Set i SINDbladet: Man giver et nap med, og så ender man som formand

Af Jonas Sejr Thomson

(Denne artikel er fra SINDbladet maj 2023)

”Ved du hvad? Jeg dyrker ikke yoga,” siger Benedikte Greve med et glimt i øjet.

Morgensolen står skarpt ind gennem altandørene i lejligheden tæt på københavnske Islands Brygges blå vande og får stuens hvide vægge, og Benedikte Greves sølvgrå hår, til næsten at gløde i lyset.

Benedikte Greve dyrker ikke yoga. Hun har ikke brug for den ro, det giver. I stedet går hun til koncerter og er tit at finde på Statens Museum for Kunst. Hun har det nemlig bedst, når hun er i bevægelse. Og hun har ikke ligget på den lade side. Siden hun gik på pension i 2013, har hun været aktiv i SIND. Men livet igennem har Benedikte Greve taget del i foreningsliv og frivilligt arbejde.

Apoteksassistent og autodidakt

Benedikte Greve er egentlig uddannet apoteksassistent. Det var i 1967. Og det er hendes eneste formelle uddannelse. Ellers har hun taget kurser eller er autodidakt, fortæller hun. Apoteker blev Benedikte Greve nemlig ikke ved med at være. I stedet skiftede hun spor. Først til at arbejde som plejepersonale på en akutmodtageafdeling for børn - helt uden uddannelse.

”Det var jo fuldstændig vanvittigt. Sådan var det dengang. Man kunne få lov til rigtig mange ting,” siger Benedikte Greve og slår ud med hænderne.

Efter et par år blev hun ansat som sagsbehandler i Danmarks Lærerforening, hvor hun blev ved med at arbejde, indtil hun gik på pension for snart 10 år siden. Psykiatrien har Benedikte Greve dog haft inde på livet, længe før hun blev medlem af SIND. I en periode tog hun nemlig weekendvagter på det psykiatriske center Ballerup.

”Jeg synes, det er spændende, hvis man kan hjælpe og gøre noget for andre og få noget ud af det selv også,” fortæller Benedikte Greve.

SIND har fyldt meget

”Det er noget af det væsentligste, jeg har gjort i SIND,” fortæller Benedikte Greve om sin rolle som SIND-bisidder.

Igennem SIND er det muligt at få en frivillig bisidder med til møder med kommunen om en bred vifte af emner. Det kunne fx være møder om førtidspension.

Og en stor del af Benedikte Greves energi igennem årene har nemlig været fokuseret på at være bisidder. I perioder har hun været tilknyttet omkring otte personer. Nogle i flere år. Det er tydeligt for Benedikte Greve, hvor vigtigt arbejdet er.

”Det betyder meget for en borger, at de ikke skal gå alene til møde med kommunen. Det gør dem trygge, når vi fra SIND er med,” fortæller Benedikte Greve, der i dag har sat bisidderrollen på pause, selvom hun stadig er tilknyttet et par borgere.

Benedikte Greve er dog stadig meget engageret i SIND.

Hun finder et papir frem fra skrivebordet og lader pegefingeren falde på en af de første linjer. Det er et brev fra Sundhedsstyrelsen, der forklarer, at hun endnu en gang er blevet beskikket som medlem af Det Psykiatriske Patientklagenævn. (Se artiklen andetsteds i bladet – red.)

Det er Det Psykiatriske Patientklagenævns opgave at vurdere de klager, patienter indsender, hvis de er blevet udsat for tvang i psykiatrilovens forstand. Og man kan godt mærke på Benedikte Greve, at hun har været med i lang tid - snart otte år.

Møderne kræver grundig forberedelse og indgående kendskab til regler og love i psykiatrien, og det fyger med tekniske gloser, så snart Benedikte Greve går i gang med at fortælle. Men for hende er det et altafgørende arbejde.

”Det er virkelig vigtigt, at vi er der for at patienternes rettigheder overholdes. Og det er uanset, hvor lidt personale, de har. De skal overholde reglerne til enhver tid.”

Altid frivillig

En gang om ugen er Benedikte Greve at finde i en af Københavns voldparker, hvor hun træner Famfit. En form for udendørs holdtræning, der foregår både vinter og sommer. Så cykler Benedikte Greve også – ikke for transporten, men motionen - og dyrker gymnastik en gang om ugen i Gotved-foreningen, hvor hun for øvrigt også lige er blevet medlem af bestyrelsen.

”Det er sådan, det er. Man giver et nap med, og så ender man som formand,” griner det 75-årige medlem af SIND, der fortæller, at hun næsten altid har været med i bestyrelser.

Benedikte Greve har også siddet i SIND Københavns bestyrelse i en årrække. Og mens hun i dag ikke længere sidder med til møderne, så hjælper hun til som ’eventmager’ med de praktiske opgaver, der opstår hen ad vejen. Fx er hun i øjeblikket med til arrangere SIND Københavns deltagelse i motionsløbet DHL-stafetten.

I dag er Benedikte Greve også med i
Danmarks Lærerforenings pensionistforening, Mimers Brønd, og så er hun frivillig i Kompassets Venner – en organisation, der inviterer brugere af socialpsykiatrien på kulturelle oplevelser og ture.

”Ja, og så er jeg også medlem af Grand Biografens Venner, og Venneforeningen for DRs Symfoniorkester,” tilføjer Benedikte Greve på falderebet.

Mere tid til sig selv

Benedikte Greve stiller sig ud på sin altan. Ud til sollyset og den blå himmel og lader hånden glide over rækværket. I sin tid var Benedikte Greve også med til at sørge for, at de fik altaner på ejendommen.

I dag prøver Benedikte Greve at finde lidt mere tid til sig selv. Til trods for frivillige forpligtelser, fysisk aktivitet og sit engagement i Det Psykiatriske Patientklagenævn. Rollen som frivillig SIND-bisidder har hun for nyligt sat på pause, og så prøver hun at tage på en stor rejse om året. Sidste gang gik turen over Atlanten til Cuba.

Men det er tydeligt, at det er svært for Benedikte Greve ikke at engagere sig. For nyligt fik hun nemlig idéen til at lave en Facebookgruppe for dem i hendes ejendom, der kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen eller simpelthen har brug for noget kontakt.

”Jeg er udfarende og har energi, og så synes jeg, at de sårbare er vigtige at få med. Jeg er god til at sætte ting i gang, siger Benedikte Greve med et bestemt blik i øjnene, der mildnes, imens hun tilføjer: ”Så er jeg måske mindre god til at afslutte dem.”