Rådgivning 70 23 27 50

Her
Forside - SINDbladet december 2021

SINDbladet december er udkommet – Læs det online her

SINDbladet

Psykiatritopmødet, guide til en god jul, nye næstformænd, koncertoplevelser, sommerhøjskole og meget mere. Nu er SINDbladet december udkommet - Læs det online her

SINDs medlemmer får bladet direkte i postkassen. Netop nu kan du få rabat på medlemskabet, hvis du melder dig ind inden udgangen af december 2021. (Tilbuddet gælder kun for nye medlemmer)

Side 6 Kort nyt om SIND

Læs om populært naturprojekt, der udbredes til flere kommuner, kvalitetsstempel til Den Landsdækkende Telefonrådgivning, Idrætsfestival for sindet der genåbner efter to år, reception og Folkemødet 2022.

Side 8 Særlige koncerter med en helt særlig stemning

Koncertoplevelser med ligesindede, hvor man kan spejle sig i sange og fortællinger om psykiske vanskeligheder, er sjældne på de danske koncertscener. Derfor støtter SIND frem til sommeren 2022 en lang række koncerter med flere artister. SINDbladet var med, da duoen ME AND MARIA i oktober optrådte i Amager Bio. For flere på tilhørerpladserne var koncertoplevelsen den første, siden Danmark lukkede ned i 2020.

Side 9 | Mange opsøger oplevelser med SIND

Aktivitetsniveauet har været højt, efter Folketinget i marts 2021 gav SIND mulighed for at anvende ti mio. kr. til at give udsatte danskere særlige oplevelser, fx i kulturlivet og på restauranter. Mange har ansøgt Sindslidendes Fond om gavekort, og flere end 100 arrangementer er i tastende stund i støbeskeen.

Side 10 | Guide: Den perfekte jul er den bedst mulige jul

Guide til en god jul: Hvis du har psykiske udfordringer eller er pårørende, kan bekymringer fylde i lang tid op til juledagene. Det vigtigste råd er at afstemme forventningerne i god tid. Den perfekte jul, er den bedst mulige jul, lyder rådet fra SINDs telefonrådgivning.

Side 12 | Ny 1. næstformand: Patient, pårørende, psykolog og scenevant forsanger

Portræt: Efter 36 års psykisk sygdom og flere end 30 indlæggelser blev Erik Mønsted Pedersen for otte år siden pludselig rask. I løbet af tre uger forsvandt alle symptomer. Siden har SINDs nyvalgte 1. næstformand engageret sig i at hjælpe og inspirere andre. Både som flittig frivillig i masser af aktiviteter og i jobbet som privatpraktiserende psykolog.

Side 13 | Ny 2. næstformand: Psykisk sundhed er vigtigt for alle

Portræt: SINDs nye 2. næstformand, Bente Helms fra Bornholm, har indgående erfaring med foreningsarbejde og lokalpolitik.

Side 14 | Læsere: Opsøg hjælp og hold fast i håbet

Vil du give et håb videre? Gennem flere år har SINDbladets læsere delt erfaringer om at komme sig efter psykisk sygdom via et spørgeskema på vores hjemmeside. Her er nogle af de nyeste bidrag. Du kan se flere og bidrage med din egen historie på www.sind.dk/recovery

Side 15 | Tilmelding: SINDs Sommerhøjskole 2022

Fra søndag den 19. juni til 25. juni 2022 holder SIND sommerhøjskole på Brenderup Højskole. Er du medlem, kan du deltage for næsten halv pris.

Side 16 | Fællesskab, hygge og inspiration på SIND Sommmerhøjskole

Nu kan du tilmelde dig SIND Sommerhøjskole 2022. Sommeren 2021 havde sommerhøjskolen 50 glade deltagere, som enten var mennesker med psykiske udfordringer eller pårørende. De 50 deltagere havde muligheden for at tilmelde sig forskellige arrangementer og fordybe sig i en uge med nye venskaber og oplevelser. SINDbladet var med på den sidste dag, hvor solens varme stråler skinnede næsten lige så meget som sommerhøjskoledeltagernes humør gjorde.

Side 19 | Psykiatritopmødet: Gode idéer, inspiration og en enkelt undskyldning

Traditionen tro samlede Psykiatritopmødet den 2. oktober hundredevis af mennesker i biografen Imperial i København. Også online fulgte mange med i mødet, som du fortsat kan se på YouTube.

Side 20 | SIND lokalt: Stærkt fællesskab på Frederiksberg

Afdelingsportræt: Willy Hundborg og Sven Heinemeier Rasmussen er frivillige i SINDs alsidige lokalafdeling på Frederiksberg. Lokalformand Sven Heinemeier har været med i fire år, og Willy har været med i hele 32 år. SINDbladet var med til fredagsklub med kaffe og kage.

Side 22 | Kunsten hjalp Ingsi Croon gennem livskriser. Nu hjælper hendes malerier andre

Portræt: Kunstneren Ingsi Croon har doneret 78 kunstværker til SINDs lokaleafdelinger og tilbud. Det har hun, fordi hun gerne vil hjælpe personer med psykisk sårbarhed og deres pårørende; begge roller har Ingsi stiftet bekendtskab med gennem sit liv.