Set i SINDbladet: Det sociale frikort giver mig ro i sindet

To dage om ugen. To timer ad gangen. Der er Daniel Noti at finde i Business­parken, et kontorfællesskab i Struer. Her arbejder han som opvasker i kantinen. Et arbejde, den 31-årige vestjyde er glad for.

”Jeg kan godt lide at have noget at stå op til, ellers kan dagene blive lidt lange. Og så er det fedt, at jeg kan vælge at stå og passe mig selv, hvis jeg har brug for det, eller at gå ud og være social med de andre,” fortæller førtidspensionerede Daniel Noti, der har mulighed for at tage opvasketjansen takket være det sociale frikort.

Frikortet er et tilbud til udsatte borgere, der gør, at de kan tjene op til 40.000 kroner årligt skattefrit, uden at det bliver trukket fra offentlige ydelser som fx boligstøtte eller førtidspension, som de modtager. Socialt udsatte er fx hjemløse, personer med psykiske lidelser eller andre sociale problemstillinger. 7.917 borgere har modtaget det sociale frikort.

Så er den weekend ødelagt

Tidligere har Daniel Noti haft et såkaldt KLAPjob, et skånejob til førtidspensionister organiseret af foreningen LEV. Men arbejdet betød, at Daniel med jævne mellemrum fik opkrævninger fra Udbetaling Danmark, fordi han havde tjent for meget. Og de mange beskeder var hårde for Daniel Noti, der har diagnosen atypisk autisme.

”Hvis der er noget, der er uoverskueligt for mig, så er det lønsedler, som jeg kan have svært ved at forstå på grund af mit handicap. Nogle gange sendte Udbetaling Danmark mig op til 14 sider på e-boks. Det kunne komme fredag, og det kunne komme søndag, det var stressende, og så var den weekend ødelagt," fortæller Daniel Noti, der hørte om det sociale frikort igennem en ven, og sidenhen fik sit arbejde som opvasker.

”Det giver mig ro i sindet, at jeg ikke skal vækkes af Udbetaling Danmark. At jeg ikke skal bruge tid og kræfter på at finde penge til uforudsete regninger. Det giver en ro, når man har det her kort. ”

Politisk aktiv

I øjeblikket har Daniel Noti taget orlov fra sit arbejde. I stedet er han taget på højskole med fokus på mad og musik. Men når han ikke er midt i opvasken eller dyrker sine hobbyer, så er Daniel Noti også politisk aktiv på handicapområdet. Det har han været i flere år, og senest fik han i 2023 foretræde hos Socialudvalget på Christiansborg, fordi han ville dele sin tanker om, hvordan det sociale frikort kunne blive bedre.

En af Daniels hovedanker ved det sociale frikort er nemlig, at det er en forsøgsordning. Ordningen er blevet forlænget flere gange siden 2019, senest til og med 2024, men for Daniel Noti er det afgørende, at det bliver permanent.

”Vi har arbejdspladser, der råber og skriger på arbejdskraft. Og vi er mange, der kan hjælpe til. Vi bliver nødt til at gå den her vej, hvor vi skaber rammer for udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at vi gør løsningen permanent. Hvis ikke, så mister jeg min mulighed for at arbejde.”

Derudover mener Daniel Noti, at kommunerne burde yde en mere aktiv indsats for at hjælpe borgere med at finde et arbejde. Som det er lige nu, er det nemlig op til borgeren selv at finde arbejdet.

”Mange med handicap har svært ved at finde et job. Der var jeg heldig, og fandt selv et job gennem mit netværk. Men jeg havde min kontaktperson fra kommunen inde over alt det praktiske,” siger Daniel Noti, der foreslår, at man kunne udpege ’socialfrikorts-ambassadører’. Det kunne fx være en socialpædagog i hver kommune, der får til opgave at kommunikere med virksomheder, skabe opmærksomhed om det sociale frikort og støtte borgere i deres jobsøgning.

Indtil videre er Daniel Notis forslag dog ikke blevet til virkelighed.

Den helt store problematik

I Cabi, et videnshus, der arbejder for et mere rummeligt socialt arbejdsmarked, har seniorkonsulent Anette Hansen forståelse for Daniel Notis kritik. I et projekt fra 2019 konkluderede Cabi bl.a., at en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet, nemlig, at en af de største stopklodser for, at borgere bruger deres sociale frikort var, at de selv skulle finde arbejdet.

”Lige nu er der ikke nogen forpligtelser til at skulle hjælpe borgerne til at blive matchet med job. Den her udsatte borger skal som udgangspunkt selv ud og finde et job. Dér kan der være en kæmpe problematik, for det kan være svært for dem at tage kontakt til en arbejdsgiver og forklare over for dem, hvad det sociale frikort er,” fortæller Seniorkonsulent Anette Hansen og oplyser, at kun cirka halvdelen af dem, der har fået det sociale frikort, har brugt det aktivt.

Som det er nu, får kommunerne midler til at vurdere, om borgere opfylder kravene til det sociale frikort, men ikke til at hjælpe dem med at finde et arbejde. Og ifølge socialordfører for Socialdemokratiet, Camilla Fabricius, er det sådan, fordi det hører til kommunernes kerneopgaver at hjælpe borgere, hvis de ser et behov for det.

”Det her er en borgergruppe, som vi på alle leder og kanter er nødt til at holde hånden under. Derfor har vi som regering peget på, at vi skal lave en særlig indsats for de lige knap 10.000 mest udsatte borgere. Selvfølgelig giver det mening, at kommunerne hjælper borgere i deres område med at finde job, hvis de har brug for det. Det er en del af den velfærdsopgave, som kommunerne har til opgave at løse, og det har jeg fuld tiltro til, at de gør,” fortæller socialordføreren, der samtidig pointerer, at det ikke er ’uvilje’, der gør, at det sociale frikort ikke er blevet lavet til en permanent løsning. Årsagen er, at man i regeringen endnu ikke har fundet midler til det.

Ifølge Daniel Noti er det dog ’træls’, at man fra politisk side ikke har handlet på hans forslag. For der er nemlig meget at vinde ved en øget indsats på området, mener han.

”Vi vil alle sammen gerne bidrage, men det skal være under de rigtige forudsætninger og rammer.”