Rådgivning 70 23 27 50

Her
Forside - Ny SIND-politik om Forside: SINDs politik om psykiske vanskeligheder og samtidigt problematisk brug af rusmidler

Seks krav til indsatsen: Ny SIND-politik om psykiske vanskeligheder og samtidigt problematisk brug af rusmidler

Indsatsen for at hjælpe mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt problematisk brug af rusmidler skal styrkes. SINDs hovedbestyrelse har vedtaget en ny politik på området. På vores hjemmeside kan du nu downloade den otte sider lange folder med den nye politik. Hovedpunkterne er:

  • Tidlig og hurtig indsats. Psykiske vanskeligheder og brug af rusmidler hænger tæt sammen. En forbyggende indsat skal forhindre, at brugen af rusmidler ikke udvikler sig til afhængighed, og at mistrivsel ikke udvikler sig til egentlig psykisk sygdom.
  • No wrong door-princip. Uanset hvor, borgeren retter henvendelse, skal borgeren tilbydes en hurtig indsats. Derfor skal enhver forvaltning eller institution kunne guide borgeren hen til den rigtige hjælp.
  • Gentænk organiseringen af behandling. Både den kommunale rusmiddelbehandling og psykiatrien skal være i stand til at hjælpe borgere med psykiske vanskeligheder og problematisk brug af rusmidler med begge problemer.
  • Bindende nationale retningslinjer for behandling. Der skal indføres bindende nationale retningslinjer for behandling både af de psykiske vanskeligheder og af den problematiske brug af rusmidler.
  • Social indsats. Borgeren skal under behandling og efter behandling være sikret bolig (“housing first”), have hjælp til at få styr på økonomien, massiv social støtte og tilbydes arbejde eller uddannelse.
  • Forskning. Vi skal vide mere om målgruppen af borgere med psykiske vanskeligheder og samtidigt problematisk brug af rusmidler.

Læs mere i det nye SIND-blad eller hent folderen her.