være i kærlighedsrelationer for dig i dit liv.

Meningen med værkstedet er ikke, at du skal lære at finde ”Den eneste ene” eller få tips til datinglivet. Meningen er derimod, at vi gennem samtaler om kærlighed og gennem inddragelse af fx litteratur, film og tv-udsendelser skal prøve at blive lidt klogere på, hvad det er for ideer, der er fremherskende omkring kærlighedsforhold og hvordan vi hver især kan stille os i forhold til det. Hvilke betydninger har kærlighed i gruppedeltagernes liv? Hvilke forskellige former for kærlighed oplever vi i vores liv? Er der nogle former, der udfordrer mere end andre? Hvad er vores forestillinger omkring kærlighed i parforhold? Og hvordan ser virkeligheden faktisk ud? Hvordan kan vi håndtere vores livsverden, hvis der ikke er kærlighedsrelationer? Disse og mange flere spørgsmål vil vi komme ind på i gruppen – helt afhængig af hvad gruppedeltagerne er optaget af og hvad vi bliver inspireret til at tale om.

Læs mere om tilmelding og det praktiske i opslaget:

 

SINDsRo - et kreativt værksted

SINDSRO er et gratis gruppeforløb, der udbydes af Psykologisk Rådgivning SIND i marts 2023, hvor du har mulighed for at udfolde dig kreativt i et trygt rum med andre.

HVEM KAN DELTAGE?

Gruppen er for dig, som oplever psykiske udfordringer af den ene eller anden art og som trænger til et kreativt åndehul. Du behøver ikke at have erfaring med at lave kunst, men blot have lyst til at udtrykke dig kreativt på forskellige måder. I gruppen vil vi arbejde med forskellige medier, såsom akvarelmaling, akrylmaling, voks og ler. Gruppen kan både bruges til at arbejde direkte med det som er svært, og håndværket kan også bruges som en pause fra det, der bøvler, så hovedet kan få en pause mens hænderne arbejder. Alle over 18 år kan deltage.

Læs mere om tilmelding og det praktiske i opslaget:

Fælles SIND - et tilbud om samtaler til dig og dine nærmeste!

Kender du det, at samtalen bare går i ring? Uanset hvordan I taler sammen, er det som om, I slet ikke forstår hinanden? Eller har du brug for at invitere mennesker, der er omkring dig, med til en samtale, så I kan blive klogere på hinanden og skabe nye forståelser sammen? Så er det her et samtaletilbud til jer!

Med vores gratis samtaletilbud Fælles Sind er målet at skabe nye forståelser, perspektiver og fællesskaber sammen. Vi tror nemlig på, at problemer, udfordringer, løsninger og forandringer findes i samspillet mellem mennesker.

Læs mere om tilmelding og det praktiske i opslaget:

 

 

Kontakt

  • Psykologisk Rådgivning - SIND København
    Lokal psykologisk rådgivning
    Slotsgade 2, 2. tv.
    2200
    København N
    Telefon
    3536 0904
Adresse

Psykologisk Rådgivning SIND København
Slotsgade 2, 2. tv. 
2200 København N