Set i SINDbladet | Ricos historie: Problemer med rusmidler samtidig med psykiske vanskeligheder skal løses hurtigere
To artikler fra SINDbladet juni 2021: Hver tredje, der lever med en psykisk diagnose, har på et tidspunkt gennem livet et problematisk brug af rusmidler. Men gennem årtier har det været svært for denne gruppe mennesker at få den rette behandling. Kommunerne har typisk ikke villet hjælpe med vanskeligheder med alkohol eller stoffer, før regionerne behandlede det psykiske. Og omvendt. Ambitionen med en ny SIND-politik, der netop er vedtaget i hovedbestyrelsen, er at bane vejen for nødvendige forandringer på området. Målet er en bredere indsats, der både omfatter behandling, social støtte, efterværn og sunde netværk. Rico Rasmussen er et af de mennesker, som har mødt problemerne i det nuværende system. Her er hans historie. Længere nede på siden kan du læse om SINDs nye politik på området. Mød også Leni, en erfaren SIND-frivillig, som har været med til at udforme SINDs nye politik.
Af Henrik Harring Jørgensen
Stemmen er varm, smilene er hyppige, og ordene kommer uden betænkningstid med tempo, perspektiver og en detaljerigdom, der minder om DR2’s mest ivrige og erfarne debattører. Sådan lyder det, når Rico Rasmussen, der har været med til at inspirere til en ny SIND-politik (se omtale længere nede på siden – red.) om samtidige vanskeligheder med både psyken og med alkohol eller stoffer, fortæller om sit liv.
Humøret, energien og engagementet står i skærende kontrast til Ricos fortid. Han har oplevet modgang, mørke og modstand som få andre i Danmark. År efter år med dramatik, diagnoser, alkohol og afvisninger, når han bad om hjælp og behandling, har tidligere præget Ricos liv. Problemerne var så store, at han kunne være endt i en af statistikkerne om de socialt mest udsatte danskeres alt for korte liv. Men der kom flere vendepunkter, hvor navnlig et fik stor betydning.
Alkohol og stoffer
Årsagen til smilene, varmen og fortælleglæden er, at Rico på trods af fortiden i dag er et rigtig godt sted i livet. Mod alle odds. Rico har et fuldtidsjob i psykiatrien, hvor det giver ham energi at hjælpe andre, og et familieliv i et hyggeligt hus på landet med kæreste og børn, der løbende skaber nye smilerynker. Rusmidlerne har været ude af Ricos liv i syv år. Oveni er han blevet en særdeles erfaren og efterspurgt foredragsholder.
Hovedbudskabet i foredragene er, at man kan komme sig efter psykisk sygdom. Også trods en meget turbulent barndom, som skabte så svære følelser og tanker i ungdomslivet, at han kun kunne dulme dem med alkohol og stoffer. Opvæksten i barndomshjemmet udløste også psykiske vanskeligheder hos flere af Ricos søskende.
Vendepunktet i Ricos liv var ikke, at velfærdssamfundet virkede. Tværtimod.
For syg til behandling
“Jeg blev afvist, da jeg endelig bad om hjælp. Dengang i de kaotiske år holdt jeg mange af mine problemer for mig selv. Men da jeg mødte op i et kommunalt misbrugscenter, lagde jeg for første gang i mit liv ærligt alle kort på bordet overfor et fremmed menneske. Følelserne, jeg fortalte om, var meget svære at dele, fordi jeg selv havde svært ved at se dem i øjnene. Men åbenheden virkede ikke. Jeg fik ikke hjælp. I stedet fik jeg den besked, at jeg var for syg til traditionel misbrugsbehandling. Efter noget tid prøvede jeg psykiatrien. Her afviste man mig, fordi jeg havde et aktivt misbrug.”
Tiden gik. Livet var hårdt og hang ikke sammen. Afvist af systemet stod familien tilbage med Rico og hans reaktioner.
“Hvis livet har lært mig en ting, så er det, at jeg ikke kunne klare dette alene.”
Fandt nye kræfter
Vendepunktet i Ricos liv opstod, da hans daværende kæreste fortalte, at han otte måneder senere skulle være far.
“Jeg kunne ikke byde min søn det kaos, jeg havde oplevet, og fandt nye kræfter. Efter alle systemets afvisninger tog Landsforeningen Lænken imod mig og hjalp mig med mit alkoholmisbrug. De kendte til problemer som mine og tog mig seriøst. Jeg har været ædru lige siden – i syv år. Det krævede blot to behandlinger om ugen i to måneder. Hvis nogen tidligere havde grebet mig og taget mig alvorligt, kunne det være sket lang tid før.”
