Rådgivning 70 23 27 50

Her
Kort over Danmark med alle SINDs lokalafdelinger

SIND-afdelinger over hele landet har arrangementer i forbindelse med Sindets Dag den 10. oktober.

Sindets Dag 2023: Find begivenheder nær dig

Sindets Dag markeres over hele kloden den 10. oktober. Også i Danmark. Over hele landet kan du tirsdag og andre dage denne uge finde arrangementer. Der er blandt andet fakkeloptog, inspirerende taler og opløftende koncerter. Læs med her - og find en begivenhed nær dig.

Af Tobias Nørgaard

Det er dagen, hvor mennesker over hele kloden sætter fokus på psykisk sårbarhed og mental sundhed. 

Den 10. oktober - tirsdag - markeres Sindets Dag i hele verden. Også i Danmark, hvor du rundt i landet kan finde inspirerende arrangementer nær dig. Både tirsdag og andre dage denne uge. Fx fakkeloptog, koncerter og inspirerende foredrag og meget andet. 

Årets tema er, at mental sundhed er en grundlæggende rettighed. Et emne, det er nødvendigt at tale mere om ifølge den internationale sundhedsorganisation WHO, der står bag mærkedagen.

For psykisk sårbarhed kan koste mennesker deres grundlæggende menneskerettigheder. Føre til diskrimination og stigmatisering. At gøre noget ved det kræver et opgør med selve vores syn på psykisk sårbarhed. 

Og det er netop den debat, som mange af SINDs lokalafdelinger rundt omkring i Danmark sætter spot på med sine arrangementer på Sindets Dag. Her kan du deltage, blive klogere og bakke op om kampen for et nyt syn på psykisk sårbarhed. 

Her har vi plukket en håndfuld af de arrangementer, du kan deltage i. Mange flere kan findes på hjemmesiden - i Aktivitetskalenderen - eller ved at søge på 'Sindets Dag' på Facebook. Dér kan du også finde begivenheder nær dig. Nogle arrangementer omtaltes i andre medier, for ikke alle er med her. Hvis din nærmeste SIND-lokalafdeling ikke har et arrangement på listen, kan de alligevel godt have planlagt en aktivitet. Du finder kontaktoplysninger på dem her

Enkelte arrangementer kræver tilmelding, og fristen er i dag. Så vær opmærksom på, om du har fået meldt dig til, hvis det er krævet. En mulighed er at kontakte arrangøren og spørge, om der er ledige pladser.  

 

Region Hovedstaden

Ballerup markeres Sindets Dag med et oplæg med Manu Sareen - forfatter, tidligere minister og nu formand for ADHD-landsforeningen - der skal fortælle om, hvordan det er at blive diagnosticeret med ADHD sent i livet. Det har han nemlig selv prøvet. 

Du kan læse mere og tilmelde dig, hvis du trykker HER

Frederikssund lægges der op til debat. En debat om, hvilken rolle skolen spiller i børn og unges mistrivsel. Her rejses spørgsmålet: Hvad kan vi gøre for at forebygge og afværge problemerne?

Læs mere om debataftenen HER

Bornholm kommer journalist, komiker og politiker Anders Stjernholm på besøg. Han holder et spændende oplæg, som du ikke vil gå glip af. Men sidste tilmelding er i dag - mandag - så skynd dig at få meldt dig til.

Det kan du, hvis du trykker videre HER

Hillerød er der i anledning af Sindets Dag inviteret til åbent hus fredag 13. oktober. Der kan man få en snak med de lokale aktive, drikke en kop kaffe, høre oplæg og nyde en koncert med bandet Shu-bi-duo. 

Læs mere ved at klikke ind på linket HER

Region Sjælland

Roskilde kan du slange dig gennem byen sammen med mange andre i et fakkeloptog. Der vil også være koncerter, fællessang og taler. Blandt andre af byens borgmester.

Alt det kan du læse mere om HER

Et lignende program venter dig, hvis du tager til Slagelse. Her er der også fakkeloptog med fællessang, og lokalpolitiker Christopher Trung taler. Der er kaffe og kage, og målet er at sætte fokus på mentalt helbred.

Læs mere om programmet HER.

 

Region Midtjylland

Aarhus kan du høre historier fra det levede liv, nyde musikalske indslag og fordybe sig i samtaler mellem fagpersoner. Det er gratis, og alle er velkomne.

Du kan læse mere om programmet HER

Silkeborg vil der være mulighed for en cykeltur for den mentale sundhed. Der vil også være musikalske indslag, faglige oplæg og kaffe og boller.

Læs mere om programmet HER

Lidt længere nordpå, i Randers, vil der være taler, fællessang og foredrag. Blandt andre med folketingsmedlem Louise Brown fra Liberal Alliance.

Programmet strækker sig over hele dagen, og du kan læse mere HER

 

Region Nordjylland

I Nordjylland kan du fx tage til Hjørring, hvor programmet starter klokken 09.30 med en cykelfest og gratis rundstykker og frugt.

Det kan du læse mere om HER

Eller man kan tage til Frederikshavn, hvor borgmester Birgit Hansen taler, hvor der cykles og gås tur, og hvor der holdes foredrag med Mads Trier Blom og koncert med Sara Grabow.

Mere info kan findes HER

Hobro er der inviteret til infomøde, hvor man kan høre mere om, hvad det vil sige at blive frivillig i SIND. Her vil der blive fortalt om, hvad naturven-ordningen indebærer, og der vil være tid til snak og spørgsmål. Endda er der en bid mad og lidt at drikke.

Tilmelding er senest mandag klokken 20, så læs mere og meld dig til ved at trykke HER

 

Region Syddanmark

Esbjerg kan du deltage i et væld af aktiviteter. Som kongespil, petanque, frisbee eller kroket. Siden skal der spises pølser, brød og kyllingespyd. Det er gratis at deltage, men man skal helst tilmelde sig. I dag. Så ved de nemlig, hvor mange pølser der skal købes ind.

Læs mere - og tilmeld dig - HER

Odense er der lagt an til storstilet diskussion og debat på Sindets Dag. Her kommer forfatter Glenn Bech, psykologfaglig konsulent ved LGBT+ Danmark Eva Goldfinger, frivilligchef i Søstre mod vold og kontrol, Kefa Abu Ras - og mange andre. Arrangementet er gratis, og alle kan deltage. Man skal bare troppe op.

Læs mere om det hele på Facebook HER

I Kolding er der i anledning af Sindets Dag en såkaldt fortællekoncert med kunstneren Lalou 12. oktober. Der er kaffebord, og det er gratis. Tilmeldingsfristen var søndag - 8. oktober - og altså er overskredet, men du kan skrive en mail og spørge, om der stadig er plads. 

Mere information - og en mailadresse - finder du HER

Sindets Dag markeres i Vejle med et par dages forsinkelse 12. oktober. Til gengæld kan man høre et ærligt og medrivende oplæg af Anja Fonseca - geolog, pressechef hos DMI og tidligere vejrvært. Hun fortæller om livet med - og kampen mod - spiseforstyrrelsen bulimi. 

Læs mere ved at trykke HER