Set i SINDbladet: Fra tv-stjerne til smilerynkeeksportør
Du genkender øjeblikkeligt Thomas Myginds skiftevis smilende og målrettede ansigt, hvis du ofte så tv i 90’erne og 00’erne. I dag har han efter 1.568 forskellige tv-udsendelser – fx Robinson Ekspeditionen – tilvalgt et helt andet liv uden for rampelyset, hvor hans hyppige smil ikke er blevet mindre. Tværtimod. Thomas lever nu af at motivere andre til at favne forandringer og overvinde de bump, livet kan give. Med i baggagen er opvæksten med en far, der var ramt af bipolar lidelse. Tidligere i november skulle han have givet SIND-frivillige nye ideer og værktøjer med foredraget “Få det bedste ud af det meste…” Årets SIND-frivilligkonference blev desværre aflyst grundet coronarestriktionerne
Af Henrik Harring Jørgensen
Forpustet, det er snart 60-årige Thomas Mygind temmelig ofte. Men modsat mange andre mænd i 50’erne er det hverken tempoet på jobbet eller hamsterhjulet i hverdagen, der løfter pulsen. Tværtimod. Han er helt i sit es, afslappet og fokuseret på samme tid, når han med en tæt pakket kalender inspirerer virksomheder og foreninger over alt i Danmark eller nyder nærværet, i skovbrynet, hjemme i Silkeborg sammen med sit livs Regina. Thomas har fundet et godt sted i livet og arbejdslivet, hvor hver dag giver ny energi. Brændstoffet er at inspirere andre. Når han hyppigt hiver efter vejret, er årsagen en helt anden: Passionen for at løbe, navnlig marathon.
Når skoene er snøret perfekt, tempoet er ramt nøjagtigt, og kursen er sat mod en fjern målstreg, handler det hele om at mærke, hvor man er, og hvordan man har det, lige nu. Om at opsøge balance og dosere energien bedst muligt. Uden skelen til andres forventninger eller til, hvordan det plejer at gå. De indarbejdede løbevaner minder meget om den livs- og arbejdsfilosofi, der de seneste år har gjort den erfarne tv-mand til en efterspurgt inspirator og foredragsholder. Tidligere i november var planen, at Thomas skulle føje SIND til den lange række af organisationer, han samarbejder med. Desværre blev SINDs frivilligkonference aflyst på grund af coronarestriktionerne.
Far med bipolar lidelse
Værktøjskassen, som Thomas ofte deler som foredragsholder, handler bl.a. om at fremme psykisk sundhed og om at tackle de forandringer og forhindringer, som livet og arbejdslivet i perioder uundgåeligt byder på.
“Alle mennesker har en rygsæk med oplevelser og erfaringer, der kan tynge en. Der er som regel noget godt i noget af det, hvis man leder,” siger han.
- er kendt fra 1.568 tv-udsendelser. Fx “Robinson Ekspeditionen,” “Danmarks Klogeste Barn” og “Fangerne på fortet.” I 1998 fik han prisen som ‘Årets TV-vært’.
- har haft ledende stillinger i tv-branchen efter karrieren som vært.
- driver nu egen foredrags-, tv-produktions- og konsulentvirksomhed, som du kan læse mere om på www.thomasmygind.dk.
Som alle andre, har Thomas naturligvis også mærket udfordrende livsvilkår. Fx at finde et nyt ståsted og en ny selvforståelse, da han måtte erkende, at han og kæresten var blevet en del af statistikken for ufrivilligt barnløse i Danmark, at karrieren i tv-branchens overhalingsbane var slut, eller at coronaepidemien stoppede alle foredrag. Hvis Thomas ikke kunne være familiemenneske med børn, tv-håndværker med drive eller foredragsholder med mange bookinger – hvem er han så? Svaret på det spørgsmål tumler Thomas til stadighed med, med klippefast tro på at retningen er rigtig, og rejsen vigtig.
En af årsagerne er erfaringer som pårørende tilbage i barn- og ungdommen. Thomas’ nu afdøde far led af bipolar lidelse, særdeles sjældent manisk, meget ofte depressiv. Barndommen var tryg, bortset fra perioder med mindre nærvær og samvær end andre teenagere typisk havde med deres fædre. En positiv sidegevinst ved rollen som pårørende var, at Thomas tidligt lærte at være til stede i – og nyde – nuet, når der var gode perioder, og at stå på egne ben. Hvor andre i samme alder ofte var vant til forældre, der roste eller kommenterede, blev Thomas god til selv at mærke, om han var godt på vej i forhold til sine drømme og evner. Den evne fra barndommen er i dag mere end intakt. Pårørendeerfaringerne er suppleret med en lang række vidt forskellige kurser og uddannelser i, hvordan man bliver bedre til at opsøge det positive i livet.
“Uanset vores situation eller fortid, skal vi prøve at give skæbnen en hånd eller en hestesko i positiv retning,” siger han.
Forandringer
Set udefra er der mere end en verden til forskel på at stortrives to måneder på en ø i Malaysia midt i produktionen af en af 1990’ernes absolut største tv-succeser, Robinson Ekspeditionen, og at stå på scenen i et konferencecenter foran tilhørere, der hjælper andre og søger ny inspiration. I Thomas’ optik er ligheden, at i begge tilfælde er det at nyde processen og at give sig selv fuldt ud fundamentet til at kunne gøre en forskel.
“For mig handler tv-produktion ikke om rampelys. Det handler om samarbejde og om, at du og andre gør, hvad man brænder mest for. Når man er på, og holdet er i gang, eksisterer fortid og fremtid ikke. Så er nuet og nærværet vigtigst. Den stemning og det gear er det vigtigt at kunne ramme i mange andre sammenhænge.”
Problemer skaber muligheder
En del af baggagen som pårørende, tv-håndværker og velorienteret foredragsholder er, at Thomas har lært at se alsdigt på pressede situationer. Både arbejdsmæssigt og privat.
“Instinktivt tænker jeg altid også langsigtet og fokuserer på, at også dette går over igen. I meget pressede situationer spørger jeg mig selv, om jeg kan klare fire minutter mere. Derefter er der en ny situation. Når det er overstået på længere sigt, har man nye erfaringer.”
Thomas minder om, at også de positive øjeblikke i livet hurtigt kan gå over.
“På en travl dag suser man fysisk eller mentalt let videre forbi en særlig varm situation eller stemning med glade mennesker. Det er vigtigt at “notere sig nuet” og tillade sig en taknemmelig stund til at lade de indre batterier op. Dyrke momentet, mens det er der,” siger han.