Godt forløb med psykolog
Midt i behandlingsforløbet blev Ricos søn født. Fødslen medførte opmærksomhed fra en anden del af det kommunale system. Ricos fortid betød nemlig, at man så på, om han var egnet til at være forælder. Undersøgelsen førte til et tilbud om at komme i et forløb hos en psykolog. Et forløb, der blev et stort skub i retning af det liv, Rico har i dag.
“Der var dog ventetid. Vi kom først i gang, da min søn var et år gammel. Men forløbet var rigtig godt. Psykologen lærte mig at acceptere mine følelser som en del af livet og at ændre de dårlige måder, jeg før havde håndteret mine følelser. Jeg ville ønske, det var sket før,” siger Rico.
Ny SIND-politik om problemer med rusmidler samtidig med psykiske vanskeligheder
Se den nye politik på www.sind.dk/sind-mener
Hovedprincipperne i SINDs nye politik om psykiske vanskeligheder og samtidigt problematisk brug af rusmidler er:
- Tidlig og hurtig indsats. Psykiske vanskeligheder og brug af rusmidler hænger tæt sammen. En forbyggende indsat skal forhindre, at brugen af rusmidler ikke udvikler sig til afhængighed, og at mistrivsel ikke udvikler sig til egentlig psykisk sygdom.
- No wrong door-princip. Uanset hvor, borgeren retter henvendelse, skal borgeren tilbydes en hurtig indsats. Derfor skal enhver forvaltning eller institution kunne guide borgeren hen til den rigtige hjælp.
- Gentænk organiseringen af behandling. Både den kommunale rusmiddelbehandling og psykiatrien skal være i stand til at hjælpe borgere med psykiske vanskeligheder og problematisk brug af rusmidler med begge problemer.
- Bindende nationale retningslinjer for behandling. Der skal indføres bindende nationale retningslinjer for behandling både af de psykiske vanskeligheder og af den problematiske brug af rusmidler.
- Social indsats. Borgeren skal under behandling og efter behandling være sikret bolig (“housing first”), have hjælp til at få styr på økonomien, massiv social støtte og tilbydes arbejde eller uddannelse.
- Forskning. Vi skal vide mere om målgruppen af borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt problematisk brug af rusmidler.
Erfaren SIND-frivillig:
Mange oplever afvisninger
Leni Grundtvig Nielsen, der er medarkitekt på den nye
SIND-politik, har mødt mange, der i årevis ikke kunne få hjælp
Af Henrik Harring Jørgensen
Afvist i psykiatrien på grund af brug af rusmidler. Afvist i rusmiddelbehandlingen på grund af psykiske vanskeligheder. Overset af kommunen i hjemmet eller på gaden trods sociale problemer. Mennesker i den situation møder SIND-frivillige ofte. Især hvis de som Leni Grundtvig Nielsen har været aktive i tilbud og lokalafdelinger i snart 30 år. Hun har tidligere desuden været leder af et værested i Roskilde gennem ti år.
Leni har været med til at skrive den nye SIND-politik, som hovedbestyrelsen netop har vedtaget.
“Problemet har eksisteret i årtier uden at blive løst til bunds. Desværre. Den politiske debat har især handlet om, hvor vidt det var kommunerne eller regionerne, som skulle behandle problematisk brug af rusmidler. Men der er mange flere udfordringer. Nu kommer vi politikerne i møde med et forslag til en ny løsning. Det handler ikke om enten kommuner eller regioner. Det handler om både og samt om meget mere: Viften af tilbud skal være bredere, så ingen borgere henvender sig forgæves. Uanset hvor de banker på døren. Afvisningerne skaber langvarige problemer for mange,” siger hun.
Samfundsøkonomisk gevinst
Leni tilføjer, at politikken, hvis den realiseres, ikke blot hjælper de mange udsatte danskere. Også samfundsøkonomien vinder på længere sigt.
“Hvis vi som samfund hurtigere hjælper flere mennesker, så vil der med tiden blive færre hårdt ramte borgere i denne gruppe, som har brug for langvarig hjælp. Både i psykiatrien og i forbindelse med rusmiddelorienterede sygdomme,” siger hun.
Screening
Leni fremhæver, at politikken lægger op til, at ingen skal kunne afvises, hvis de beder om hjælp. Indsatsen skal desuden omfatte økonomi, bolig og arbejde eller uddannelse. Reorganisering og nationale retningslinjer skal betyde, at kvaliteten i behandlingen sikres.
“Og så anbefaler vi, at målgruppen udvides. Det skal ikke kun være mennesker med svære udfordringer, der får hjælp. Hvis vi som samfund screener bredere, kan vi måske i tide nå nogen, der mistrives, men endnu ikke har udviklet diagnoser. Tidlig indsats og screening er vigtigt,” siger hun.
