Set i SINDbladet: Sindets Dag - Globalt fokus på ulighed i sundhed
Denne artikel er fra SINDbladet: Vil du være med? Kloden rundt markeres den 10. oktober hvert år som Sindets Dag. Mærkedagen, som FNs sundhedsorganisation WHO står bag, zoomer i år ind på ulighed
Af Henrik Harring Jørgensen
FNs hovedvarter i New York. Parlamenter i Afrika.
Væresteder og medborgerhuse i Vestjylland. Over hele verden markerer man hvert år den 10. oktober som Sindets Dag. Også en lang række af SINDs 50 lokalafdelinger og flere end 80 lokale tilbud står bag aktiviteter på dagen, hvor du også selv som privatperson kan gøre en forskel. Fx med opslag på sociale medier.
Hvis du overvejer at arrangere eller deltage i aktiviteter på Sindets Dag, så er der god inspiration at hente i årets internationale tema: Ulighed i sundhed eller “Mental Health in an Unequal World”.
Stigmatisering
Organisationen World Federation for Mental Health (WFMH) peger i forbindelse med valget af årets tema på en lang række problemer, der ikke er blevet mindre efter den globale coronaepidemi. Fx rammes mange mennesker med psykiske udfordringer af fattigdom, stigmatisering og ringe muligheder for at komme uddannelsesmæssigt og økonomisk på fode igen efter sygdom. Et andet globalt problem er manglende eller ringe behandling. I lav- og mellemindkomstlande mangler mellem 75 og 96 pct. af borgerne adgang til behandling for psykisk sygdom. Ifølge WFMH er situationen ikke ret meget bedre i de rigeste lande. Organisationen opfordrer til handling hurtigst muligt.
Danske udfordringer
SIND-formand Knud Kristensen betegner ulighed som et af de væsentligste temaer i landsforeningens dialog med politikere – ikke mindst op til den kommende tiårsplan for psykiatrien.
“Mennesker med psykiske lidelser rammes mere af sygdom, bliver tidligere syge, mærker større konsekvenser af sygdommen – også økonomisk – bor oftere alene og dør tidligere,” siger han.
“Underfinansieringen af psykiatrien betyder, at mange går for længe med deres psykiske sygdom. På det somatiske område bliver fysiske sygdomme alt for ofte overset eller underbehandlet. Den gennemsnitlige levetid er 15-20 år kortere end for resten af befolkningen.”
Skilsmisser og fattigdom
Knud henviser til flere forskningsresultater. Fx har Rockwool Fondens Forskningsfond tidligere kortlagt livet gennem 25 år for en stor gruppe mennesker med skizofreni. Forskerne sammenlignede udviklingen med eventuelle søskende og resten af befolkningen. Rapporten “et liv i periferien” viste bl.a. at indkomsten for mænd, der var eller havde været ramt af sygdom, lå på halvdelen af gennemsnittet for andre mænd. Flere end dobbelt så mange fik aldrig en gymnasial eller en videregående uddannelse. Sandsynligheden for at de boede alene eller havde oplevet en skilsmisse var halvanden gang større end for resten af befolkningen.
“Uligheden betyder, at mange, der er eller har været ramt af sygdom, bliver dårligere stillet. Socialt og økonomisk. Flere er ensomme, bor ufrivilligt alene eller rammes af hjemløshed. Bliver man fx syg tidligt i livet, kan uddannelsen glippe. Der er bl.a. brug for mere støtte og for, at uddannelsessystemet geares til, at studerende kan bruge mere tid på at nå frem til eksamen,” siger han.
Du kan læse mere om SINDs ønsker og mærkesager her.