En til fem procent vurderes at have symptomer, der kan kædes sammen med ufrivilligt skolefravær. Lige mange drenge og piger, vurderer Dansk Psykolog Forening. Foto fra et arrangement i Foreningen for børn med angst, der er en del af SIND.
(SINDbladet) Har dit barn ufrivilligt skolefravær? Så er I ikke alene
Ufrivilligt skolefravær kan gøre ondt på både barnet og resten af familien, og man kan risikere at skyde skylden på sig selv. Det ved SIND-formand Mia Kristina Hansen om nogen. Der findes ikke én løsning, der passer til alle, men her er en række gode råd til jer, der står midt i situationen.
AF TOBIAS BUNDOLO NØRGAARD
Tankerne tordnede rundt i Mia Kristina Hansens hoved. Hendes søn gik i 4. klasse, og han havde efterhånden haft det dårligt i et år. Året var 2010. Efter juleferien var han stoppet med at gå i skole. Han kom ikke ud af sengen. Lidt som om han var ramt af en slem influenza.
Men det var ikke bare en virus, der skulle ud af systemet. Det var begyndelsen på en knap to år lang periode, hvor sønnen Jonas ikke kom i skole. Han havde fået angst. Hun var i alarmberedskab.
Dengang slog alle mulige bekymringer ned i Mia Kristina Hansen, der i dag er SIND-formand og formand for Foreningen for børn med angst, som hun var med til at stifte.
Jeg var så bange for, at min søn ikke ville få et lykkeligt liv
"Jeg var så bange for, at min søn ikke ville få et lykkeligt liv. At han ikke ville få en uddannelse. Tankerne fik jeg, fordi alle jeg talte med – lærere og andre – gentog det samme. At man skal i skole for at blive til noget”, siger SIND-formanden.
Gode råd
- Lyt til din egen mavefornemmelse
- Få ro på dig selv, inden du vækker barnet
- Vurdér på forhånd, hvor langt du er villig til at gå. Hvor meget overskud, du har
- Tag en dag ad gangen. Det tager den tid, det tager.
- Fokusér på det, der virker
- Husk dig selv. Sov ordentligt og brug kroppen
- Træk på venner og familie
- Husk, at det kan blive bedre
Det kan være en svær situation at stå i som forælder, understreger hun. Selv oplevede hun en ”kæmpe mistænkeliggørelse” – og at det ofte er forældrene, der får skylden for, at deres barn ikke kommer i skole. Samtidig kan det, at ens barn mistrives, vække frustration, bekymring, skyldfølelse, vrede og en følelse af utilstrækkelighed.
Så hvad er det, man skal gøre, når ens barn ikke kan komme i skole? Der findes ikke et enkelt svar, for børn er forskellige, men her er nogle gode råd til, hvad man som familie kan foretage sig.
Skolestart kan give stressreaktioner
SIND-formanden Mia Kristina Hansen er langt fra alene om sine erfaringer med, at et barn ikke kan komme i skole. Hun mener ikke, at det er passende at kalde det for ’skolevægring’, som det ofte benævnes i folkemunde. Det klinger nemlig af, at barnet selv vælger det. I stedet kalder hun det for ’ufrivilligt skolefravær’.
Hos Dansk Psykolog Forening vurderer man, at en til fem procent af alle børn i Danmark har symptomer, der kan kædes sammen med ufrivilligt skolefravær. Lige mange drenge og piger. Oftest ses det blandt helt nystartede skoleelever og så blandt børn i 10-13-års-alderen.
Man skal bøvle med sin arbejdsgiver og arbejde som sagsbehandler for sit barn. Det er et kæmpe pres
Særligt i tiden omkring skolestart kan der være noget på spil ude i familierne, forklarer psykolog Rasmus Alenkær. Han har blandt andet arbejdet med familier og børn, der ikke kom i skole.
