Rådgivning 70 23 27 50

Her
SINDbladet februar 2021 - forside

Frirum i psykiatrien, recovery og lys i mørket: SINDbladet februar er udkommet

SINDbladet

I SINDbladet februar kan du bl.a. læse om Søren Magnussen, som i 2018 modtog SINDs Samfundspris, han er projektleder i "Frirum i psykiatrien", der giver nye oplevelser på den lukkede psykiatriske afdeling i København. Du finder også fortællinger om SINDbladets læseres egne erfaringer med at komme sig efter psykisk sygdom og meget mere

Her er mere om, hvad du kan læse i SINDbladet februar:

Her kan du hente bladet som PDF. Nederst på siden finder du SINDbladet i en online version.

Side 7: En halv million danskere fulgte Søren, personalet og patienterne
Responsen var særdeles positiv, da to DR-dokumentarer – “Lys på den lukkede” – i januar gav tusinder af seere indblik i projekt “Frirum i psykiatrien” på Rigshospitalets lukkede psykiatriske afdelinger. Projektleder Søren Magnussen har tidligere modtaget SINDs Samfundspris.

Du kan se begge afsnit af dokumentarserien på DRTV her.

Side 8: Lyset bag sygdommen
Duoen ME AND MARIA er et af de cirka 70 bands og solister, der har optrådt på de lukkede psykiatriske afsnit på Rigshospitalet og i Gentofte i forbindelse med projekt “Frirum i psykiatrien”.

Side 10: Det svære bliver lidt nemmere med en bisidder
Det er en fordel med et ekstra sæt øjne og ører til mødet med kommunen. Det kan Niels Christian Petersen snakke med om: Han er godt i gang med sit første forløb som frivillig bisidder for SIND.

Hvis du har brug for en bisidder, eller vil læse mere om ordningen, kan du finde relevant information her.

Side 12: At skabe podcast giver Bjarke mere energi
Mange 25-årige danskere har prøvet at være patienter i psykiatrien. Meget få har som Bjarke Juulsgaard Blach prøvet at formidle følelser, fakta og fremtidsdrømme efter forløbet via egne podcasts.

Hør Bjarkes podcast på Spotify her.

Side 13 Guide: Så nemt er det at lave podcasts
Bjarke Juulsgaard Blach, der står bag podcastserien “Kompleks”, guider her om, hvordan du kan tage de første skridt med podcast.

Side 14 Læser: Lige meget hvor slemt det ser ud, kan det blive bedre i fremtiden
Vil du give et håb videre? Gennem flere år har SINDbladets læsere delt erfaringer om at komme sig efter psykisk sygdom via et spørgeskema på vores hjemmeside. Her er nogle af de nyeste bidrag. Du kan se flere
og bidrage med din egen historie på www.sind.dk/recovery.

Side 16: Et tilbud på tværs af regionspsykiatri og kommuner
I Bakkehuset i Roskilde søger de at skabe sammenhæng i forløb, binde regionspsykiatri og kommuner sammen og forebygge akutte indlæggelser hos børn og unge med psykiske vanskeligheder. På SINDs hjemmeside kan du se en video om Bakkehuset.

Side 17: SINDs landsmøde 2021
Indkaldelse og information om SIND landsmøde d. 25-26. september 2021

Side 21: SINDs Sommerhøjskole 2021
20. juni til 26. juni 2021 på BrenderupHøjskole.

Side 22: Depression er ikke kun én sygdom
Professor Poul Videbech, der har skrevet bogen ‘Hvad er depression?’, arbejder med undersøgelser og videreudvikling af nye behandlingsformer, som han håber vil kunne skabe bedre muligheder for behandling af depressionsramte.

Side 24: Midtjylland: Borgeren i centrum med Leif ved roret
Leif Gjørtz Christensen har siden 2016 været regionskredsformand for SIND Midtjylland.