Tema om foranstaltningsdomme
En ny forskningsrapport, SIND har støttet, efterlyser forbedringer af indsatsen i forhold til mennesker, der får en foranstaltningsdom. Her på www.sind.dk/foranstaltningsdom kan du læse hele rapporten, uddybende artikler og interviews med flere dømte og pårørende
Ny forskning: Foranstaltningsdømte efterlyser støtte til at håndtere deres livssituation
Dømte, der var ramt af store psykiske vanskeligheder, da de begik kriminalitet, oplever både før og efter anholdelsen fejl, mangler og situationer, hvor de ikke får den indsats, de har brug for.
Det viser en ny forskningsrapport, SIND har støttet, med afsæt i de foranstaltningsdømtes egne erfaringer.
Hvis indsatsen skal virke, handler forbedringerne ikke kun om flere ressourcer til behandlingspsykiatrien og til kommunernes sociale tilbud, fx socialpsykiatriske bosteder.
De foranstaltningsdømte efterlyser også forbedringer af dialogen og samarbejdet med og mellem de mange instanser på området.
De lyttede jo ikke til mig i forhold til det der medicin. Jeg tiggede jo og bad om i det mindste at prøve og finde på noget andet. ... Så begyndte jeg at få epileptiske anfald. Det var så vist der de tog mig af det.”
464 dages ventetid på dom
Forskningsrapporten viser også, at ventetiden på en foranstaltningsdom gennemsnitligt er 15,5 måned. Mange venter endnu længere. Også når dommen efter nogle år skal revurderes, er ventetiden lang. Læs mere her om statistikken, der omfatter 1.330 domme i 2017 og 2018. Tallene har ikke tidligere været omtalt i medierne.
Manglende samarbejde
Rapporten, der er baseret på forskningsinterviews med dømte og pårørende fra hele Danmark, er udarbejdet af to forskere fra Roskilde Universitet, Ane Moltke og Sine Lehn-Christiansen. Ane Moltke, der uddyber rapporten i dette interview, siger:
”De mennesker, der får en dom, er meget forskellige og har ofte sammensatte problemer, hvilket indsatsen bør tilpasses. Det er den ikke i dag. De oplever, at de får for lidt hjælp, og mange peger på fejl og forsinkelser i et tungt system med mange instanser, der ikke samarbejder. Især peger de på, at de ikke bliver hørt, men nærmere at der bliver bestemt over dem uden, at de eller deres pårørende kan påvirke beslutningerne. Fx fortæller en af undersøgelsens informanter, at Retslægerådets vurdering vejede tungere end hans læges vurdering, endda uden Retslægerådet havde mødt ham direkte.”
Så møder man op i et rum, og så sidder der en overlæge, en psykolog og en anden, tre ansatte, nogle andre og nogle andre igen. Så sidder der en patient og otte personaler. Det giver sådan et skævt forhold, sådan rent psykologisk.
Fejl og forsinkelser
Flere dømte og pårørende fortæller i SINDbladet april om deres oplevelser:
- Først 387 dage efter nødråbet begyndte den ambulante behandling: At sætte ild på egen bolig er en farlig og strafbar handling. Men for dengang 20-årige Kristian Lyngsø, der netop havde fået en diagnose, var det den eneste måde, han kunne råbe på hjælp. Men han fik ikke hjælp. I stedet fik han efter 78 dage en ambulant behandlingsdom. Derefter varede det trods en ihærdig indsats fra Kristian og hans pårørende mere end et år, før en langsigtet behandling af sygdommens symptomer begyndte. Ventetiden og 13 måneders indlæggelse forværrede problemerne, mener han og familien. Du kan læse hele interviewet her.
- Fejl forsinkede revurdering af dom: En brat medicinnedtrapning blev i 2012 fatal for Hannes søn. Ændringen udløste en psykose, der en kold vintermorgen desværre fik ham til at gå ud på gaden og vifte med en kniv. Begivenheden, som blev omtalt i mange medier, udløste en dom til anbringelse. Da han havde fået det bedre, anbefalede psykiateren på sygehuset, at dommen blev ændret, så han kunne flytte ind på et bosted. Men velfungerende og velmedicineret måtte Hannes søn i mere end et år vente på en retspsykiatrisk afdeling, indtil retsvæsenet havde revurderet dommen. Du kan læse hele interviewet her.
- Uvisheden er giftig: Gennem 13 år var Nikolaj Brie Petersen retspsykiatrisk patient, næsten hele perioden i ambulant behandling. Han oplevede ventetid, uvished og mangel på noget at lave. Oplevelserne er en del af drivkraften bag kunstværkstedet Maskine Maskine i Roskilde, hvor brugere af psykiatrien skaber kunst. Du kan læse hele interviewet her.
Artiklen fortsætter efter faktaboksen
Forskernes anbefalinger
I forskningsrapporten konkluderes, at en række forhold vil kunne understøtte recovery og et hverdagsliv uden kriminalitet. Forskerne peger bl.a. på disse elementer:
-
Lyt til de dømtes vurderinger af, hvad de har brug for. Lad disse vurderinger ligge til grund for beslutninger om behandling samt socialpsykiatriske og sociale tiltag.
-
Trygge og ligeværdige relationer mellem foranstaltningsdømte og professionelle samt stabile rammer er vigtige.
-
Restriktioner og frihedsberøvelse, der for nogle kan være en del af dommen og en positiv støtte, bør tilrettelægges fleksibelt med hensyn til den enkeltes behov.
-
Stabil behandling og social støtte, herunder fastholdelse af evt. egen bolig, tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse.
-
Støtte fra pårørende, bistandsværger eller en kontaktperson.
-
Dommens længde skal være proportional med den kriminalitet, der er dømt for.
Der var jeg et sted, hvor jeg ikke magtede at være, og bad om noget hjælp. Den hjælp kunne jeg ikke få, så derfor prøvede jeg at dulme det med den der genbrugsstation ved at brænde den ned.
Det mener SIND: Domme skyldes ofte svigt
SIND-formand Knud Kristensen er enig i anbefalingerne i forskningsrapporten. SIND støtter helhjertet, at samarbejdet styrkes, at patienter og deres pårørende inddrages mere, og at der skabes et system med kortere ventetid og hurtigere adgang til behandling.
Knud Kristensen tilføjer, at rapporten desuden bekræfter billedet fra andre undersøgelser af, at problemerne ofte er samfundsskabte.
“Der er i alarmerende grad brug for mere behandling. Kriminalitet opstår ofte, fordi denne gruppe patienter forinden er blevet svigtet i psykiatrien. Når dommen er faldet, er ventetiden alt for lang, før effektiv behandling påbegyndes. I ventetiden, der er frustrerende, opstår ofte ny kriminalitet. Indsatsen forebygger ikke ny kriminalitet. Tværtimod. Vi svigter en i forvejen udsat gruppe borgere, der i stedet for hjælp kan få endnu større problemer, når de får en dom,” siger Knud Kristensen.
Du kan læse mere om SINDs mærkesager her.