”I sådan en opstart i skolen skal klassen finde sig selv igen. Nye roller, nye skemaer, nye fag. For de her børn er der enormt meget på spil. For mange er der faktisk stressreaktioner. Nogle kommer hjem og lukker sig inde om sig selv”, siger han.
For barnet har det konsekvenser, forklarer Mia Kristina Hansen. Det mistrives, og så trækker det sig. Dets psykologiske parader er helt oppe. Overlevelsesmekanismen er slået til.
”Det er en langsom udvikling. Man får det dårligere og dårligere. Når man mistrives psykisk, begynder man at få fysiske symptomer. Og når man ikke længere kan komme i skole, så er det jo et nederlag. For så er man ikke som de andre”, siger hun.
Og ikke bare opleves det som et nederlag, pointerer Rasmus Alenkær. Isolationen, som skolefraværet medfører, sætter dem ude af det fællesskab, som de ellers skulle udvikle sig i. Samtidig rammer det ufrivillige skolefravær også resten af familien, forklarer han. Det kan stresse forældrene, at man skal omorganisere sit liv. Måske slider man på sit netværk, fordi mormor ikke længere kan passe barnet, mens man er på arbejde.
”Man skal bøvle med sin arbejdsgiver og arbejde som sagsbehandler for sit barn. Det er et kæmpe pres”, siger psykologen.
Tvivlen bliver til afmagt
Da Mia Kristina Hansens søn ikke kunne komme i skole, oplevede hun flere gange, at lærere spurgte hende:
”Tror du ikke bare, det er, fordi han vil snyde sig til at være derhjemme?”.
Som om barnet havde et valg, selv om det på ingen måde er tilfældet. Som forælder kan man have nok så stærk en mavefornemmelse. Nok så stærk en tro på, hvad der er rigtigt og forkert. Men når der bliver sat spørgsmålstegn ved ens håndtering af skolefraværet, begynder man til sidst at tvivle på sig selv.
Ufrivilligt skolefravær
Ved ufrivilligt skolefravær er barnet fraværende flere dage. Ofte mange. Ved pjæk er der tale om mere sporadisk fravær.
Ved ufrivilligt skolefravær ved forældrene oftest godt, at barnet ikke er i skole. Ved pjæk ved forældrene det oftest ikke.
Ved ufrivilligt skolefravær er barnet oftest stærkt følelsesmæssigt påvirket af ikke at være i skole. Ved pjæk oplever barnet ikke i lige så høj grad ubehag.
”Man tænker på, om det er en selv, der er noget galt med. Om man egentlig har ret. For man oplever, at barnet får det værre”, siger hun.
Da først tvivlen fandt ind, begyndte Mia Kristina Hansen at gøre ting, der på ingen måde hjalp. Hun begyndte at presse Jonas til mere, end hun vidste, at hun kunne. Det var en form for afmagt. Hun begyndte at skælde ud og stille krav. Fortælle om sine egne bekymringer om konsekvenserne ved, at han ikke kom i skole.
Men faktisk gjorde det bare situationen værre. Hun husker, at Jonas engang sagde:
”Mor, nu er det nu, du gør det hele meget værre og giver mig ondt i maven”.
Det hjalp ingenting.
Stol på din mavefornemmelse
Når psykolog Rasmus Alenkær skal rådgive en familie i en situation, hvor barnet ikke kan komme i skole, er han påpasselig. I hvert tilfælde skal han gå til det, som var det første gang – og tage den tid, det tager og for alvor lytte til barnet. Men der er én ting, som psykologen er sikker på: Hvis man forcerer det – råber ad barnet, skubber det, bærer det i skole – går det galt.
”Så vil man gøre forsvarsadfærden stærkere”, siger han.
Både med afsæt i sin egen erfaring – og fra hvad hun ved fra andre – har Mia Kristina Hansen ét helt centralt råd til dig, hvis barn ikke kan komme i skole:
Det handler om at få ro på sig selv, før man overhovedet vækker sit barn eller den unge om morgenen. Inden da skal man vurdere, hvor langt man er villig til at gå. Hvad man har overskud til, hvis man på forhånd kan mærke, at barnet i dag er udfordret.
Og så skal man huske at stole på sin egen mavefornemmelse, understreger Mia Kristina Hansen.
Noget andet, som Mia Kristina Hansen forsøgte, var at lave aftaler med sin søn. Dagen inden, han skulle i skole, ville de blive enige om, at han skulle afsted. Sønnen sagde ja, for han ville jo gerne i skole ligesom alle de andre. Og han ville gerne samarbejde.
Men over natten kunne forventningspresset bygge sig op, og det fik det hele til at blive værre.
”Så med tiden stoppede jeg med det, og vi tog en dag ad gangen, hvor mit udgangspunkt var, at hvis han kunne, så gjorde han det også. Og når han ikke gjorde det, så var det fordi det var for svært psykisk”, siger hun.
Uanset hvad skal det nok gå
Rasmus Alenkær anbefaler, at man som forælder skal lave et strategimøde og tage fat i skolen. Og så skal man erkende, at familien har et problem – og at det kommer til at kræve noget af dens medlemmer, hvis det skal løses.
Det kan du gøre
Du kan kontakte SINDs landsdækkende telefonrådgivning på 70232750, hvis du har brug for viden eller rådgivning om psykisk sygdom.
Læs mere ved at trykke her.
Foreningen for børn med angst har samlet en række en gode råd og såkaldte life hacks til dem, der er forældre til børn med angst.
Dem kan du læse her.
Du kan også melde dig ind i Foreningen for børn med angst, der er en del af SIND. Foreningen arbejder med at udbrede viden og indsamle gode råd til, så du bedst muligt kan give dit barn den rette hjælp.
Det kan du gøre ved at trykke her.
”Det vil involvere, at man som familie siger, at uanset, hvad vi havde tænkt os – hvad vi havde af planer – så skal det her være prioritet nummer et nu”, siger han.
Det var, hvad Mia Kristina Hansen gjorde. Hun henvendte sig alle mulige steder. Skolen, kommunen, lægen og telefonrådgivningerne. Men processen gik langsomt, og hun blev henvist til ting, hun allerede havde prøvet. Indtil sønnen Jonas begyndte hos en psykolog, som prøvekørte det dengang nye angstbehandlingsprogram Cool Kids. Selv blev Mia Kristina Hansen sygemeldt, fordi sønnen fik det stadig dårligere.
”Jeg fik mere tid til at ringe rundt til alle de mennesker, der skal ringes til. Vi kommer endelig i kontakt med skolen og PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, red.)”, siger hun.
Langsomt blev det bedre. Men det var ikke nemt. Heller ikke, da han endelig kom tilbage i skolen efter en efterårsferie.
”Bare fordi han var tilbage i klassen, betød det jo ikke, at han havde det fantastisk. Mange ting var rigtig svære”, siger hun.
Men efterhånden begyndte Mia Kristina Hansen at stole på, at uanset hvad der skete, så skulle det nok gå. Han skulle nok få sig et godt liv. Også hendes eget skulle blive godt.
Det var ikke den drøm, jeg havde, før jeg fik børn. Det var ikke, som jeg havde forestillet mig. Men med kærlighed og omsorg til Jonas og mig selv, fik jeg modet tilbage
”Det var ikke den drøm, jeg havde, før jeg fik børn. Det var ikke, som jeg havde forestillet mig. Men med kærlighed og omsorg til Jonas og mig selv, fik jeg modet tilbage”, siger hun.
Folkeskolen blev afsluttet med en svær 9. klasse, hvor sønnen mest var hjemme. Det var ikke angst på samme måde som første gang, men en slags efterreaktion. Senere kom han på teknisk skole.
Dér havde han intet fravær.
